约拿书 1

1 耶和华的话临到亚米太的儿子约拿，说：

Og Herrens Ord kom til Jonas, Amithajs Søn, saa lydende:

2 “你起来往尼尼微大城去，向其中的居民呼喊，因为他们的恶达到我面前。”

Gør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab over den; thi deres Ondskab er stegen op for mit Ansigt.

3 约拿却起来，逃往他施去躲避耶和华；下到约帕，遇见一只船，要往他施去。他就给了船价，上了船，要与船上的人同往他施去躲避耶和华。

Men Jonas gjorde sig rede for at fly til Tharsis fra Herrens Ansigt; og han drog ned til Jafo og fandt et Skib, som vilde fare til Tharsis, og han gav Fragt derfor og gik om Bord for at fare med dem til Tharsis fra Herrens Ansigt.

4 然而耶和华使海中起大风，海就狂风大作，甚至船几乎破坏。

Men Herren kastede et stort Vejr paa Havet, og der blev en stor Storm paa Havet, og Skibet lod til at skulle sønderbrydes.

5 水手便惧怕，各人哀求自己的神。他们将船上的货物抛在海中，为要使船轻些。约拿已下到底舱，躺卧沉睡。

Og Skibsfolkene frygtede, og de raabte hver til sin Gud, og de kastede Redskaberne, som vare udi Skibet, i Havet for at skaffe sig Lettelse; men Jonas var stegen ned i det nederste Skibsrum og laa og sov hart.

6 船主到他那里对他说：“你这沉睡的人哪，为何这样呢？起来，求告你的神，或者神顾念我们，使我们不致灭亡。”

Men Styrmanden gik til ham og sagde til ham: Hvorledes kan du sove saa hart? staa op, kald paa din Gud, maaske den Gud vil tænke mildelig paa os, at vi ikke forgaa.

7 船上的人彼此说：“来吧，我们掣签，看看这灾临到我们是因谁的缘故。”于是他们掣签，掣出约拿来。

Og de sagde, den ene til den anden: Kommer, og lader os kaste Lod, at vi kunne faa at vide, for hvis Skyld denne Ulykke hændes os; og de kastede Lod, og Lodden faldt paa Jonas.

8 众人对他说：“请你告诉我们，这灾临到我们是因谁的缘故？你以何事为业？你从哪里来？你是哪一国？属哪一族的人？”

Da sagde de til ham: Kundgør os dog, for hvis Skyld denne Ulykke hændes os! hvad er din Bestilling? og hvorfra kommer du? hvilket er dit Land? og af hvad Folk er du?

9 他说：“我是希伯来人。我敬畏耶和华—那创造沧海旱地之天上的 神。”

Og han sagde til dem: Jeg er en Hebræer, og jeg frygter Herren, Himmelens Gud, som har skabt Havet og det tørre Land.

10 他们就大大惧怕，对他说：“你做的是什么事呢？”他们已经知道他躲避耶和华，因为他告诉了他们。

Da grebes Mændene af en stor Frygt, og de sagde til ham: Hvad har du dog gjort? thi Mændene havde faaet at vide, at han flyede fra Herrens Ansigt, thi han havde kundgjort dem det.

11 他们问他说：“我们当向你怎样行，使海浪平静呢？”这话是因海浪越发翻腾。

Og de sagde til ham: Hvad skulle vi gøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet vedblev at storme mere og mere.

12 他对他们说：“你们将我抬起来，抛在海中，海就平静了；我知道你们遭这大风是因我的缘故。”

Og han sagde til dem: Tager mig, og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg ved, at denne store Storm er over eder for min Skyld.

13 然而那些人竭力荡桨，要把船拢岸，却是不能，因为海浪越发向他们翻腾。

Og Mændene roede for at naa tilbage til Land, men de kunde ikke; thi Havet vedblev at storme imod dem mere og mere.

14 他们便求告耶和华说：“耶和华啊，我们恳求你，不要因这人的性命使我们死亡，不要使流无辜血的罪归与我们；因为你—耶和华是随自己的意旨行事。”

Da raabte de til Herren og sagde: Ak, Herre! lad os dog ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os; thi du, Herre! har gjort, som det behagede dig.

15 他们遂将约拿抬起，抛在海中，海的狂浪就平息了。

Og de toge Jonas og kastede ham i Havet; da blev Havet stille efter sin heftige Brusen.

16 那些人便大大敬畏耶和华，向耶和华献祭，并且许愿。

Og Mændene frygtede Herren med en stor Frygt, og de ofrede Herren Slagtoffer og gjorde Løfter.

17 耶和华安排一条大鱼吞了约拿，他在鱼腹中三日三夜。

Og Herren beskikkede en stor Fisk til at opsluge Jonas, og Jonas var i Fiskens Bug tre Dage og tre Nætter.