Job 7

1 Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?

それ人の世にあるは戰鬪にあるがごとくならずや 又其日は傭人の日のごとくなるにあらずや

2 Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,

奴僕の暮を冀がふが如く傭人のその價を望むがごとく

3 saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.

我は苦しき月を得させられ 憂はしき夜をあたへらる

4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.

我臥ば乃はち言ふ 何時夜あけて我おきいでんかと 曙まで頻に輾轉ぶ

5 Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.

わが肉は蟲と土塊とを衣服となし 我皮は愈てまた腐る

6 Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.

わが日は機の梭よりも迅速なり 我望む所なくし之を送る

7 Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt.

想ひ見よ わが生命が氣息なる而已 我目は再び福祉を見ること有じ

8 Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mig, men jeg skal ikke findes.

我を見し者の眼かさねて我を見ざらん 汝目を我にむくるも我は已に在ざるべし

9 En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. (Sheol h7585)

雲の消て逝がごとく陰府に下れる者は重ねて上りきたらじ (Sheol h7585)

10 Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere.

彼は再びその家に歸らず 彼の郷里も最早かれを認めじ

11 Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

然ば我はわが口を禁めず 我心の痛によりて語ひ わが神魂の苦しきによりて歎かん

12 Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætte Vagt over mig?

我あに海ならんや鰐ならんや 汝なにとて我を守らせおきたまふぞ

13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leje skal lette min Klage,

わが牀われを慰め わが寢床わが愁を解んと思ひをる時に

14 da forskrækker du mig med Drømme, og ved Syner forfærder du mig,

汝夢をもて我を驚かし 異象をもて我を懼れしめたまふ

15 saa min Sjæl foretrækker at være kvalt, ja Døden fremfor disse mine Knokler.

是をもて我心は氣息の閉んことを願ひ 我この骨よりも死を冀がふ

16 Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed!

われ生命を厭ふ 我は永く生るをことを願はず 我を捨おきたまへ 我日は氣のごときなり

17 Hvad er et Menneske, at du vil agte ham stort, og at du vil lægge dig ham paa Hjerte?

人を如何なる者として汝これを大にし 之を心に留

18 og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik?

朝ごとに之を看そなはし 時わかず之を試みたまふや

19 Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt?

何時まで汝われに目を離さず 我が津を咽む間も我を捨おきたまはざるや

20 Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød for dig, at jeg er mig selv til en Byrde?

人を鑒みたまふ者よ我罪を犯したりとて汝に何をか爲ん 何ぞ我を汝の的となして我にこの身を厭はしめたまふや

21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet? thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere.

汝なんぞ我の愆を赦さず我罪を除きたまはざるや 我いま土の中に睡らん 汝我を尋ねたまふとも我は在ざるべし