Lukas 16
1 Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
Nau hanaāāedauwunaude jea hethauguhādaunau, hena jasaa haenethauyādā henane, haenethena hadāhevahew; nau haenanene haeauthauwuvaa henee daunethauyādauchudede hevatheyaunau.
2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
Nau haeadetha, nau hanaāenaudedaunaude, Duthanee henee daunedaunathane nananene? nayāde hāadāhevadenau hanau nananene hadnehauwuguthadāheva.
3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.
Hadāhevāhe, Hewauau hauaudnesedaunaune? hasethaujauhuk, hanau navahadāhewaunāde haedanauwunānau nadadāhewau: hajeneenauchauhānau; thaununedauwauhunenau.
4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.
Haenauwau hadnesedaunau, henee hāenudanānaune hadāhewaude hadjedanethee hedauauwunenau.
5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
Hanaāadethaude haunauude hadāhewaunādaune hethāesayānedanauwunādaunene, nau hanaāāedauwunaude nanedauwauaunith, Dauhudauchanau hasayānedanauwunaudenau nananene nadāhewaunāde?
6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
Nau hāheyaugaune vadadausauau dejenauhuu javeda. Nau hanaāāedauwunaude Hedanau hauwauthaunauha, nau janaugu nauhauhaunee, nau hadwauthaunau yauthauyauau.
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
Hanaāāedauwunaude jachau, nau dauhudauchanau hasayānedayaunau nananene? Nau hanaāāedauwunāde, Vadadausauau dejenauhunee thauauhanewauchuunau. Nau hanaāāedauwunaude, Hedanau hauwauthaunauha, nau hadwauthaunau nasaudausauau.
8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
Nau vahadāde haevaveenethedauna janechuvāhenith hadāhevahew, hanau dauhaenauau hasedaude: hanau dāeyaunauauau nuu hathāauauvaa hedenaededaunenau hāenuu javaānee hesenedāeyaunauauau. (aiōn g165)
9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
Nau nananenau hāedauwunathana nesedee nehayau henedaehāvadede heee nethauyādahede hehauwuthade; henee hāejenenaedenā hadeesedanāna nedaujethauujenenaededaunenee. (aiōnios g166)
10 Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.
Henane henee chaunuvāde heee haugajuhuyāgu haneechuvāde jea vasee: nau henane henee janechuvāde vanehaa hehauwuuchuvā jea vanasaunee.
11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
Hith naaheene nananena jechuvahena hāhauwuuthaheva nethauyādahede hanaa hadvenāde nananene hadanethaude hethauwuu veaunauaude?
12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
Nau hith nananena hejechuvahenagu heee henehanahede jasaa henane hanaa hadvenāde nananena henee hanehanahede.
13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."
Hegau nesethāhe hehauwuneenesedauna hanesenethe hechauhauthethāhehau: jachau hanāasānauwaude hanesāhenith, nau hanāvechauthaude jachau; wauāthe hanādudevede hanesānith, nau hanāthauchaunauhauwaude jachau. Nananena hāhauwuneenesedaunauva Hejavaneauthau nau nethauyādahehehauau.
14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
Nau Nesethajauhuhauau jea, haeveenauwu vāejethā, haenedauwaudauwu vahee nuu hayauhuhau: nau haeauchaudanavanauau.
15 Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
Nau hanaāāedauwunaude nananena nethadee hasehadenā hathaāhethee henanenauau; hau Hejavaneauthau naenauau hadahenau: hanau henee nechauguanavadethee henanedaa newauchanavathee hathaāhenethe Hejavaneauthu.
16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
Nanavaavedaunau nau haeyāhehauau haunaude nauuu Jaun: heee hena henajanede Hejavaneauthau deheauthedaunee, nau haunauude henanenauau neheeneethenadethee.
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
Nau hehauwunauthau hejavaa nau vedauauwuu heyauhuāgaune javaānee hanesadee haugajuhuu nanavaavede hadneeyauhuu.
18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
Daun hausānaude henene, nau heneyaugu gauchuhunee, wauchudaudehaugauthenenede: nau daun hausāyaune nanewaude wauchudaude.
19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
Hena jasaa nethauyāsenane, haeneenu haevejayaunenau nau haegaugunesaunenau, nau haeneechauna hadauchusenenee:
20 Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.
Nau hena jasaa nedauwuhu Lazarus haseagu, haesaese hedajanaunaa haevahaseva,
21 Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.
Haevadauugaudaude heee jeyauwaunau nejanesanenee hehethee nethauyāsenanene hevethehedaunene: jea hathave haeedasaa nau haenenesaudauwu hedasewaunau.
22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.
Nau hethauwuu, henee nedauwuhu haenaja, nau haenauaunechauhaa hautheaunau yesee Abraham haenedauguva: nethauyāsenane jea haenaje, nau haejenanau;
23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
Nau hadauveeyaunee haeejenāauguau, haeaudauwuthajau, nau haenauhauva Abraham vavāaune, nau Lazarus haenedauguvane. (Hadēs g86)
24 Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
Nau haeneduva nau hathauhuk, Nāchau Abraham, jeauwunaune, nau jeautheavene Lazarus, henee hadejegunauhade naunauchuu hejadenaa najee, nau hadedauyauvanauau nāthaune; hanau nananenau hanavachuunau nuu hesedaa.
25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
Hau Abraham hahagu, Nā, hāenau henee nananene deenaedene neesedanauwu neethadee hayauhuhau, nau neesaunee Lazarus neewausaunee hayauhuhau, hau hewaunehaa hauwauthenaedede, hau nananene naunauchauthenaedene.
26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
Nau jea vahee nuu, nahethāe nananee nau nananene haneduu vanasauau vanethaunauau janenanee: hadnejeneehedechaudenee hehethee hede hesee nananene hehauwuneau; daudause hehauwuneejeauchusanauau hadaunee, henee nevadaujauthee hehethee hethaa.
27 Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus
Hanaāenehethaude, Vanevethedaunathane hena heee, Nāchau, henee nananene hadejejenanaude nāsaunau hedauauwuu:
28 thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.
Hanau yaunauthaunethee nauhauwauauau henee hadeāedauwunaude, jea havajaunenau nuu haduu naunauchauthauau.
29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
Abraham hanaāāedauwunaude nanethenauthee Mosaseau nau haeyāhehau; jaathehaunauha.
30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
Nau, hegau, nāchau Abraham: hau hith hanesāde jaeyehauhuk hehethee degaujauaudāde, haunaunaunevethajauthee, hathāhuk.
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."
Nau hanaāāedauwunāde, Hith jenedaunauhaugaunee Mosaseau nau haeyāhehau, daudause hāhauwuneenadauwaunauau, daudause hanesāhenethe jaegauhāyaugaune hehethee degaujauaudāhenith.
