< Job 8 >

1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Y respondió Baldad Sujita, y dijo:
2 "Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
¿Hasta cuándo hablarás esto, y las palabras de tu boca serán como un viento fuerte?
3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
¿Si pervertirá Dios el derecho, y si el Todopoderoso pervertirá la justicia?
4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
Si tus hijos pecaron contra él, él los echó en el lugar de su pecado.
5 så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
Si tú de mañana buscares a Dios, y rogares al Todopoderoso:
6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
Si fueres limpio y derecho, cierto luego se despertará sobre ti, y hará próspera la morada de tu justicia:
7 din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
De tal manera que tu principio habrá sido pequeño en comparación del grande crecimiento de tu postrimería.
8 Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
Porque pregunta ahora a la edad pasada, y dispónte para inquirir de sus padres de ellos;
9 Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
Porque nosotros somos desde ayer, no sabemos, siendo nuestros días sobre la tierra como sombra.
10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
¿No te enseñarán ellos, te dirán, y de su corazón sacarán estas palabras?
11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
¿El junco crece sin cieno? ¿crece el prado sin agua?
12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
¿Aun él en su verdura no será cortado, y antes de toda yerba se secará?
13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
Tales son los caminos de todos los que olvidan a Dios; y la esperanza del impío perecerá.
14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
Porque su esperanza será cortada, y su confianza es casa de araña.
15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
El estribará sobre su casa, mas no permanecerá en pie: recostarse ha sobre ella, mas no se afirmará.
16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
Un árbol está verde delante del sol, y sus renuevos salen sobre su huerto:
17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
Junto a una fuente sus raíces se van entretejiendo, y enlazándose hasta un lugar pedregoso.
18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
Si le arrancaren de su lugar, y negare de él, diciendo: Nunca te vi:
19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
Ciertamente este será el gozo de su camino; y de la tierra de donde se traspusiére retoñecerán otros.
20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
He aquí, Dios no aborrece al perfecto, ni toma la mano de los malignos.
21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
Aun henchirá tu boca de risa, y tus labios de jubilación.
22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
Los que te aborrecen, serán vestidos de confusión; y la habitación de los impíos perecerá.

< Job 8 >