Ordsprogene 31

1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

Ko e ngaahi lea ʻae tuʻi ko Limueli, ko e tala naʻe akonaki ʻaki ia ʻe heʻene faʻē.

2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

“Ko e hā, ʻeku tama? Pea ko e hā, ʻae tama ʻo hoku manāva? Pea ko e hā, ʻae tama ʻa ʻeku ngaahi fuakava?

3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

‌ʻOua naʻa tuku ho mālohi ki he kakai fefine, pe ko ho ngaahi hala ki he meʻa ʻoku ʻauha ai ʻae ngaahi tuʻi.

4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

‌ʻOku ʻikai taau mo e ngaahi tuʻi, ʻE Limueli, ʻoku ʻikai taau mo e ngaahi tuʻi ke faʻa inu kava pe ke inu ʻe he houʻeiki ʻae kava kona.

5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

Telia naʻa nau inu, pea ngalo ai ʻae fono, pea taʻetotonu ai ʻae fakamaau, ki he kakai ʻoku mamahi.

6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

‌ʻAtu ʻae kava mālohi kiate ia ʻoku meimei mate, mo e uaine kiate kinautolu ʻoku māfasia honau loto.

7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

Tuku ke ne inu ke ngalo ai ʻene masiva, pea ʻoua naʻa toe manatu ki heʻene mamahi.

8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

Ke matoʻo ho ngutu koeʻuhi ko e noa, ʻi he meʻa ʻanautolu kotoa pē kuo fakamaau ki he mate.

9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

Matoʻo ho ngutu, pea ke fakamaau māʻoniʻoni, pea ke langomakiʻi ʻae masiva, pea mo e paea ʻi heʻene meʻa.”

10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

Ko hai ʻoku faʻa maʻu ʻae fefine fai lelei? He ʻoku maʻongoʻonga ia ʻi he ngaahi maka koloa.

11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.

‌ʻOku falala fakamoʻomoʻoni kiate ia ʻae loto ʻo hono husepāniti, pea ʻe ʻikai ʻaonga kiate ia ha meʻa ʻoku maʻu ʻi he fakamālohi.

12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

‌ʻE fai lelei ia kiate ia, ka ʻe ʻikai ha kovi ʻi he ʻaho kotoa pē ʻo ʻene moʻui:

13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

‌ʻOku ne kumi ʻae fulufuluʻi sipi, mo e louʻakau, ʻo ne ngāue fiefia ʻaki ʻa hono nima.

14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

‌ʻOku ne hangē ko e ngaahi vaka ʻoe kau fakatau, he ʻoku ne ʻomi ʻene meʻakai mei he mamaʻo.

15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.

‌ʻOku ne tuʻu hake foki ʻi he kei poʻuli, ʻo ne tufaki ʻae meʻakai ki heʻene kau nofoʻanga, mo e ʻinasi ʻo ʻene kau kaunanga.

16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

‌ʻOku ne manako ki ha ngoue, pea ne fakatau ia: pea ʻoku ne tō ʻae ngoue vaine mei he fua ʻo hono nima.

17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

‌ʻOku nonoʻo ʻaki ʻae mālohi ʻa hono kongaloto, ʻoku ne fakamālohi hono nima.

18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

‌ʻOku ne ʻilo ʻoku lelei ʻae meʻa ʻoku ne fakatauʻaki: ʻoku ʻikai ke mate ʻene maama ʻi he pō.

19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

‌ʻOku ne ai hono nima ki he meʻa ʻoku fīʻaki ʻae filo, pea ʻoku puke ʻi hono nima ʻae ʻaiʻanga filo.

20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

‌ʻOku mafao atu hono nima ki he masiva, ʻio, ʻoku mafao atu hono nima kiate kinautolu ʻoku paea.

21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

‌ʻOku ʻikai manavahē ia ki he tō mai ʻae ʻuha hinehina ki heʻene kau nofoʻanga: he ʻoku lōua ʻae kofu ʻo ʻene kau nofoʻanga kotoa pē.

22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

‌ʻOku ne ngaohi kiate ia ʻae ngaahi kofuʻaki ʻae tupenu kuo tuitui fakasanisani: ko hono ngaahi kofu ko e silika mo e meʻa kulaʻahoʻaho.

23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.

‌ʻOku ongoongoa hono husepāniti ʻi he ngaahi matapā, ʻoka nofo hifo ia mo e kau mātuʻa ʻoe fonua.

24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

‌ʻOku ngaohi ʻe ia ʻae tupenu tuʻovalevale lelei, ʻo ne fakatauʻaki: pea ʻoku ʻatu ʻa hono ngaahi noʻo ki he kau fakatau.

25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.

Ko hono kofu ko e mālohi mo e ongoongolelei; pea ʻe fiefia ia ʻi he ngaahi ʻaho kimui.

26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.

‌ʻOku matoʻo hono ngutu ʻi he poto; pea ʻoku ʻi hono ʻelelo ʻae fono ʻoe ʻofa.

27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

‌ʻOku ne tokanga lahi ki he anga ʻo hono fale, pea ʻoku ʻikai ke kai ʻe ia ʻae mā ʻae fakapikopiko.

28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

‌ʻOku tupu hake ʻene fānau, ʻonau ui ia ko e monūʻia; pea ʻoku fakaongoongoleleiʻi ia ʻe hono husepāniti foki.

29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"

“Kuo fai lelei ʻe he kau ʻofefine tokolahi, ka ʻoku ke lelei hake koe ʻiate kinautolu kotoa pē.”

30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

Ko e meʻa kākā ʻae matamatalelei, pea ko e vaʻinga ʻae hoihoifua: ka ko e fefine ʻoku manavahē kia Sihova ʻe fakaongoongoleleiʻi ia.

31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

Foaki kiate ia mei he fua ʻo hono nima: pea tuku pe ke fakaongoongoleleiʻi ia ʻi he ngaahi matapā ʻe heʻene ngaahi ngāue ʻaʻana.