Job 27

1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

Job, prenant encore de nouveau sa parabole, dit:

2 "Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

Vive Dieu, qui a écarté mon jugement, et le Tout-Puissant, qui a plongé mon âme dans l’amertume!

3 Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

Tant qu’il y aura haleine en moi, et un souffle de Dieu dans mes narines,

4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

Mes lèvres ne prononceront pas d’iniquité, et ma langue ne murmurera pas de mensonge.

5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.

Loin de moi que je juge que vous êtes justes; jusqu’à ce que je défaille, je ne me désisterai pas de mon innocence.

6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

Je n’abandonnerai pas ma justification que j’ai commencé à faire; car mon cœur ne me reproche rien dans toute ma vie.

7 Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

Que mon ennemi soit comme un impie, et mon adversaire comme un injuste.

8 Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

Car quel est l’espoir d’un hypocrite, s’il ravit par avarice, et que Dieu ne délivre point son âme?

9 Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?

Est-ce que Dieu entendra son cri, lorsque viendra sur lui l’angoisse?

10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

Ou bien pourra-t-il mettre ses délices dans le Tout-Puissant, et invoquer Dieu en tout temps?

11 Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

Je vous enseignerai avec le secours de Dieu, ce que fait le Tout-Puissant, et je ne le cacherai pas.

12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?

Mais vous tous, vous le savez; et pourquoi dites-vous sans raison des choses vaines?

13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

Voici la part d’un homme impie devant Dieu, et l’héritage que les violents recevront du Tout-Puissant.

14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

Si ses enfants se multiplient, ils appartiendront au glaive; et ses descendants ne se rassasieront pas de pain.

15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

Ceux qui resteront de lui, seront ensevelis dans leur ruine, et ses veuves ne pleureront pas.

16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler

S’il accumule l’argent comme de la poussière, et s’il amasse des vêtements comme il ferait de la boue,

17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

Il les préparera, il est vrai, mais un juste s’en revêtira; et son argent, un innocent le partagera.

18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

Il a bâti, comme les vers, sa maison, et, comme le gardien, il s’est fait un abri.

19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;

Un riche, lorsqu’il s’endormira, n’emportera rien avec lui; il ouvrira ses yeux, et il ne trouvera rien.

20 Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

L’indigence le surprendra comme l’eau, qui déborde; pendant la nuit, une tempête l’accablera.

21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

Un vent brûlant le saisira et l’emportera; et comme un tourbillon l’enlèvera de sa place.

22 Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

Et Dieu enverra sur lui l’infortune, et ne l’épargnera pas; lui fera tous ses efforts pour s’enfuir de sa main.

23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

Celui qui regardera son lieu frappera sur lui des mains, et sifflera sur lui.