< Job 36 >

1 Og videre sagde Elihu:
Proseguiu ainda Elihu, e disse:
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
Espera-me um pouco, e mostrar-te-hei que ainda ha razões a favor de Deus.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Desde longe repetirei a minha opinião; e ao meu Creador attribuirei a justiça.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Porque na verdade, as minhas palavras não serão falsas: comtigo está um que é sincero na sua opinião.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
Eis que Deus é mui grande, comtudo a ninguem despreza: grande é em força de coração.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
Não deixa viver ao impio, e faz justiça aos afflictos.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
Do justo não tira os seus olhos; antes estão com os reis no throno; ali os assenta para sempre, e assim são exaltados.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
E, se estando presos em grilhões, os detem amarrados com cordas de afflicção,
9 så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
Então lhes faz saber a obra d'elles, e as suas transgressões; porquanto prevaleceram n'ellas.
10 åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
E revela-lh'o aos seus ouvidos, para seu ensino; e diz-lhes que se convertam da maldade.
11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
Se o ouvirem, e o servirem, acabarão seus dias em bem, e os seus annos em delicias.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
Porém se o não ouvirem, á espada os passarão, e expirarão sem conhecimento.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
E os hypocritas de coração amontoam para si a ira; e amarrando-os elle, não clamam por soccorro.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
A sua alma morre na mocidade, e a sua vida entre os sodomitas.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
Ao afflicto livra, da sua afflicção, e na oppressão o revelará aos seus ouvidos.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
Assim tambem te desviará da bocca da angustia para um logar espaçoso, em que não haja aperto, e as iguarias da tua mesa serão cheias de gordura.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
E estarás satisfeito com o juizo do impio: o juizo e a justiça te sustentarão.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Porquanto ha furor, guarda-te de que porventura te não tire de pancada, pois por grande preço te não poderiam retirar d'ali.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Estimaria elle tanto tuas riquezas, ou alguns esforços da força, que por isso não estivesses em aperto?
20 Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Não suspires pela noite, em que os povos sejam tomados do seu logar.
21 var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
Guarda-te, e não declines para a iniquidade: porquanto n'isto a escolheste, por causa da tua miseria.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Eis que Deus exalta com a sua força; quem ensina como elle?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
Quem lhe pedirá conta do seu caminho? ou, quem lhe disse: Tu commetteste maldade?
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Lembra-te de que engrandeças a sua obra que os homens contemplam.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
Todos os homens a veem, e o homem a enxerga de longe.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
Eis que Deus é grande, e nós o não comprehendemos, e o numero dos seus annos se não pode esquadrinhar.
27 Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
Porque faz miudas as gottas das aguas que derramam a chuva do seu vapor.
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
A qual as nuvens distillam e gotejam sobre o homem abundantemente.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Porventura tambem se poderão entender as extensões das nuvens, e os estalos da sua tenda?
30 Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
Eis que estende sobre ellas a sua luz, e encobre os altos do mar.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
Porque por estas coisas julga os povos e lhes dá mantimento em abundancia.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
Com as mãos encobre a luz, e faz-lhe prohibição pela que passa por entre ellas.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
O que dá a entender o seu pensamento, como tambem aos gados, ácerca do temporal que sobe.

< Job 36 >