Salme 35

1 Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.

De David. Eternel, entre en lutte avec mes adversaires, combats ceux qui me font la guerre.

2 Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.

Arme-toi du bouclier et de l’écu, lève-toi pour me secourir.

3 Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

Brandis ta lance et ferme tout accès à mes persécuteurs, dis à mon âme: "Je suis ton sauveur."

4 Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.

Qu’ils soient confus et honteux, ceux qui en veulent à ma vie! Qu’ils lâchent pied et reculent, en rougissant, ceux qui méditent mon malheur!

5 Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.

Qu’ils soient comme le chaume emporté par le vent, et que l’ange du Seigneur les pourchasse!

6 Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.

Que leur chemin soit sombre et glissant, et que l’ange du Seigneur soit à leurs trousses!

7 Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.

Car gratuitement ils m’ont dressé leur filet meurtrier, gratuitement ils m’ont creusé une fosse.

8 Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.

Qu’une catastrophe fonde sur eux à l’improviste; qu’ils soient pris dans le filet qu’ils ont dressé et précipités dans la ruine!

9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.

Alors mon âme se réjouira en l’Eternel, elle sera pleine d’allégresse à cause de son secours.

10 Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.

Tous mes membres diront: "Seigneur, qui est comme toi?" Tu défends le pauvre contre un plus fort que lui, le malheureux et l’indigent contre leur spoliateur.

11 Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.

Des témoins pervers se lèvent: ils m’interrogent sur ce que j’ignore.

12 De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.

Ils me récompensent en rendant le mal pour le bien: on veut me réduire à l’isolement.

13 Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.

Tandis que moi, quand ils étaient malades, je portais un cilice comme vêtement, je mortifiais mon âme par le jeûne, et ma prière se renouvelait dans mon cœur;

14 Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.

comme s’il se fût agi d’un ami, d’un frère à moi, je vaguais çà et là; comme si je fusse en deuil d’une mère, j’étais tristement courbé vers le sol.

15 Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.

Et eux, ils se réjouissent en bande de ma chute; des misérables s’attroupent contre moi à l’improviste, ils me déchirent sans relâche.

16 Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.

En vrais hypocrites, en railleurs gloutons, ils grincent des dents contre moi.

17 Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.

Seigneur, combien de temps le verras-tu? Protège mon âme contre leurs violences, mon bien le plus précieux contre les lionceaux.

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.

Je t’en rendrai grâce dans une grande assemblée, je t’en louerai au milieu d’un peuple nombreux.

19 Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.

Qu’ils ne triomphent pas à mon sujet, ceux qui me haïssent sans motif! Qu’ils ne puissent me lancer de mauvais regards, ceux qui me détestent pour rien!

20 Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.

Car leurs paroles ne sont pas des paroles de paix; contre les gens paisibles du pays ils trament des perfidies;

21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.

et contre moi ils ouvrent une large bouche, disant: "Ha! Ha! nous l’avons vu de nos yeux!"

22 Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.

Toi aussi, tu l’as vu, ô Eternel! Ne garde pas le silence; Seigneur, ne te tiens pas éloigné de moi.

23 Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!

Mets-toi en mouvement, réveille-toi, pour me rendre justice; mon Dieu et mon maître, défends ma cause.

24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,

Juge-moi selon ton équité, Eternel, mon Dieu; qu’ils ne puissent se gausser de moi!

25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟

Qu’ils ne disent point en leur cœur: "Ha! Tel était notre souhait!" Qu’ils ne disent pas: "Nous l’avons ruiné!"

26 Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.

Qu’ils soient confus et couverts de honte, tous ensemble, ceux qui se réjouissent de mon malheur; qu’ils soient vêtus d’opprobre et d’infamie, ceux qui font les fiers contre moi!

27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.

Mais puissent-ils jubiler et se réjouir, ceux qui souhaitent mon salut! Qu’ils redisent sans cesse: "Grand est l’Eternel, qui veut la paix de son serviteur!"

28 Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.

Quant à moi, ma langue proclamera ta justice; tout le long du jour, tes louanges.