Anden Kongebog 25
1 I hans niende Regeringsår på den tiende Dag i den tiende Måned drog Kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin Hær mod Jerusalem og belejrede det, og de byggede Belejringstårne imod det rundt omkring;
Zedekiah a manghai te kum ko dongla a pha vaengkah hla rha, hla hnin rha dongah ah tah Babylon manghai Nebukhanezar neh a thadueng pum tah Jerusalem la pawk. Te dongah a rhaeh thil tih a kaepvai ah buep a to thil uh.
2 og Belejringen varede til Kong Zedekias's ellevte Regeringsår.
Te dongah khopuei tah Zedekiah manghai kah kum hlai khat hil vongup khuiah om.
3 På den niende Dag i den fjerde Måned blev Hungersnøden hård i Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brød.
A hla ko phoeiah tah khopuei ah khokha tlung coeng. Te dongah khohmuen pilnam ham buh om voel pawh.
4 Da blev Byens Mur gennembrudt. Kongen og alle Krigsfolkene flygtede om Natten gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kaldæerne holdt Byen omringet, og han tog Vejen ad Arabalavningen til.
Tedae khopuei te a pook vaengah tah caemtloek hlang boeih khaw khoyin ah manghai dum kaep, vongtung laklo kah vongka longpuei longah coeuh. Te vaengah khopuei kaepvai kah Khalden rhoek khaw kolken longpuei la cet uh.
5 Men Kaldæernes Hær satte efter Kongen og indhentede ham på Jerikosletten, efter at hele hans Hær var blevet splittet til alle Sider.
Tedae Khalden caem loh manghai hnuk te a hloem tih Jerikho kolken ah a kae uh. Te dongah a caem boeih khaw anih taeng lamloh taekyak uh.
6 Så greb de Kongen og bragte ham op til Ribla til Babels Konge, der fældede Dommen over ham.
Manghai te a tuuk uh tih Riblah kah Babylon manghai taengla a khuen uh phoeiah anih sokah laitloeknah te a thui uh.
7 Hans Sønner lod han henrette i hans Påsyn, og på Zedekias selv lod han Øjnene stikke ud; derpå lod han ham lægge i Kobberlænker, og således førte de ham til Babel.
Zedekiah koca rhoek te a mikhmuh ah a ngawn uh. Zedekiah mik te khaw a dael sak tih rhohum neh a khih phoeiah Babylon la a khuen.
8 På den syvende Dag i den femte Måned, det var Babels Konge Nebukadnezars nittende Regeringsår, kom Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, Babels Konges Tjener, til Jerusalem.
Babylon manghai, manghai Nebukhanezar kah kum hlai ko kum kah a hla nga, hlasae hnin rhih vaengah Babylon manghai kah sal imtawt boei Nebuzaradan te Jerusalem la pawk.
9 Han satte Ild på HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i Jerusalem; på alle Stormændenes Huse satte han Ild;
Te vaengah BOEIPA im neh manghai im khaw, Jerusalem kah im boeih khaw a hoeh pah tih im len boeih khaw hmai neh a hoeh.
10 og Murene om Jerusalem nedbrød alle Kaldæernes Folk, som Øversten for Livvagten havde med sig.
Jerusalem kaepvai kah vongtung te khaw imtawt boei kah Khalden caem pum loh a palet uh.
11 De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overløberne, der var gået over til Babels Konge, og, de sidste Håndværkere førte Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, bort.
Khopuei ah aka sueng pilnam kah a coih rhoek khaw, Babylon manghai taengla aka kun la aka kun rhoek khaw, hlangping kah a coihpaih khaw imtawt boei Nebuzaradan loh a poelyoe.
12 Men nogle af de fattigste at Folket fra Landet lod Øversten for Livvagten blive tilbage som Vingårdsmænd og Agerdyrkere.
Tedae khohmuen kah khodaeng te tah imtawt boei loh dumpho neh lotawn la a paih.
13 Kobbersøjlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENs Hus slog Kaldæerne i Stykker og førte Kobberet til Babel.
BOEIPA im kah rhohum tung te khaw, tungkho te khaw, BOEIPA im kah rhohum tuili te khaw Khalden loh a phaek tih a rhohum rhoek te Babylon la a phueih uh.
14 Karrene, Skovlene, Hnivene, Kanderne og alle Kobbersagerne, som brugtes ved Tjenesten, røvede de;
Am neh hmaisoh te khaw, paitaeh neh yakbu te khaw, rhohum hnopai boeih neh amih taengah aka thotat rhoek khaw a loh uh.
15 også Panderne og Skålene, alt, hvad der helt var af Guld eller Sølv, røvede Øversten for Livvagten.
Baelphaih neh baelcak te khaw sui, sui neh ngun, ngun te tah imtawt boei loh a khuen.
16 De to Søjler, Havet og Stellene, som Salomo havde ladet lave til HERRENs Hus - Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.
Solomon loh BOEIPA im ham a saii tung panit, tuili pakhat, tungkho rhoek neh a hnopai cungkuem dongkah rhohum te a khiing thui lek pawh.
17 Atten Alen høj var den ene Søjle, og der var et Søjlehoved af Kobber oven på den, tre Alen højt, og rundt om Søjlehovederne var der Fletværk og Granatæbler, alt af Kobber; og på samme Måde var det med den anden Søjle.
Tung pakhat kah a sang he dong hlai rhet lo tih a sokah tungthi te rhohum la om. Tungthi kah a sang he a dong la dong thum lo. Tungthi soah sahamlong neh talae thaih om tih a kaep boeih te rhohum ni. Te phek la tung pabae dongah khaw sahamlong neh om.
18 Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, Andenpræsten Zefanja og de tre Dørvogtere;
Imtawt boei loh khosoih boeilu Seraiah neh khosoih hnukthoi Zephaniah khaw, cingkhaa aka hung pathum te khaw a khuen.
19 og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med Krigs folket, og fem Mænd, der hørte til Kongens nærmeste Omgivelser, og som endnu fandtes i Byen, desuden Hærførerens Skriver, der udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil tresindstyve Mænd af Folket fra Landet, der fandtes i Byen,
Te vaengah khopuei lamkah caemtloek hlang so neh manghai maelhmai aka hmu tih khopuei ah aka phoe hlang panga soah hlangtawt la aka om imkhoem pakhat loh khohmuen pilnam aka muk caempuei mangpa kah cadaek neh khopuei ah aka phoe khohmuen pilnam hlang sawmrhuk te a khuen.
20 dem tog Øversten for Livvagten Nebuzaradan og førte til Babels Konge i Ribla;
Imtawt boei Nebuzaradan loh amih te a loh tih Riblah kah Babylon manghai taengla a thak.
21 og Babels Konge lod dem dræbe i Ribla i Hamats Land. Så førtes Juda i Landflygtighed fra sit Land.
Amih te Babylon manghai loh a ngawn dongah Khamath khohmuen kah Riblah ah a duek sak. Te tlam ni Judah te amah khohmuen dong lamloh a poelyoe.
22 Over de Folk, der blev tilbage i Judas Land, dem, Babels Konge Nebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams Søn, Sjafans Sønnesøn.
Pilnam khaw Babylon manghai Nebukhanezar loh a caknoi rhoek te tah Judah khohmuen ah sueng uh van tih amih ham te Shaphan koca Ahikam capa Gedaliah te a khueh pah.
23 Da nu alle Hærførerne med deres Folk hørte, at Babels Konge havde indsat Gedalja, kom de til ham i Mizpa, Jisjmael, Netanjas Søn, Johanan, Bareas Søn, Seraja, Tanhumets Søn fra Netofa, og Ja'azanja, Ma'akatitens Søn, tillige med deres Folk.
Babylon manghai loh Gedaliah a khueh te amih kah tatthai mangpa boeih rhoek neh hlang rhoek loh a yaak uh dongah Mizpah kah Gedaliah te a paan uh. Te vaengah Nethaniah capa Ishmael, Kareah capa Johanan, Netophah Tanhumeth capa Seraiah, Maakathi capa Jaazaniah neh amih kah hlang rhoek khaw thumuh.
24 Og Gedalja besvor dem og deres Folk og sagde: "Frygt ikke for Kaldæerne! Bliv i Landet og underkast eder Babels Konge, så vil det gå eder vel!"
Gedaliah loh amih ham neh amih hlang rhoek ham khaw a toemngam tih amih te, “Khalden sal rhoek te rhih uh boeh, khohmuen ah khosa uh lamtah Babylon manghai taengah thotat uh, nangmih taengah voelphoeng bitni,” a ti nah.
25 Men i den syvende Måned kom Jisjmael, Netanjas Søn, Elisjamas Sønnesøo, en Mand af kongelig Byrd, med ti Mænd og slog Gedalja ihjel tillige med de Judæere og Kaldæere, der var hos ham i Mizpa.
Tedae hla rhih dongla a pha vaengah tah mangpa tiingan lamkah Elishama koca Nethaniah capa Ishmael neh a taengkah hlang parha te ha pawk tih Gedaliah te a ngawn uh. Te dongah Mizpah kah anih taengah aka om Judah rhoek neh Khalden rhoek khaw duek.
26 Da brød hele Folket, store og små, og Hærførerne op og drog til Ægypten; thi de frygtede for Kaldæerne.
Te dongah pilnam pum te tanoe lamloh kangham hil thoo uh tih tatthai mangpa rhoek khaw Khalden te a rhih uh dongah Egypt la pawk uh.
27 I det syv og tredivte År efter Kong Jojakin af Judas Bortførelse på den syv og tyvende Dag i den tolvte Måned tog Babels Konge Evil-Merodak, der i det År kom på Tronen, Kong Jojakin af Juda til Nåde og førte ham ud af Fængselet.
Judah manghai Jehoiakhin hlangsol kah sawmthum kum rhih neh a hla hlai nit hlasae hnin kul hnin rhih vaengkah Babylon manghai Evilmerodakh a manghai kum dongah Judah manghai Jehoiakhin kah a lu te thong im lamloh a loeih sak.
28 Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger, der var hos ham i Babel.
Anih te a then a thui pah tih a ngolkhoel te khaw amah taengkah Babylon manghai rhoek kah ngolkhoel lakah a sola a paek.
29 Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, så længe han levede.
Anih kah thong himbai te a tho pah tih a hing tue khuiah tah amah mikhmuh ah buh phat a caak sak.
30 Han fik sit daglige Underhold af Kongen, hver Dag hvad han behøvede for den Dag, så længe han levede.
Anih ham te buhkak mai akhaw a hing tue khuitah a hnin bal, hnin bal, a ol bangla manghai taeng lamkah buhkak te ni anih taengla phat a paek.
