< Hebræerne 9 >

1 Vel havde ogsaa den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
La première alliance avait aussi des règles pour le culte et un sanctuaire terrestre.
2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.
En effet, un tabernacle avait été établi: dans la première partie, appelée le lieu saint, étaient le chandelier, la table et les pains de proposition;
3 Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det allerhelligste,
puis, derrière le second voile, était la partie appelée le lieu très saint,
4 som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
où se trouvaient un encensoir d'or et l'arche de l'alliance, entièrement recouverte d'or. Dans l'arche étaient une urne d'or renfermant la manne, la verge d'Aaron qui avait fleuri, et les tables de l'alliance;
5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
au-dessus, les chérubins glorieux, couvrant de leur ombre le propitiatoire. Mais ce n'est pas le moment de parler de tout cela en détail.
6 Idet nu dette er saaledes indrettet, gaa Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, naar de forrette Tjenesten;
Les choses étant ainsi disposées, les sacrificateurs entrent tous les jours dans la première partie du tabernacle, pour y faire le service;
7 men i det andet gaar alene Ypperstepræsten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
mais, dans la seconde, le souverain sacrificateur, seul, entre une fois par an, et non sans y porter du sang, qu'il offre pour lui-même et pour les péchés du peuple.
8 hvorved den Helligaand giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven aabenbar, saa længe det forreste Telt endnu staar,
Le Saint-Esprit fait voir par là que le chemin du lieu très saint n'était pas ouvert, tant que subsistait la première partie du tabernacle.
9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der baade Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
C'était un symbole en vue du temps présent, pour montrer que les dons et les sacrifices offerts sont incapables de rendre parfait, au regard de la conscience, celui qui célèbre un tel culte.
10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, paalagte indtil den rette Ordnings Tid.
Il ne s'agit là que de prescriptions charnelles, concernant la nourriture, la boisson, les ablutions diverses, et qui n'ont été imposées que jusqu'à une époque de réforme.
11 Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: Som ikke er af denne Skabning,
Mais Christ est apparu, comme souverain sacrificateur des biens à venir; il a traversé le tabernacle plus grand et plus parfait, qui n'a pas été construit de main d'homme, c'est-à-dire qui n'appartient pas à cette création;
12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)
et, après nous avoir acquis une rédemption éternelle, il est entré une fois pour toutes dans le lieu très saint, en offrant non pas le sang des boucs et des veaux, mais son propre sang. (aiōnios g166)
13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes paa de besmittede helliger til Kødets Renhed:
En effet, si le sang des boucs et des taureaux et la cendre d'une génisse, dont on asperge ceux qui sont souillés, les sanctifient, en leur procurant du moins la pureté de la chair,
14 Hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)
combien plus le sang du Christ qui, par l'Esprit éternel, s'est offert lui-même sans tache à Dieu, purifiera-t-il votre conscience des oeuvres mortes, pour que vous serviez le Dieu vivant! (aiōnios g166)
15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, maa faa den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)
Voilà pourquoi il est le médiateur d'un testament nouveau, afin que, sa mort étant intervenue pour racheter les transgressions commises sous le premier testament, ceux qui sont appelés reçoivent l'héritage éternel qui leur a été promis. (aiōnios g166)
16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
Car où il y a testament, il est nécessaire que la mort du testateur soit constatée.
17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
Un testament n'est valable qu'après la mort, puisqu'il n'a point d'effet tant que le testateur est en vie.
18 Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod.
C'est ainsi que la première alliance elle-même n'a pas été inaugurée sans effusion de sang.
19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
Lorsque Moïse eut exposé à tout le peuple tous les commandements de la loi, il prit le sang des veaux et des boucs, avec de l'eau, de la laine écarlate et de l'hysope, et il en aspergea le livre lui-même et tout le peuple,
20 „Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har paalagt eder.‟
en disant: «Ceci est le sang de l'alliance que Dieu a commandé de conclure avec nous.»
21 Og Tabernakelet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
Puis, il aspergea également avec ce sang le tabernacle et tous les ustensiles du culte.
22 Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
Et en général, selon la loi, tout est purifié avec du sang: sans effusion de sang, il n'y a pas de pardon.
23 Altsaa var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
Si donc les images des choses du ciel ont dû être purifiées de cette manière, les choses célestes elles-mêmes devaient l'être par des sacrifices plus précieux encore.
24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
En effet, Christ n'est pas entré dans un sanctuaire fait de main d'homme, imitation du vrai sanctuaire; mais il est entré dans le ciel même, afin de comparaître maintenant pour nous devant la face de Dieu.
25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;
Et ce n'est pas pour s'offrir plusieurs fois lui-même, comme le souverain sacrificateur qui entre dans le lieu très saint, chaque année, avec un autre sang que le sien;
26 ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)
autrement, il aurait fallu qu'il souffrît plusieurs fois depuis le commencement du monde. Mais il a paru une seule fois, à la fin des âges, pour abolir le péché par son sacrifice. (aiōn g165)
27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
Et de même qu'il est réservé aux hommes de mourir une fois, après quoi vient le jugement,
28 saaledes skal ogsaa Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som forvente ham til Frelse.
de même le Christ s'est offert une seule fois pour ôter les péchés de plusieurs; et il apparaîtra une seconde fois, non plus pour ôter le péché, mais pour donner le salut à ceux qui l'attendent.

< Hebræerne 9 >