Daniel 1
1 I Kong Joakim af Judas tredje regeringsår drog kong Nebukadnezar af Babel til Jerusalem og belejrede det.
Judah siangpahrang Jehoiakim ukhaih saning thumto haih naah, vangpui ven khoep hanah Babylon siangpahrang Nebuchanezzar loe Jerusalem ah angzoh.
2 Og Herren gav Kong Jojakim af Juda og en Del af Guds Huses Kar i hans Hånd, og han førte dem til Sinears Land; men Karrene bragte han til sin Guds Skatkammer.
Sithaw mah Judah siangpahrang Jehoiakim hoi Sithaw imthung ih thoemto hmuennawk to Nebuchanezzar ban ah paek; anih mah to hmuennawk to angmah sithaw im ohhaih Shinar prae thungah phawh moe, angmah sithaw im ih hmuen patunghaih ahmuen ah suek.
3 Kongen bød derpå sin Overhofmester Asjpenaz at tage nogle Israeliter, dels af kongelig Slægt, dels af adelig Byrd,
To naah siangpahrang mah, tangyat mii kadueh kaminawk ukkung Ashpenaz to kawk moe, Israel caanawk, siangpahrang caanawk, oep kaom angmah ih ukkung angraeng ih caanawk,
4 unge Mænd uden mindste Lyde og med et smukt Ydre, vel bevandrede i al Visdom, kundskabsrige og lærenemme, egnede til at gøre Tjeneste i Kongens Palads, og lære dem Kaldæernes Skrift og Tungemål
coek koi om ai, tungkrang kahoih, palunghahaih, panoek thaihaih, hmuenmae sak thoemhaih katawn, siangpahrang imthung ah toksah thaih, Khaldian lok hoiah ca patuk thaih, thoemto thendoengnawk to hoih hanah lok a paek.
5 og opdrage dem i tre År, for at de så kunde træde i Kongens Tjeneste; og Kongen tildelte dem deres daglige kost af sin egen Mad og af den Vin, han selv drak.
Siangpahrang mah caak ih buh hoi a naek ih misurtui to nihcae hanah ni thokkruek a paek; siangpahrang hma ah angdoet moe, a tok sak pae hanah, nihcae to saning thumto thung patuk.
6 Iblandt dem var Judæerne Daniel, Hananja, Misjael og Azarja;
Nihcae thungah Judah kami Daniel, Hananiah, Mishael hoi Azariah cae to athum o:
7 og Overhofmesteren gav dem andre Navne, idet han kaldte Daniel Beltsazzar, Hananja Sjadrak, Misjael Mesjak og Azarja Abed Nego.
to naah tangyat mii kadueh kaminawk ukkung mah nihcae han ahmin kangtha to paek; Daniel to Belteshazzar; Hananiah to Shadrak; Mishael to Meshak; Azariah to Abed-Nego, tiah a paek.
8 Men Daniel satte sig for, at han ikke vilde gøre sig uren med kongens Mad eller den Vin Kongen drak; derfor bad han Overhofmesteren om at blive fri for at gøre sig uren dermed.
Toe Daniel loe siangpahrang mah caak ih buh, a naek ih misurtui hoi khosak amhnong han ai ah poek; to pongah panuet thok ah khosak han ai ah to ih tangyat mii kadueh kaminawk ukkung kalen koek khaeah tahmenhaih a hnik.
9 Og Gud lod Daniel finde Yndest og Velvilje hos Overhofmesteren;
Sithaw toksakhaih rang hoiah Daniel loe to ih tangyat mii kadueh kaminawk ukkung kalen koek mik hnukah palung kap koi kaom kami ah oh.
10 men Overhofmesteren sagde til ham: "Jeg frygter for, at min Herre Kongen, som har tildelt eder Mad og brikke, skal finde, at I ser ringere ud end de andre unge Mænd på eders Alder, og at I således skal bringe Skyld over mit Hoved hos Kongen."
Tangyat mii kadueh kaminawk ukkung mah Daniel khaeah, Kaimah ih siangpahrang to ka zit, siangpahrang mah na caak moe, na naek han koi buh aan to suekcoek boeh; to buh aan to na caa ai pongah, anih mah nang ih krang to nangmah hoi saning anghmong thendoengnawk ih krang pong kasae kue ah hnu nahaeloe, siangpahrang mah ka lu hae takroek pat tih, tiah a naa.
11 Så sagde Daniel til den Opsynsmand, som Overhofmesteren havde sat over Daniel, Hananja, Misjael og Azarja:
To naah tangyat mii kadueh kaminawk ukkung mah Daniel, Hananiah, Mishael hoi Azariah cae toep hanah, qoih ih Melzar khaeah, Daniel mah,
12 "Prøv engang dine Trælle i ti, Dage og lad os få Grøntsager at spise og Vand at drikke!
tahmenhaih kang hnik, na tamnanawk hae, ni hato thung tanoek ah; aan hoi tui khue mah na paek o nasoe.
13 Sammenlign så vort Udseende med de unge Mænds, som spiser Kongens Mad; så kan du gøre med dine Trælle, efter hvad du ser."
To pacoengah siangpahrang ih buh caa thendoengnawk ih krang hoi kaicae ih krang to na hma ah khingh o nasoe; to naah nang hnuk o ih baktih toengah, na tamnanawk nuiah sah oh, tiah a naa.
14 Han føjede dem da heri og prøvede det med dem i ti Dage.
To naah nihcae mah thuih ih lok baktih toengah anih mah naakrak pae pongah, ni hato thung nihcae to tanoek.
15 Og da de ti Dage var omme, så de bedre ud og var ved bedre Huld end alle de unge Mænd, som spiste kongens Mad.
Ni hato pacoengah nihcae loe siangpahrang ih buh caa thendoengnawk pongah kranghoih o moe, taksa doeh hoih o kue.
16 Så lod Opsynsmanden deres Mad og Vinen, de skulde drikke, bringe bort og gav dem Grøntsager i Stedet.
To pongah toepkung Melzar mah nihcae taham ah suek ih caaknaek to takhoe ving moe, nihcae hanah aan khue to a paek.
17 Disse fire unge Mænd gav Gud Kundskab og Indsigt i al Skrift og Visdom; Daniel forstod sig også på alle Hånde Syner og Drømme.
Sithaw mah hae thendoeng palitonawk khaeah, panoekhaih, ca boih kophaih hoi palunghahaih to paek; Daniel loe hnuksakhaih hoiah amang panoek thaihaih to tawnh.
18 Og da den Tid, Kongen havde fastsat for deres Fremstilling, kom, førte Overhofmesteren dem frem for Nebukadnezar.
Saning koep boeh moe, nihcae siangpahrang im ah caeh haih han atue phak naah loe, tangyat mii kadueh kaminawk ukkung mah nihcae to Nebuchadnezzar hma ah caeh haih.
19 Da så Kongen talte med dem, fandtes der iblandt dem alle ingen, som kunde måle sig med Daniel, Hananja, Misjael og Azarja, og de trådte derfor i Kongens Tjeneste.
Siangpahrang mah nihcae to lokdueng; to ih kaminawk boih thungah Daniel, Hananiah, Mishael, Azariah cae hoi anghmong kami mi doeh om ai; to pongah nihcae loe siangpahrang hma ah toksak o.
20 Og når som helst Kongen spurgte dem om noget, der krævede Visdom og Indsigt, fandt han dem ti Gange dygtigere end alle Drømmetydere og Manere i hele sit Rige.
Palunghahaih hoi panoekhaih bang ih hmuennawk boih to siangpahrang mah caek tanoek naah, nihcae loe a ukhaih prae thung boih ih miklet kop kaminawk hoi banpadae khet kop kaminawk pongah alet hato hoih o kue, tiah a hnuk.
21 Og Daniel blev.... til Kong Kyross første År.
Daniel loe Cyrus siangpahrang ukhaih saningto haih khoek to tok sak.
