Tingtoeng 119
1 BOEIPA kah olkhueng bangla cuemthuek longpuei ah, aka pongpa tah a yoethen pai.
Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
2 A olphong aka kueinah tih lungbuei boeih neh Amah aka tlap rhoek tah a yoethen pai.
Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
3 A thae a hu khaw saii uh pawt tih BOEIPA kah longpuei ah pongpa uh.
og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
4 Na olrhi te rhep ngaithuen sak ham namah loh na uen coeng.
Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
5 Na oltlueh ngaithuen ham ka longpuei mah cikngae uh koinih.
Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
6 Na olpaek boeih te ka paelki vaengah ka yak mahpawh.
da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
7 Na duengnah dongkah tiktamnah te ka awt vanbangla thinko dueng neh nang kan uem eh.
Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
8 Na oltlueh te ka ngaithuen vetih kai he nan hnoo tlaih mahpawh.
Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
9 Na olka bangla khosak ham khaw cadong loh a caehlong te ba nen lae a saelh?
Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
10 Ka lungbuei boeih neh nang kan tlap dongah na olpaek lamloh kai nan palang sak moenih.
Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 Nang taengah laihmuh pawt ham na olthui khaw ka lungbuei ah ka khoem coeng.
Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
12 BOEIPA nang tah na yoethen pai. Na oltlueh te kai n'cang puei lah.
Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
13 Na ka lamkah laitloeknah boeih te ka hmui ka lai neh ka tae eh.
Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
14 Boeirhaeng cungkuem dongkah vanbangla na olphong longpuei dongah ka ngaingaih.
Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
15 Na olrhi dongah ka lolmang tih na caehlong te ka paelki.
Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16 Na khosing dongah ka naepnoi tih, na ol te ka hnilh pawh.
Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
17 Na sal ham he ham phai lah, ka hing vetih na ol ka ngaithuen bitni.
Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
18 Na olkhueng dongah khobaerhambae te ka paelki van ham khaw ka mik ham phen lah.
Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
19 Kai he diklai hmanah yinlai la ka om cakhaw na olpaek te kai taeng lamloh na thuh moenih.
Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Na laitloeknah dongah hnin takuem ah mueihuenah neh ka hinglu khaw mawth.
Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
21 Na olpaek lamkah aka palang neh thaephoei thinlen rhoek khaw na tluung.
Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
22 Na olphong te ka kueinah dongah kai sokah kokhahnah neh nueihbu he hang khoe lah.
Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
23 Kai taengah mangpa rhoek loh ngolhlung uh tih ca uh cakhaw na sal tah na oltlueh dongah ni a lolmang eh.
Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
24 Na olphong tah ka hlahmaenah neh ka cilsuep hlang rhoek la om.
Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
25 Ka hinglu he laipi khuiah kol cakhaw na ol bangla kai n'hing sak.
Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
26 Ka longpuei he ka tae vaengah kai nan doo tih na oltlueh neh kai n'tukkil lah.
Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
27 Na olrhi kah a longpuei te kai n'yakming lamtah namah kah khobaerhambae dongah ni ka lolmang eh.
Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
28 Ka hinglu he pha-ueknah neh yut cakhaw na ol bangla kai n'thoh lah.
Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
29 A honghi kah longpuei te kai lamloh hoep lamtah na olkhueng neh kai n'rhen lah.
Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
30 Uepomnah longpuei te ka coelh tih na laitloeknah te ka mop.
Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
31 BOEIPA nang kah olphong dongah ka balak tih kai nan yah sak pawh.
Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
32 Ka lungbuei na dangka sak tih na olpaek longpuei ah ka yong.
Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33 BOEIPA aw na oltlueh longpuei te kai n'thuinuet lamtah a bawt due ka kueinah lah eh.
Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34 Kai n'yakming sak lamtah na olkhueng te ka kueinah eh. Te vaengah ka lungbuei boeih neh ka ngaithuen bitni.
Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35 Na olpaek a hawn dongah ka hmae vanbangla te nen te kai n'hoihaeng lah.
Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
36 Mueluemnah ham pawt tih na olphong ham ka lungbuei ham maelh lah.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
37 A poeyoek la aka hmu lamloh ka mik hang hoi lamtah na longpuei ah kai hing sak.
Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
38 Nang hinyahnah ham te na sal taengah na olthui cak sak.
Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
39 Namah kah laitloeknah he then tih kai loh ka rhih kokhahnah te m'poeng sak lah.
Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
40 Na olrhi te ks hue coeng he, na duengnah dongah kai n'hing sak lah.
Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
41 BOEIPA aw na olthui vanbangla na sitlohnah neh namah lamkah loeihnah he kai taengla pawk saeh.
Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
42 Na ol dongah ka pangtung coeng dongah kai aka veet kah olka te ka doo van eh.
Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
43 Na laitloeknah dongah ka ngaiuep vanbangla oltak ol he ka ka lamloh rhap huul boel mai.
Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
44 Te dongah na olkhueng ni kumhal duela ka ngaithuen taitu yoeyah eh.
Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
45 Na olrhi te ka toem dongah a mungkung la ka pongpa van bitni.
Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
46 Na olphong te manghai rhoek taengah ka thui bal vetih ka yak mahpawh.
Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
47 Na olpaek dongah ka naepnoi tih ka lungnah.
Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
48 Na olpaek rhoek te ka kut ka phuel. Te te ka lungnah dongah na oltlueh dongah ni ka lolmang eh.
Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
49 Kai nan ngaiuep sak ham khaw na sal taengkah ol he thoelh lah.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
50 Te tah kai kah phacipphabaem vaengah ka hloephloeinah la om tih na olthui long ni kai n'hing sak.
Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
51 Thinlen rhoek loh kai n'hnael uh cakhaw na olkhueng lamkah a voel la ka phael moenih.
De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
52 BOEIPA aw khosuen lamkah na laitloeknah te ka poek tih ko ka hlawt.
Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
53 Na olkhueng aka hnoo halang rhoek kongah a ling a lai loh kai n'do coeng.
Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
54 Na oltlueh te kai ham tah ka lampahnah im ah laa la om.
Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
55 BOEIPA aw, khoyin ah na ming ka poek tih na olkhueng te ka ngaithuen.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
56 Te te kai taengah om coeng tih na olrhi te ka kueinah.
Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
57 BOEIPA ka hamsum la na ol ngaithuen ham ni ka thui.
Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
58 Lungbuei boeih neh na mikhmuh ah ka nue coeng tih na olthui bangla kai n'rhen lah.
Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
59 Ka longpuei ka moeh tih na olphong taengla ka kho ka hoi.
Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Ka tawn uh vetih na olpaek ngaithuen ham ka uelh mahpawh.
Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
61 Halang kah rhuihet loh kai n'hih cakhaw na olkhueng te ka hnilh mahpawh.
De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
62 Na duengnah neh tiktamnah dongah nang uem ham khoyin pathung ah ka thoo.
Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
63 Kai tah nang aka rhih tih na olrhi aka ngaithuen rhoek boeih kah a hui la ka om.
Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
64 BOEIPA nang kah sitlohnah neh diklai khaw hah coeng tih na oltlueh neh kai n'tukkil lah.
Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
65 Na ol bangla BOEIPA na sal taengah a then na saii coeng.
Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66 Na olpaek te ka tangnah dongah, omih thennah neh mingnah te kai n'tukkil lah.
Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
67 Ka poeih uh hlanah ka taengphael cakhaw na olthui ni ka ngaithuen coeng.
Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
68 Na then tih na voelphoeng dongah na oltlueh te kai n'tukkil lah.
Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
69 A honghi kah thinlen loh kai n'coe thil cakhaw ka lungbuei boeih neh na olrhi ka kueinah coeng.
De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
70 Amih lungbuei te maehtha bangla moelh cakhaw kai tah na olkhueng nen ni ka naepnoi.
Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
71 Kai ham tah m'phaep te khaw hoeikhang mai. Te nen ni na oltlueh te n'tukkil eh.
Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
72 Na ka dongkah olkhueng te kai ham tah sui neh ngun thawngkhat lakah then.
Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
73 Na olpaek ka awt ham ni na kut loh kai n'saii tih, kai m'picai tih kai nan yakming sak.
Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
74 Na ol te ka ngaiuep dongah nang aka rhih rhoek loh kai m'hmuh uh vaengah a kohoe uh.
De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
75 BOEIPA nang kah laitloeknah tah duengnah la om tih uepomnah neh kai nan phaep te ka ming.
Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
76 Na sal taengkah na olthui bangla na sitlohnah tah kai aka hloep la om laeh saeh.
Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Na haidamnah te kai taengla ha pawk saeh lamtah na olkhueng te ka hlahmaenah la ka hing puei eh.
Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
78 Thinlen rhoek loh a honghi neh kai n'khun sak uh te yak uh saeh. Kai tah na olrhi dongah ni ka lolmang eh.
Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
79 Nang aka rhih tih na olphong aka ming la aka ming rhoek tah kai taengla ha mael uh saeh.
Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
80 Kai lungbuei he na oltlueh dongah cuemthuek la a om daengah ni ka yah pawt eh.
Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
81 Namah kah loeihnah dongah ka hinglu a khum vaengah na ol dongah ka ngaiuep.
Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
82 Na olthui te ka mik la kha coeng tih, “Me vaengah nim kai nan hloep eh?” ka ti.
Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
83 Hmaikhu dongkah tuitang bangla ka om dae na oltlueh te ka hnilh moenih.
Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
84 Na sal kah khohnin tah mebang nim? Kai aka hloem rhoek soah me vaengah nim laitloeknah na saii ve?
Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
85 Thinlen rhoek loh kai hamla rhom a vueh uh te na olkhueng moenih.
De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
86 Na olpaek boeih he uepomnah ni, a poeyoek la kai n'hloem he kai m'bom lah.
Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
87 Pacilpahnai la diklai lamloh kai n'khah uh. Tedae na olrhi te ka hnoo moenih.
De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
88 Na sitlohnah dongah ka hing vetih na ka dongkah olphong te ka ngaithuen bitni.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
89 BOEIPA namah kah ol tah vaan ah kumhal duela pai.
Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
90 Na uepomnah tah diklai a soepboe lamloh thawnpuei neh cadilcahma duela cak.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
91 Na laitloeknah bangla na sal boeih ham khaw tahae khohnin due cak.
De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
92 Na olkhueng te ka hlahmaenah pawt koinih kamah kah phacipphabaem dongah ni ka paltham eh.
Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
93 Te rhoek rhangneh kai nan hing sak dongah na olrhi te kumhal duela ka hnilh mahpawh.
Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Kai he namah ham ni. Na olrhi te ka toem dongah kai he n'khang lah.
Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
95 Kai phae ham halang rhoek loh kai n'lamtawn uh cakhaw na olphong ni ka yakming eh.
De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
96 Boeih a soepnah he a bawtnah om dae na olpaek tah dangka tangkik tila ka hmuh.
Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
97 Na olkhueng te hnin takuem ka thuepnah ham bahoeng ka lungnah.
Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
98 Na olpaek te kai taengah kumhal duela om tih ka thunkha rhoek lakah kai n'cueih sak.
Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
99 Na laipainah te ka thuepnah coeng dongah kai aka tukkil boeih lakah n'cangbam.
Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
100 Na olrhi te ka kueinah dongah patong rhoek lakah khaw ka yakming.
Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
101 Boethae caehlong boeih lamloh ka kho ka tuem daengah ni na ol te ka ngaithuen thai eh.
Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102 Namah loh kai nan thuinuet coeng dongah na laitloeknah lamloh ka phaelh moenih.
Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
103 Na olthui he ka dang dong neh ka ka dongah khoitui lakah khaw bahoeng didip.
Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
104 Na olrhi lamloh ka yakming tangloeng dongah laithae kah caehlong tah boeih ka thiinah.
Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
105 Na ol tah ka kho ham hmaithoi neh ka hawn ham vangnah la om.
Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
106 Na duengnah dongkah laitloeknah te ngaithuen hamla ka toemngam tih ka cak sak coeng.
Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
107 Mat ka phaep uh vaengah he BOEIPA aw na ol bangla kai n'hing sak.
Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 BOEIPA aw ka ka dongkah kothoh he doe mai lamtah na laitloeknah te kai n'tukkil lah.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
109 Ka hinglu he ka kut khuiah om taitu dae na olkhueng te ka hnilh mahpawh.
Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
110 Halang rhoek loh kai hamla pael phoh cakhaw na olrhi lamloh kho ka hmang moenih.
De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
111 Kumhal due ka lungbuei omngaihnah ham na olphong te ka pang coeng.
Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
112 Na oltloek te kumhal a bawt bawt duela vai ham ni ka lungbuei ka maelh.
Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
113 Cikcoknah te ka hmuhuet tih, na olkhueng te ka lungnah.
De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
114 Ka hlipyingnah neh ka photling tah namah tih, na ol dongah ka ngaiuep.
Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
115 Thaehuet rhoek te kai lamloh nong lamtah ka Pathen kah olpaek te ka kueinah eh.
Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
116 Na olthui bangla kai nan talong daengah ni ka hing vetih ka ngaiuepnah lamloh kai nan yah sak pawt eh.
Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
117 Kai nan duel daengah ni ka daem vetih na oltloeh te ka mang thil taitu eh.
Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
118 Amih kah a huep he a honghi la a om dongah na oltlueh lamloh aka palang rhoek boeih te suntlae.
Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
119 Diklai halang boeih te aek la na kangkuen sak tangloeng dongah ni na olphong te ka lungnah.
Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Na taengah birhihnah neh ka saa khaw poeng hu tih na laitloeknah te ka rhih.
Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
121 Tiktamnah neh duengnah ka saii dongah kai aka hnaemtaek rhoek taengla kai nan voei pawh.
Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
122 Na sal kah a then te rhikhang lamtah thinlen loh kai hnaemtaek boel saeh.
Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
123 Namah kah khangnah dong neh na duengnah olthui dongah ka mik kha coeng.
Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
124 Na sitlohnah bangla na sal taengah saii lamtah na oltlueh te kai n'tukkil lah.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
125 Na sal kai he kamah nan yakming sak daengah ni na olphong te ka ming eh.
Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
126 BOEIPA aw, na olkhueng a phae uh dongah saii ham khaw a tue a pha coeng.
Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
127 Te dongah na olpaek tah sui lakah khaw suicilh lakah khaw ka lungnah.
Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
128 Olrhi boeih he boeih ka dueng sak tangloeng dongah laithae caehlong tah boeih ka thiinah.
Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
129 Na olphong rhoek he khobaerhambae tangloeng dongah ni ka hinglu khaw a kueinah.
Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
130 Na ol kah khohue loh a sae vaengah hlangyoe rhoek pataeng a yakming sak.
Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
131 Ka ka te ka ang tih na olpaek te mam ham ka rhingda.
Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
132 Na ming aka lungnah rhoek taengkah laitloeknah vanbangla kai taengla ha hooi lamtah kai n'rhen lah.
Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
133 Na olthui bangla ka khokan he cikngae sak lamtah boethae boeih loh kai soah taemrhai boel saeh.
Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
134 Hlang kah hnaemtaeknah lamloh kai n'lat lamtah na olrhi te ka ngaithuen eh.
Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
135 Na maelhmai te na sal taengah sae sak lamtah na oltlueh te kai n'cang puei lah.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
136 Na olkhueng te a ngaithuen uh pawt dongah ka mik dongkah sokca tui loh long.
Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
137 BOEIPA nang na dueng dongah na laitloeknah khaw thuem.
Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
138 Na olphong kah duengnah neh uepomnah tangkik te khaw na uen.
Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
139 Ka rhal rhoek loh na ol a hnilh uh dongah ka thatlainah loh kamah n'thah.
Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
140 Na olthui he a cae payik coeng dongah na sal long khaw a lungnah.
Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
141 Kai canoi dongah n'hnaep cakhaw na olrhi te ka hnilh moenih.
Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142 Na duengnah tah kumhal ham duengnah la om tih na olkhueng khaw oltak la om.
Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
143 Rhal neh a caeknah loh kai soah ha thoeng dae na olpaek tah kai kah hlahmaenah la om.
Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
144 Na olphong kah duengnah te kumhal duela kai m'ming sak lamtah ka hing puei eh.
Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
145 Lungbuei boeih neh kang khue vaengah kai n'doo lamtah BOEIPA nang kah oltlueh te ka kueinah eh.
Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146 Nang kang khue vaengah kai n'khang lamtah na olphong te ka ngaithuen eh.
Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
147 Hlaemhmah hlanah ka kun tih ka pang he na ol dongkah na ol te ni ka ngaiuep.
Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
148 Na olthui dongah lolmang hamla hlaemhmah ah ka mik ca.
Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
149 Na sitlohnah bangla ka ol hnatun lamtah BOEIPA aw na laitloeknah bangla kai n'hing sak.
Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
150 Khonuen rhamtat aka hloem rhoek te capit uh cakhaw na olkhueng lamloh lakhla uh.
De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
151 BOEIPA namah na yoei dongah na olpaek boeih khaw oltak la om.
Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
152 Na olphong lamloh kumhal duela na suen te hlamat ah ni ka ming coeng.
Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
153 Na olkhueng te ka hnilh pawt dongah kai kah phacipphabaem he hmu lamtah kai n'pumcum sak lah.
Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
154 Kai kah tuituknah te rhoe laeh, na olthui bangla kai n'tlan lamtah kai n'hing sak lah.
Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
155 Halang taeng lamloh khangnah a hla te khaw na oltlueh a toem uh pawt dongah ni.
Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
156 Na haidamnah he a len dongah BOEIPA aw na laitloeknah bangla kai n'hing sak.
Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
157 Kai aka hloem rhoek neh ka rhal khaw yet dae na olphong lamloh ka phaelh moenih.
Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
158 Na olthui a ngaithuen uh pawt dongah hnukpoh te ka hmuh vaengah ka ko-oek.
Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
159 Na olrhi ka lungnah te hmu lamtah BOEIPA aw na sitlohnah bangla kai n'hing sak.
Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160 Na ol tah oltak boeilu la om tih na duengnah dongkah laitloeknah boeih kumhal duela cak.
Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
161 Mangpa rhoek loh lunglilungla la kai n'hloem uh cakhaw na ol phoeikah na ol dongkah ni ka lungbuei loh a rhih.
Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
162 Na olthui dongah tah kutbuem muep aka dang bangla ka ngaingaih.
Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
163 Na olkhueng ka lungnah dongah laithae he ka thiinah tih ka tuei.
Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
164 Na duengnah dongkah laitloeknah dongah namah te hnin at ah voeirhih kan thangthen.
Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
165 Na olkhueng aka lungnah rhoek ham ngaimongnah yet tih amih taengah hmuitoel khaw om pawh.
Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
166 Namah kah khangnah te ka lamso dongah BOEIPA aw na olpaek te ka vai.
Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
167 Na olphong te muep ka lungnah dongah ka hinglu te a ngaithuen.
Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
168 Namah hmaikah ka longpuei boeih ham na olrhi neh na olphong ni ka ngaithuen.
Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
169 Ka tamlung loh BOEIPA namah mikhmuh la ha pawk saeh lamtah na ol bangla kai n'yakming sak.
Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
170 Kai kah lungmacil loh na mikhmuh la ha pawk saeh lamtah na olthui bangla kai n'huul lah.
Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
171 Na oltlueh te kai nan cang puei dongah ka hmuilai kah koehnah he phuet saeh.
Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
172 Namah kah duengnah olpaek boeih dongah na olthui te ka hmuilai loh doo saeh.
Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
173 Na olrhi te ka coelh coeng dongah na kut te kaiaka bom la om saeh.
Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
174 BOEIPA nang kah khangnah te ka hue dongah na olkhueng ni ka hlahmaenah coeng.
Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
175 Ka hinglu he a hing daengah ni nang n'thangthen vetih na laitloeknah loh kai n'bom eh.
Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
176 Tu bangla kho ka hmang tih ka milh dae, na sal he na olpaek ka hnilh pawt dongah n'tlap lah.
Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
