< 2 Korinterne 3 >

1 Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
Por acaso começamos a recomendarmos a nós mesmos outra vez? Ou necessitamos, como alguns [necessitam], de cartas de recomendação para vós, ou de vossa recomendação?
2 I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
Vós sois nossa carta [de recomendação], escrita em nossos corações, conhecida e lida por todos,
3 idet det ligger klart for Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke paa Stentavler, men paa Hjerters Kødtavler.
Manifestando que sois a carta de Cristo, administrada por nós, [e] escrita, não com tinta, mas com o Espírito do Deus vivente; não em tábuas de pedra, mas em tábuas de carne do coração.
4 Men en saadan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
E tal confiança temos por Cristo para com Deus.
5 ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
Não que sejamos capazes de pensar alguma coisa de nós como [se fosse] de nós mesmos, mas nossa capacidade é de Deus;
6 som ogsaa gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegør.
O qual também nos fez capazes para sermos ministros do Novo Testamento, não da letra, mas do Espírito; porque a letra mata, mas o Espírito vivifica.
7 Men naar Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Stene, fremtraadte i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet paa Mose Ansigt paa Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
E se o ministério da morte em letras, impresso em pedras, foi com glória, de maneira que os filhos de Israel não podiam fixar os olhos no rosto de Moisés, por causa da glória de seu rosto, que se extinguia,
8 hvorledes skal da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
Por acaso o ministério do Espírito não terá ainda mais glória?
9 Thi naar Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig paa Herlighed.
Porque se o ministério da condenação teve glória, o ministério da justiça excede muito mais em glória.
10 Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
Pois o que já foi glorioso, em comparação, deixou de ter glória, por causa da glória superior.
11 Thi naar det, der forsvandt, fremtraadte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
Porque se o que se extinguiu teve glória, muito mais glória tem o que permanece.
12 Efterdi vi altsaa have et saadant Haab, gaa vi frem med stor Frimodighed
Visto que temos tal esperança, falamos com muita ousadia,
13 og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet paa, at det, der forsvandt, fik Ende.
Não como Moisés, que punha um véu sobre o seu rosto, para que os filhos de Israel não enxergassem o fim do que se extinguia.
14 Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
Porém suas mentes foram endurecidas, porque até hoje fica o mesmo véu ainda coberto na leitura do antigo pacto, o qual é extinto por Cristo.
15 Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, naar Moses oplæses;
Mas até hoje, quando se lê [as palavras de] Moisés, o véu está posto sobre o coração deles.
16 naar de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
Porém quando se converterem ao Senhor, [então] o véu será tirado.
17 Men Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, er der Frihed.
O Senhor é o Espírito; e onde está o Espírito do Senhor, aí há liberdade.
18 Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, saasom det er fra Aandens Herre.
E todos nós, com o rosto descoberto, refletindo como que um espelho a glória do Senhor, somos transformados de glória em glória, [segundo] a mesma imagem, como pelo Espírito do Senhor.

< 2 Korinterne 3 >