Job 27

1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

Et Job reprit son discours sentencieux et dit:

2 Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

Dieu qui a écarté mon droit, le Tout-puissant qui met l’amertume dans mon âme, est vivant:

3 Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,

Tant que mon souffle est en moi et l’esprit de Dieu dans mes narines,

4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

Mes lèvres ne diront pas d’iniquité, et ma langue ne prononcera pas de fausseté.

5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.

Loin de moi que je vous justifie! Jusqu’à ce que j’expire, je ne lâcherai pas ma perfection;

6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

Je tiendrai ferme ma justice et je n’en ferai pas abandon; mon cœur ne me reproche aucun de mes jours.

7 Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

Que mon ennemi soit comme le méchant, et celui qui s’élève contre moi comme l’inique!

8 Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

Car quelle est l’espérance de l’impie quand [Dieu le] retranche, quand Dieu retire son âme?

9 Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?

Dieu entendra-t-il son cri quand la détresse viendra sur lui?

10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?

Trouvera-t-il ses délices dans le Tout-puissant? Invoquera-t-il Dieu en tout temps?

11 Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

Je vous enseignerai comment Dieu agit, je ne cacherai pas ce qui est par-devers le Tout-puissant.

12 se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?

Voici, vous-mêmes, vous l’avez tous vu: et pourquoi entretenez-vous ces vaines pensées?

13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:

Voici quelle est, par-devers Dieu, la part de l’homme méchant et l’héritage que les violents reçoivent du Tout-puissant:

14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

Si ses fils se multiplient, c’est pour l’épée, et ses descendants ne sont pas rassasiés de pain.

15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

Ceux qui restent après lui seront enterrés dans la mort, et ses veuves ne pleureront pas.

16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —

S’il entasse l’argent comme la poussière et se prépare des vêtements comme de la boue,

17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

Il se les prépare, mais le juste s’en vêtira; et l’argent, c’est l’innocent qui se le partagera.

18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

Il a bâti sa maison comme la teigne, comme une cabane que fait celui qui garde [les vignes].

19 han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;

Il se couche riche, et il ne le refera pas; il ouvre ses yeux, et il n’est plus.

20 Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

Les frayeurs le surprennent comme des eaux; l’ouragan l’emporte de nuit;

21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

Le vent d’orient l’enlève, et il s’en va, et dans un tourbillon il l’emporte de son lieu.

22 Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;

[Dieu] lance [ses dards] sur lui et ne l’épargne pas; il voudrait fuir loin de sa main.

23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

On battra des mains sur lui, et on le chassera de son lieu avec des sifflements.