اَلْمَزَامِيرُ 113

١ 1 هَلِّلُويَا. سَبِّحُوا يَا عَبِيدَ ٱلرَّبِّ. سَبِّحُوا ٱسْمَ ٱلرَّبِّ.

Halleluja! Pris, I HERRENS Tjenere, pris HERRENS Navn!

٢ 2 لِيَكُنِ ٱسْمُ ٱلرَّبِّ مُبَارَكًا مِنَ ٱلْآنَ وَإِلَى ٱلْأَبَدِ.

HERRENS Navn være lovet fra nu og til evig Tid;

٣ 3 مِنْ مَشْرِقِ ٱلشَّمْسِ إِلَى مَغْرِبِهَا ٱسْمُ ٱلرَّبِّ مُسَبَّحٌ.

fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge være HERRENS Navn lovpriset!

٤ 4 ٱلرَّبُّ عَالٍ فَوْقَ كُلِّ ٱلْأُمَمِ. فَوْقَ ٱلسَّمَاوَاتِ مَجْدُهُ.

Over alle Folk er HERREN ophøjet, hans Herlighed højt over Himlene.

٥ 5 مَنْ مِثْلُ ٱلرَّبِّ إِلَهِنَا ٱلسَّاكِنِ فِي ٱلْأَعَالِي؟

Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje

٦ 6 ٱلنَّاظِرِ ٱلْأَسَافِلَ فِي ٱلسَّمَاوَاتِ وَفِي ٱلْأَرْضِ،

og skuer ned i det dybe — i Himlene og paa Jorden —

٧ 7 ٱلْمُقِيمِ ٱلْمِسْكِينَ مِنَ ٱلتُّرَابِ، ٱلرَّافِعِ ٱلْبَائِسَ مِنَ ٱلْمَزْبَلَةِ

som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet

٨ 8 لِيُجْلِسَهُ مَعَ أَشْرَافٍ، مَعَ أَشْرَافِ شَعْبِهِ.

og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,

٩ 9 ٱلْمُسْكِنِ ٱلْعَاقِرَ فِي بَيْتٍ، أُمَّ أَوْلَادٍ فَرْحَانَةً. هَلِّلُويَا.

han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!