Daniel 2
1 I sit andet regeringsår drømte Nebukadnezar, og hans sind blev uroligt, så han ikke kunde sove
I KA makahiki elua o ke au ia Nebukaneza, ua moe uhane o Nebukaneza, a anoninoni iho la kona uhane, hiaa loa iho la kona hiamoe.
2 Så lod Kongen Drømmetyderne, Manerne, Sandsigerne og Kaldæerne kalde, for at de skulde sige ham, hvad han havde drømt. Og de kom og trådte frem for Kongen.
Alaila, kauoha aku la ke alii e kii aku i na magoi, a me ka poe kilo, a me ka poe hoopiopio, a me ka poe Kaledea, i hoakaka mai lakou i ke alii i kana moe. A hele mai lakou a ku iho la imua o ke alii.
3 Da sagde Kongen til dem: "Jeg har haft en Drøm, og mit Sind falder ikke til Ro, før jeg får at vide, hvad den betyder."
I aku la ke alii ia lakou, Ua moe uhane au i ka moe, a pihoihoi iho la kuu uhane e ike i ua moe la.
4 Kaldæerne svarede Kongen (på Aramaisk") ): "Kongen leve evindelig! Sig dine Trælle Drømmen, så skal vi tyde den."
Ekemu mai la ka poe Kaledea i ke alii ma ka olelo Suria, E ola mau loa ke alii: E hai mai oe i kau poe kauwa i ua moe la, a na makou ia e hoakaka aku.
5 Men Kongen svarede Kaldæerne: "Mit Ord står fast! Hvis I ikke både kundgør mig Drømmen og tyder den, skal I hugges sønder og sammen og eders Huse gøres til Skarndynger;
Olelo aku la ke alii i ka poe Kaledea, i aku la, Ua paa kuu olelo, ina aole oukou e hai mai i ka moe a me kona ano, e okioki liilii ia oukou, a o ko oukou mau hale e liloia i hooleina moka.
6 men gengiver I mig Drømmen og tyder den, får I Skænk og Gave og stor Ære af mig. Gengiv mig, derfor Drømmen og tyd den!"
Aka, e hai mai oukou ia'u i ka moe a me kona hoike, alaila e loaa ia oukou ka makana, a me ka uku, a me ka hanohano nui no'u aku; no ia mea, e hai mai i ka moe, a me kona hoike.
7 De svarede atter: "Kongen sige sine Trælle Drømmen, så skal vi tyde den."
Ekemu hou mai la lakou, i mai, E hai mai ke alii i kana poe kauwa i ka moe, a na makou ia e hoakaka aku.
8 Kongen svarede: "Nu ved jeg for vist, at I kun søger at vinde Tid, fordi I ser, mit Ord står fast,
Olelo aku ke alii, i aku la, Ua ike au, he oiaio no, ke makemake nei oukou, e hooloihi i ka manawa, no ka mea, ua ike oukou ua paa kuu olelo.
9 så eders Dom kun kan blive een, hvis I ikke kundgør mig Drømmen, og at I derfor er blevet enige om at lyve for mig og føre mig bag Lyset, til der kommer andre Tider. Sig mig derfor Drømmen, så jeg kan vide, at I også kan tyde mig den."
Aka, ke hoakaka ole mai oukou ia'u i ka moe, hookahi mea paa no oukou; no ka mea, ua hoomakaukau oukou i na olelo wahahee a me ka lapuwale e hai mai imua o'u, a ano hou ae la ka manawa; no ia mea, e hai mai ia'u i ka moe, alaila ua moakaka ia'u, e hiki ia oukou ke hoomaopopo mai i ke ano.
10 Kaldæerne svarede Kongen: "Der findes ikke et Menneske på Jorden, som kan sige, hvad Kongen ønsker at vide; aldrig har jo heller nogen Konge, hvor stor og tnægtig han end var, krævet sligt af nogen Drømmetyder, Maner eller Kaldæer;
Alaila, ekemu hou mai ka poe Kaledea imua o ke alii, i mai la, Aohe kanaka ma ka honua e hiki ia ia ke hoakaka i ka ke alii mea; aole alii, aole haku, aole luna, i koi aku i ke kilo, a me ka magoi, a me ke Kaledea i na mea e like me keia.
11 hvad Kongen kræver, er umuligt, og der er ingen, som kan sige kongen det, undtagen Guderne, og de bor ikke hos de dødelige."
A he mea pohihihi keia mea a ke alii i koi mai nei: aole loa he mea e hiki ke hoakaka ia mea imua o ke alii, aka, o na akua wale no, na mea i noho pu olo me kanaka.
12 Herover blev Kongen vred og såre harmfuld, og han bød, at alle Babels Vismænd skulde henrettes.
No keia mea, huhu iho la ke alii a ukiuki loa, a kauoha aku la oia e luku aku i ka poe naauao a pau ma Babulona.
13 Da nu Befalingen var udgået, og man skulde til at slå Vismændene ihjel, ledte man også efter Daniel og hans Venner for at slå dem ihjel.
A holo ka olelo e lukuia ka poe naauao a pau; a imiia iho la o Daniela a me kona mau hoa e pepehiia'i lakou.
14 Da henvendte Daniel sig med kloge og vel overvejede Ord til Arjok, Øversten for Kongens Livvagt, som var draget ud for at slå Babels Vismænd ihjel.
Alaila, olelo aku la o Daniela me ka noonoo, a me ka naauao ia Arioka, i ka luna o ka poe ilamuku o ke alii, ka poe i hele aku e pepehi i ka poe naauao ma Babulona.
15 Han tog til Orde og spurgte Arjok, Kongens Høvedsmand: "Hvorfor er så skarp en Befaling udgået fra Kongen?" Og da Arjok havde sat ham ind i Sagen,
I aku la oia ia Arioka i ka luna o ke alii, i aku, No ke aha la ka holo wawe ana o ka olelo a ke alii? Alaila hoakaka mai la o Arioka ia Daniela i ua mea la.
16 gik Daniel ind til Kongen og bad ham give sig en Frist, så skulde han tyde Kongen Drømmen.
Alaila, komo ae la o Daniela, a noi aku la i ko alii e haawi mai ia ia i kekahi manawa, a e hoakaka aku no oia i ke alii i ka hoike.
17 Så gik Daniel hjem og satte sine Venner Hananja, Misjael og Azarja ind i Sagen,
Alaila, hele aku la o Daniela i kona hale, a hoike aku ia mea ia Hanania, a me Misaela, a me Azaria, kona mau hoa;
18 og han pålagde dem at bede Himmelens Gud om Barmbjertighed, så han åbenbarede Hemmeligheden, for at ikke Daniel og hans Venner skulde blive henrettet med Babels andre Vismænd.
I noi aku lakou i ke aloha no ke Akua mai o ka lani, no keia mea i ike ole ia, i ole e make pu o Daniela a me kona mau hoa me na kanaka naauao e ae ma Babulona.
19 Da blev Hemmeligheden åbenbaret Daniel i et Nattesyn; og Daniel priste Himmelens Gud,
Alaila, ua hoakakaia mai ua mea ike ole ia la ia Daniela, ma ke akaku i ka po. A hoomaikai aku la o Daniela i ke Akua o ka lani.
20 tog til Orde og sagde: "Lovet være Guds Navn fra Evighed og til Evighed, thi ham tilhører Visdom og Styrke!
Olelo aku o Daniela, i aku la, E hoomaikaiia ka inoa o ke Akua ia ao aku ia ao aku; no ka mea, nona ka naauao a me ka mana;
21 Han lader Tider og Stunder skifte, afsætter og indsætter konger, giver de vise deres Visdom og de indsigtsfulde deres Viden;
Nana no i hoololi mai i na wa a me na kau; nana no i kipaku aku i na'lii, a hooku hoi iluna i na'lii: haawi mai no hoi oia i ka naauao no ka poe naauao, a me ka ike no ka poe ike.
22 han åbenbarer det dybe og lønlige; han ved, hvad Mørket gemmer, og Lyset bor hos ham.
Ua hoakaka mai oia i na mea hohonu a me na mea i ike ole ia. Ua ike oia i na mea ma ka pouli, a me ia pu no ka malamalama.
23 Dig, mine Fædres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig Visdom og Styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig om; thi hvad Kongen vil vide, har du kundgjort os!"
Ke hoomaikai aku nei au ia oe, e ke Akua o ko'u poe kupuna, ke hoolea aku nei au ia oe, ka mea i haawi mai ia'u i ka naauao a me ka ikaika, ka mea i hoakaka mai i na mea a makou i noi aku ai ia oe; no ka mea, ua hoakaka mai oe ia makou i ka ke alii mea.
24 Derfor gik Daniel til Arjok, hvem Kongen havdepålagt at henrette Babels Vismænd, og sagde til ham: "Henret ikke Babels Vismænd, men før mig frem for Kongen, så vil jeg tyde ham Drømmen!"
Alaila, hele aku la o Daniela io Arioka la, i ka mea a ke alii i hoonoho ai e pepehi i ka poe naauao ma Babulona; i aku la ia ia, Mai pepehi i ka poe naauao o Babulona; e alakai oe ia'u imua i ke alo o ke alii, a na'u no e hoakaka i ke alii i ka hoike.
25 Så førte Arjok i Hast Daniel frem for Kongen og sagde til ham: "Jeg har blandt de bortførte Judæere fundet en Mand, som vil tyde Kongen Drømmen!"
Alaila, wikiwiki iho la o Arioka i ke alakai ia Daniela imua o ke alii; i aku la ia ia, Ua loaa ia'u ke kanaka no ka poe pio o Iuda, oia ka mea nana e hoakaka i ke alii i ka hoike.
26 Kongen tog til Orde og spurgte Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar: "Er du i Stand til at kundgøre mig den Drøm, jeg har haft, og tyde den?"
Olelo mai la ke alii ia Daniela, i ka mea i kapaia o Beletesaza, i mai, E hiki anei ia oe, ke hoakaka mai ia'u i ka moe uhane a'u i ike ai a me kona ano?
27 Daniel svarede Kongen: "Den Hemmelighed, Kongen ønsker at vide, kan Vismænd, Manere, Drømmetydere og Stjernetydere ikke sige kongen;
Olelo aku la o Daniela imua i ke alo o ke alii, i aku, O ka mea ikea ole a ke alii i koi mai ai, aole e hiki i ka poe naauao, a me ka poe akamai, a me ka poe magoi, a me na kilokilolani ke hoakaka i ke alii;
28 men der er en Gud i Himmelen, som åbenbarer Hemmeligheder, og han har kundgjort Kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de sidste Dage:
Aka, aia ma ka lani ke Akua, ka mea e hoike mai i na mea i ike ole ia; oia ka mea e hoike mai i ke alii, ia Nebukaneza i na mea o hiki mai ana i na la mahope. O kau moe uhane, a me ka lia o kou poo ma kou wahi moe, penei no ia;
29 Du tænkte, o Konge, på dit Leje over, hvad der skal ske i Fremtiden, og han, som åbenbarer Hemmeligheder, kundgjorde dig, hvad der skal ske.
A o oe, e ke alii, ua kupu kou manao ma kou wahi moe, no na mea e hiki mai ana mahope: a o ka mea hoike i na mea i ikea ole, nana no e hoakaka mai ia oe i na mea e hiki mai ana:
30 Og mig er denne Hemmelighed åbenbaret, ikke ved nogen Visdom, som jeg har forud for alle andre levende Væsener, men for at Drømmen kan blive tydet Kongen, så du kan kende dit Hjertes Tanker.
A owau nei hoi, aole i hoakakaia mai ia'u keia mea ikea ole, no ka oi ana o ka naauao iloko o'u mamua o ko kekahi mea e ola ana; aka, i hoakakaia aku ai i ke alii ka hoike, a i ike no hoi oe i ka manao o kou naau iho.
31 Du så, o Konge, for dig en vældig Billedstøtte; denne Billedstøtte var stor og dens Glans overmåde stærk; den stod foran dig, og dens Udseende var forfærdeligt.
O oe, e ke alii, ua ike oe, aia hoi, he kii nui. O ua kii la, he mea e kona olinolino, ua ku mai ia imua ou, a o kona helehelena he mea weliweli loa ia.
32 Billedstøttens Hoved var af fint Guld, Bryst og Arme af Sølv, Bug og Lænder af Kobber.
O ke poo o ua kii la, he gula maemae ia, o kona umauma a me na lima he kala ia, o kona opu a me na uha he keleawe ia.
33 Benene af Jern og Fødderne halvt af Jern og halvt af Ler.
O kona mau wawae he hao ia, a o kona mau kapuwai he hao kekahi, a he palolo kekahi.
34 Således skuede du, indtil en Sten reves løs, dog ikke ved Menneskehænder, og ramte Billedstøttens Jern og Lerfødder og knuste dem;
Ike aku la oe, aia hoi, he pohaku i kalai lima ole ia, oia ka i kui mai i ua kii la ma kona mau kapuwai hao me ka palolo, a weluwelu iho ia.
35 og på een Gang knustes Jern, Ler, Kobber, Sølv og Guld og blev som Avner fra Sommerens Tærskepladser, og Vinden bar det sporløst bort; men Stenen, som ramte Billedstøtten, blev til et stort Bjerg, der fyldte hele Jorden.
Alaila, ua okaoka loa iho la ka hao, a me ka palolo, a me ke keleawe, ke kala, a me ke gula; a ua lilo lakou me he opala la ma ke kahua hehi o ke kau: a ua puhiia hoi e ka makani, aole wahi i loaa no lakou; aka, o ua pohaku la i kui i ke kii, ua lilo ia i mauna nui a piha ka honua ia ia.
36 Således var Drømmen, og nu vil vi tyde Kongen den:
Oia iho no ua moe la; a e hoakaka aku hoi makou i kona hoike imua o ke alii.
37 Du, o Konge, Kongernes Konge, hvem Himmelens Gud gav Kongedømme, Magt, Styrke og Ære,
O oe no, e ke alii, he alii oe o na'lii; a ua haawi mai no ke Akua o ka lani ia oe i ke aupuni, a me ka mana, a me ka ikaika, a me ka hanohano.
38 i hvis Hånd han gav Menneskene, så vide de bor, Markens Dyr og Himmelens Fugle, så han gjorde dig til Hersker over dem alle du er Hovedet, som var af Guld.
A ma na wahi a pau i nohoia e na kanaka, ua haawi oia i na holoholona o ke kula, a me na manu o ka lewa iloko o kou lima, a ua hooalii mai ia oe maluna o na mea a pau. O oe no ua poo gula la.
39 Men efter dig skal der komme et andet Rige, ringere end dit, og derpå atter et tredje Rige, som er af Kobber, og hvis Herredømme skal strække sig over hele Jorden.
A mahope o kou e hookuia ana he aupuni e, ua emi mai ia mahope o kou; a o ke kolu o ke aupuni [e hookuia mai] he keleawe ia; oia ka mea e alii ana maluna o ka honua a pau.
40 Siden skal der komme et fjerde Rige, stærkt som Jern; thi Jern knuser og søndrer alt; og som Jem sønderslår, skal det knuse og sønderslå alle hine Riger.
A o ka ha o ke aupuni e like auanei kona ikaika me he hao la: no ka. mea, o ka hao ka mea e weluwelu ai, a e okaoka loa ai na mea a pau; a e like me ka hao i hooweluwelu liilii ai i keia mau mea a pau, pela no oia e okaoka loa ai.
41 Men når du så Fødderne og Tæerne halvt af Pottemagerler og halvt af Jern, betyder det, at det skal være et Rige uden Sammenhold; dog skal det have noget af Jernets Fasthed, thi du så jo, at Jern var blandet med Ler.
A i kou ike ana i na kapuwai a me na manamana wawae he palolo a ka potera kekahi, a he hao kekahi, e maheleia ana ke aupuni; aka, o ka ikaika o ka hao kekahi mea iloko ona, e like me kou ike ana i ka hao i huipuia'i me ka palolo.
42 Og at Tæerne var halvt af Jern og halvt af Ler, betyder, at Riget delvis skal være stærkt, delvis svagt.
E like me ua mau manamana wawae la he hao kekahi a he palolo kekahi, pela keia aupuni, he ikaika kekahi, a he nawaliwali kekahi.
43 Og når du så, at Jernet var blandet med Ler, betyder det, at de skal indgå Ægteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes holde sammen, så lidt som Jern kan blandes med Ler.
A me kou ike ana i ka hao i huipuia me ka palolo, pela lakou i huipuia'i me ka hua o kanaka; aole nae e pili pono kekahi i kekahi, e like me ka hao, aole pili pono i ka palolo.
44 Men i hine Kongers Dage vil Himmelens Gud oprette et Rige, som aldrig i Evighed skal forgå. og Herredømmet skal ikke gå over til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine Riger, men selv stå i al Evighed;
Ma na la o keia poe alii, e kukulu mai ai ke Akua o ka lani i aupuni mau loa, aole hoi e hoohioloia ia aupuni; aole nae ia e lilo no ka lahuikanaka e, aka, ia ia no e weluwelu hilii auanei a okaoka loa keia mau aupuni a pau, a e mau loa aku ana no ia.
45 thi du så jo, at en Sten reves løs fra Klippen, dog ikke ved Menneskehænder, og knuste Jern, Ler, Kobber, Sølv og Guld. En stor Gud har kundgjort Kongen, hvad der skal ske herefter; og Drømmen er sand og Tydningen troværdig."
A i kou ike ana i ua pohaku la i kalai lima ole ia'i mailoko mai o ka mauna, i weluwelu liilii ai ka hao, a me ke keleawe, a me ka palolo, a me ke kala, a me ke gula; oia ko ke Akua kiekie hoike ana mai i ke alii i na mea e hiki mai ana mahope; ua oiaio ka moe, a o kona hoike ua paa loa ia.
46 Så faldt Kong, Nebukadnezar på sit Ansigt og bøjede sig for Daniel, og han bød, at man skulde bringe ham Ofre og Røgelse.
Alaila, moe iho la o Nebukaneza ke alii ilalo ka maka, a hoomana aku la ia Daniela; a kauoha aku la oia i mohai aku lakou ia ia i ka mohai a me na mea ala.
47 Og Kongen tog til Orde og sagde til Daniel "I Sandhed, eders Gud er Gudernes Gud og Kongernes Herre, og han kan åbenbare Hemmeligheder, siden du har kunnet åbenbare denne Hemmelighed."
Olelo mai la ke alii ia Daniela, i mai, He oiaio no o ko oukou Akua he Akua ia o na akua, a he Haku o na'lii, oia hoi ka mea e hoakaka mai i na mea i ike ole ia, no ka mea, ia oe no e hiki ai ke hoakaka mai i keia mea i ike ole ia.
48 Derpå ophøjede Kongen Daniel og, gav ham mange store Gaver, og han satte ham til Herre over hele Landsdelen Babel og til Overherre over alle Babels Vismænd.
Alaila, hoolilo ae la ke alii ia Daniela i kanaka nui, haawi hoi ia ia i na makana he nui wale, a hoolilo ia ia i kiaaina o na aina a pau ma Babulona, a i luna hoi maluna o ka poe naauao a pau o Babulona.
49 Men på Daniels Bøn overdrog kongen Sjadrak, Mesjak og Abed Nego at styre Landsdelen Babel, medens Daniel selv blev i Kongens Gård.
A noi aku la o Daniela i ke alii, a hoonoho iho la oia ia Saderaka, a me Mesaka, a me Abedenego, maluna o ka oihana e pili ana i ka aina o Babulona: aka, o Daniela ua nobo ia ma ka ipuka o ke alii.
