< Salme 95 >

1 Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,
Venez, chantons à haute voix à l’Éternel; poussons des cris de joie vers le rocher de notre salut!
2 møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!
Allons au-devant de lui avec la louange, poussons vers lui des cris de joie en [chantant] des psaumes.
3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
Car l’Éternel est un grand Dieu, et un grand roi par-dessus tous les dieux.
4 i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;
Les lieux profonds de la terre sont en sa main, et les sommets des montagnes sont à lui.
5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
À lui est la mer, et lui-même l’a faite; et le sec, ses mains l’ont formé.
6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
Venez, adorons et inclinons-nous, agenouillons-nous devant l’Éternel qui nous a faits!
7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
Car c’est lui qui est notre Dieu; et nous, nous sommes le peuple de sa pâture et les brebis de sa main. Aujourd’hui, si vous entendez sa voix,
8 »Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
N’endurcissez pas votre cœur comme à Meriba, comme au jour de Massa, dans le désert,
9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
Où vos pères m’ont tenté, éprouvé, et ont vu mes œuvres.
10 Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
Quarante ans j’ai eu cette génération en dégoût, et j’ai dit: C’est un peuple dont le cœur s’égare, et ils n’ont point connu mes voies,
11 Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«
De sorte que j’ai juré dans ma colère: S’ils entrent dans mon repos!

< Salme 95 >