Ezekiel 15

1 HERRENs Ord kom til mig således:

Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

2 Menneskesøn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Træer, Ranken, som står iblandt Skovens Træer?

“Wuod dhano, ere kaka yadh mzabibu ber moloyo bad yien moro amora manie bungu?

3 Tager man Gavntræ deraf? Eller tager man deraf en Knag til at hænge alskens Redskaber på?

Bende inyalo gol kuome bao malosgo gimoro minyalo tigo? Bende inyalo los kode gig mocho?

4 Når den så oven i købet har været givet Ilden til Føde, så at Ilden har fortæret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer den så til noget?

Koso ka odire e mach kaka gima liel mi mach owangʼe koni gi koni kendo orewo diere, bende dochak obed gima inyalo tigo gimoro amora?

5 Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fortæret den og den er svedet.

Ka mokwongo ne oonge tich kane pok gimoro otime, donge en gima tek moloyo mondo olose obed gima nigi tich bangʼ ka mach, osewangʼe kendo orewore?

6 Derfor, så siger den Herre HERREN: Som det går Vinstokken blandt Skovens Træer, hvilke jeg giver Ilden til Føde, således giver jeg Jerusalems Indbyggere hen;

“Kuom mano, ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Kaka asechiwo yadh mzabibu e dier yiende mag bungu modoko gima ichwakogo mach, e kaka abiro timo ne joma odak Jerusalem.

7 jeg vender mit Åsyn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal dog fortære dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg vender mit Åsyn imod dem.

Abiro kumogi kata obedo ni gisewuok e mach, to mach pod biro mana wangʼogi. Kendo kinde ma abiro kumogi to unungʼe ni An e Jehova Nyasaye.

8 Og jeg gør Landet øde, fordi de var troløse, lyder det fra den Herre HERREN.

Abiro miyo piny doko kama otwo nikech ok gisebedo jo-ratiro, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho.”