Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
The parablis of Salomon, the sone of Dauid, king of Israel;
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
to kunne wisdom and kunnyng;
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
to vndurstonde the wordis of prudence; and to take the lernyng of teching; to take riytfulnesse, and dom, and equyte;
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
that felnesse be youun to litle children, and kunnyng, and vndurstonding to a yong wexynge man.
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
A wise man heringe schal be wisere; and a man vndurstondinge schal holde gouernails.
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
He schal perseyue a parable, and expownyng; the wordis of wise men, and the derk figuratif spechis of hem.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
The drede of the Lord is the bigynning of wisdom; foolis dispisen wisdom and teching.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
My sone, here thou the teching of thi fadir, and forsake thou not the lawe of thi modir;
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
that grace be addid, ethir encreessid, to thin heed, and a bie to thi necke.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
Mi sone, if synneris flateren thee, assente thou not to hem.
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
If thei seien, Come thou with vs, sette we aspies to blood, hide we snaris of disseitis ayens an innocent without cause;
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
swolowe we him, as helle swolowith a man lyuynge; and al hool, as goynge doun in to a lake; we schulen fynde al preciouse catel, (Sheol h7585)
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
we schulen fille oure housis with spuylis; sende thou lot with vs,
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
o purs be of vs alle;
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
my sone, go thou not with hem; forbede thi foot fro the pathis of hem.
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
For the feet of hem rennen to yuel; and thei hasten to schede out blood.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
But a net is leid in veyn bifore the iyen of briddis, that han wengis.
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
Also `thilke wickid disseyueris setten aspies ayens her owne blood; and maken redi fraudis ayens her soulis.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
So the pathis of ech auerouse man rauyschen the soulis of hem that welden.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Wisdom prechith with outforth; in stretis it yyueth his vois.
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
It crieth ofte in the heed of cumpenyes; in the leeues of yatis of the citee it bringith forth hise wordis,
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
and seith, Hou long, ye litle men in wit, louen yong childhod, and foolis schulen coueyte tho thingis, that ben harmful to hem silf, and vnprudent men schulen hate kunnyng?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Be ye conuertid at my repreuyng; lo, Y schal profre forth to you my spirit, and Y schal schewe my wordis.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
For Y clepide, and ye forsoken; Y helde forth myn hond, and noon was that bihelde.
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
Ye dispisiden al my councel; and chargiden not my blamyngis.
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
And Y schal leiye in youre perisching; and Y schal scorne you, whanne that, that ye dreden, cometh to you.
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
Whanne sodeyne wretchidnesse fallith in, and perisching bifallith as tempest; whanne tribulacioun and angwisch cometh on you.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Thanne thei schulen clepe me, and Y schal not here; thei schulen rise eerli, and thei schulen not fynde me.
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
For thei hatiden teching, and thei token not the drede of the Lord,
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
nether assentiden to my councel, and depraueden al myn amendyng.
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Therfor thei schulen ete the fruytis of her weie; and thei schulen be fillid with her counseils.
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
The turnyng awei of litle men in wit schal sle hem; and the prosperite of foolis schal leese hem.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
But he that herith me, schal reste with outen drede; and he schal vse abundaunce, whanne the drede of yuels is takun awei.
