Lukas 2
1 Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
Majuwa galii, Kaisari Agustinu mfalumi gwa Rumi kabweriti kulagalira, wantu woseri wa Iushi loseri la Rumi wawalangwi.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien, )
Kuwawalanga aku ndo kuweriti kwa kwanja shipindi Kureniu pakaweriti mkulu gwa mukowa gwa Siriya.
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Su kila muntu kagenditi kulembwa litawu lyakuwi muisi mwakuwi.
4 Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
Viraa Yosefu kaweriti na mwanja gwa kulawa Nazareti mumkowa gwa Galilaya, kagenditi muisi ya Betirehemu mumkowa gwa Yudeya pakayiwukiti Dawudi. Yosefu kagenditi kulii toziya kalawiti mushiyuwuku sha Dawudi.
5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
Kagenditi kulii wakalembwi pamuhera na Mariya muheta gwakuwi, yakaweriti na yinda.
6 Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
Pawaweriti kulii Betirehemu, shipindi sha Mariya sha kwiwura mwana shisokiti.
7 Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
Kamwiwula mwana gwakuwi gwa kwanja mpalu, kamgubikila nguwu na wamgonjeka muliboma lya wang'ombi, toziya womberi wapatiti ndiri pakugonja kunumba ya wahenga.
8 Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
Kuweriti na walolera wa mifugu, yawaweriti kuntundu pashiru wankulolera mifugu yawu.
9 Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre
Ntumintumi gwa kumpindi gwa Mtuwa kawalawariti walolera wa mifugu na ukwisa wa Mtuwa guwalangaziya. Womberi watiliti nentu,
10 Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
kumbiti ntumintumi gwa kumpindi kawagambira, “Namtira! Neni nuwajegerani shisoweru shiwagira, shisoweru ashi hashiwajegeli wantu woseri wanemeleri nentu.
11 Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
Leru muisi ya Mfalumi Dawudi kiwuka Mlopoziya gwenu. Mweni ayu ndo Kristu Mtuwa!
12 Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe."
Ayi haliweri lilangaliru kwa mwenga, pamusoka kala palii hamumwoni nonu wamgubikira vinguwu vya shiwana wamgonjeka muliboma la wang'ombi.”
13 Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
Palaa palii wantumintumi wamonga wa kumpindi wavuwa nentu, waliwoniti pamuhera wamkwisiti Mlungu, pawalonga,
14 "Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!
“Ukwisa uweri kwa Mlungu kumpindi nentu, na ponga iweri pasipanu kwa wantu yawamfira Mlungu!”
15 Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
Wantumintumi wa kumpindi pawawukiti kala kuwuya kumpindi kwa Mlungu, walolera wa mifugu wanja kuligambira weni, “Vinu su tugendeni Betirehemu na kulola shintu shashitendikiti, shakatugambiriti Mtuwa.”
16 Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
Su wawuka wagenda kanongola, pawasokiti palii wawawona Mariya na Yosefu na nonu ulii wamgonjeka muliboma la wang'ombi.
17 Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
Walolera wa mifugu pawamwoniti kala nonu ulii, su wanja kutakula ntambu yawapikaniriti kulawa kwa ntumintumi gwa kumpindi kuusu nonu ayu.
18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
Muntu yoseri yakapikaniriti hangu kashyeniti visoweru vyawatakuliti walolera wa mifugu.
19 Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
Mariya kavituliti vintu vyoseri avi mumoyu mwakuwi na kavihola mana yakuwi.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
Walolera wa mifugu wawuyiti pawayimba kwa kumkwisa Mlungu ntambu yawapikaniriti na yawawoniti, iwera ntambu iraa ilii yawapikaniriti kulawa kwa ntumintumi gwa kumpindi.
21 Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
Palisokiti lishaka lya nani, shipindi sha kumwingiziya mwana jandu, wampananiti litawu Yesu, litawu lyeni ali ntumintumi gwa kumpindi kamupananiti kala Mariya pakaweriti ndiri na yinda.
22 Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
Pashisokiti shipindi sha msambu gwa kupungwa kwawu Mariya na Yosefu hangu ndo ifiriwitwi mumalagaliru ga Musa, wamtola mwana wagenda nayu Yerusalemu wamtulili Mtuwa,
23 som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
ntambu yayilembitwi mumalagaliru ga Mtuwa, “Kila mwana gwa kwanja mpalu kafiruwa kutulwa kaweri mnanagala kwa Mtuwa.”
24 og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
Viraa virii wagenditi su walaviyi tambiku ya wankunda wawili ama wana wawili wa teteli, ntambu yayifiruwitwi mulilagaliru ga Mtuwa.
25 Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham.
Shipindi shiraa shilii kuweriti na muntu yumu yawamshema Simoni yakalikaliti Yerusalemu. Kaweriti muntu kaherepa, muntu yakamfiriziya Mlungu na kaweriti kankulolera kulopoziwa kwa wantu wa Israeli. Rohu Mnanagala kaweriti pamuhera na yomberi,
26 Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
na Rohu Mnanagala kamgambiriti kala Simiyoni kulonga hapeni kahowi mpaka kamwoni Kristu yakasyagulitwi na Mtuwa.
27 Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
Su Rohu Mnangala kamlonguziyiti Simiyoni kwingira Mnumba nkulu ya Mlungu. Na palii mawu na tati gwa Yesu wamjegiti Yesu Mnumba nkulu ya Mlungu wamtenderi ntambu yayifiruwitwi mulilagaliru,
28 da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:
Simiyoni kamwanka mwana mumawoku mwakuwi na kamkwisa Mlungu pakalonga,
29 "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
“Vinu Mtuwa guweza kumlekeziya ntumintumi gwaku kagendi kwa ponga, toziya gugatimiza galii gagulagaliriti.
30 Thi mine Øjne have set din Frelse,
Masu gangu gawona ulopoziya waku,
31 som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
wawutandiritwi palongolu pa wantu woseri.
32 et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel."
Ulangala hawuwalangaziyi njira wantu wawawera ndiri Wayawudi na hawujegi ukwisa kwa wantu waku Israeli.”
33 Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
Tati na mawu gwa mwana walikangashiti nentu ntambu yakatakuliti Simiyoni kuusu mwana gwawu.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
Simoni kawatekelera, kamgambira Mariya mawu gwa Yesu, “Mwana ayu kasyagulitwi na Mlungu toziya ya kwagamira na kulopoziwa kwa wantu wavuwa Muisraeli. Nayomberi hakaweri lilangaliru kulawa kwa Mlungu kumbiti wantu wavuwa hawamtakuli vidoda,
35 ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares."
na virii vyawalihola wantu mumyoyu mwawu ndo havimaniki. Na gwenga Mariya utama hawuweri gambira mgoha gwagusongoka, haguwusomi moyu gwaku.”
36 Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand
Palii kuweriti na mdala mbuyi gwa Mlungu, litawu lyakuwi Ana, mwana gwa Fanueli gwa likabila la Asheri.
37 og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
Shakapanu kasigaliti mkenja mpaka shipindi pakiwiti mgogolu gwa vinja malongu matatu na msheshi. Shipindi shoseri ashi kalikaliti Munumba nkulu ya Mlungu pakaleka kuliya na pakamluwa Mlungu pashiru na paliwala.
38 Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
Shipindi shila shilii, Ana kiziti na kulonga mayagashii Mlungu na katakuliti visoweru vya mwana kwa wantu woseri wawaweriti wankumuhepera Mlungu kwa kukombolwa kwa Yerusalemu.
39 Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
Maliya na Yosefu pawatenditi kala vyoseri ntambu yanfiruwitwi mulilagaliru ga Mtuwa, su wawuyiti ukaya kwawu Nazareti muisi ya Galilaya.
40 Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.
Mwana kakula kawera na makakala, su kawera na luhala na Mlungu kamtekelera.
41 Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.
Kila mvinja mawu na tati gwa Yesu wagendaga Yerusalemu mumsambu gwa Pasaka.
42 Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
Yesu pakaweriti na vinja lilongu na miwili, wagenditi nayu mumsambu ntambu yayiweriti shitiba.
43 og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
Paguperiti kala msambu gwa Pasaka, wanjiti mwanja gwa kuwuya ukaya, kumbiti Yesu kasigaliti kulaa Kuyerusalemu pota mawu na tati gwakuwi kuvimana.
44 Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
Womberi wavimana Yesu kapamuhera na wantu wa mwanja, wagendagenda lishaka lyoseri, shakapanu wanja kumsakula mwa walongu na waganja wawu.
45 Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
Wamwona ndiri, su wawuyiti Yerusalemu pawamsakula.
46 Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.
Lishaka lya tatu wamwoniti Mnumba nkulu ya Mlungu, kalikaliti pamuhera na wafunda wa Mayawudi, kaweriti pakawapikinira na kuwakosiya.
47 Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar.
Woseri pawampikaniriti vyakatakula, waweriti wankulikangasha ntambu yakeniti mahala na ntambu yakankuliti kwa luhala.
48 Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte."
Mawu na tati gwakuwi pawamwoniti washeniti. Maliya, mawu gwakuwi, kamkosiya, “Mwana gwenga, ashi gututenda ntambu ayi? Neni na tati gwaku tuweriti twankulishera patukusakula.”
49 Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?"
Yesu kawankula, “Ntambu gaa mwankunsakula? Muvimana ndiri handa nfiruwa nulikali mnumba mwa Tati gwangu?”
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
Kumbiti tati na mawu gwakuwi wavimana ndiri vyakawankuliti.
51 Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
Yesu pakawuyiti pamuhera na mawu na tati gwakuwi Kunazareti, kendereyiti kuwajimira. Mawu gwakuwi kendeleyiti kulihola mmoyu mwakuwi.
52 Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.
Yesu kendereyiti kukula munshimba pamuhera na luhala na kumfiliziya Mlungu pamuhera na wantu.
