Ordsprogene 24
1 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
なんぢ惡き人を羨むことなかれ 又これと偕に居らんことを願ふなかれ
2 thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.
そはその心に暴虐をはかり その口唇に人を害ふことをいへばなり
3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
家は智慧によりて建られ 明哲によりて堅くせられ
4 ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
また室は知識によりて各種の貴く美しき寳にて充されん
5 Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
智慧ある者は強し 知識ある人は力をます
6 Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.
汝よき謀計をもて戦闘をなせ 勝利は議者の多きによる
7 Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.
智慧は高くして愚なる者の及ぶところにあらず 愚なる者は門にて口を啓くことをえず
8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
惡をなさんと謀る者を邪曲なる者と稱ふ
9 Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
愚なる者の謀るところは罪なり 嘲笑者は人に憎まる
10 Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
汝もし患難の日に氣を挫かば汝の力は弱し
11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
なんぢ死地に曳れゆく者を拯へ 滅亡によろめきゆく者をすくはざる勿れ
12 Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
汝われら之を知らずといふとも心をはかる者これを暁らざらんや 汝の霊魂をまもる者これを知ざらんや 彼は聲のおのおのの行爲によりて人に報ゆべし
13 Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
わが子よ蜜を食へ 是は美ものなり また蜂のすの滴瀝を食へ 是はなんぢの口に甘し
14 vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.
智慧の汝の霊魂におけるも是の如しと知れ これを得ばかならず報いありて汝の望すたれじ
15 Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
惡者よ義者の家を窺ふことなかれ その安居所を攻ること勿れ
16 thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.
そは義者は七次たふるるともまた起く されど惡者は禍災によりて亡ぶ
17 Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
汝の仇たふるるとき樂しむこと勿れ 彼の亡ぶるときこころに喜ぶことなかれ
18 at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
恐くはヱホバこれを見て惡しとし その震怒を彼より離れしめたまはん
19 Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
なんぢ惡者を怒ることなかれ 邪曲なる者を羨むなかれ
20 thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.
それ惡者には後の善賚なし 邪曲なる爲の燈火は滅されん
21 Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
わが子よヱホバと王とを畏れよ 叛逆者に交ること勿れ
22 thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
斯るものらの災渦は速におこる この兩者の滅亡はたれか知えんや
23 Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
是等もまた智慧ある者の箴言なり 偏り鞫するは善らず
24 Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
罪人に告て汝は義しといふものをは衆人これを詛ひ諸民これを惡まん
25 men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
これを譴る者は恩をえん また福祉これにきたるべし
26 Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
ほどよき應答をなす者は口唇に接吻するなり
27 Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!
外にて汝の工をととのへ田圃にてこれを自己のためにそなへ 然るのち汝の家を建よ
28 Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
故なく汝の鄰に敵して證することなかれ 汝なんぞ口唇をもて欺くべけんや
29 sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning."
彼の我に爲しし如く我も亦かれになすべし われ人の爲ししところに循ひてこれに報いんといふこと勿れ
30 Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;
われ曾て惰人の田圃と智慧なき人の葡萄園とをすぎて見しに
31 se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.
荊棘あまねく生え薊その地面を掩ひ その石垣くづれゐたり
32 Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf:
我これをみて心をとどめこれを観て教をえたり
33 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
しばらく臥し 暫らく睡り 手を叉きて又しばらく休む
34 Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
さらば汝の貧窮は盗人のごとく汝の欠乏は兵士の如くきたるべし
