< Ordsprogene 1 >

1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Los proverbios de Salomón, hijo de David, rey de Israel:
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
Para entender sabiduría y castigo: para entender las razones prudentes:
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
Para recibir el castigo de prudencia, justicia, y juicio, y equidad:
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
Para dar a los simples astucia, y a los mozos inteligencia y consejo.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
Oirá el sabio y aumentará la doctrina; y el entendido adquirirá consejo.
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
Para entender parábola y declaración, palabras de sabios, y sus dichos oscuros.
7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
El principio de la sabiduría es el temor de Jehová: los insensatos despreciaron la sabiduría y la instrucción.
8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Oye, hijo mío, el castigo de tu padre, y no deseches la ley de tu madre:
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Porque aumento de gracia serán a tu cabeza, y collares a tu cuello.
10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
Hijo mío, si los pecadores te quisieren engañar, no consientas.
11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Si dijeren: Ven con nosotros, espiemos a la sangre: asechemos al inocente sin razón:
12 Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
Tragarlos hemos como el sepulcro, vivos; y enteros, como los que caen en sima: (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Hallaremos riquezas de todas suertes: henchiremos nuestras casas de despojos:
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
Echa tu suerte entre nosotros: tengamos todos una bolsa:
15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
Hijo mío, no andes en camino con ellos: aparta tu pie de sus veredas:
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
Porque sus pies correrán al mal; e irán presurosos a derramar sangre.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Porque en vano se tenderá la red delante de los ojos de toda ave.
18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
Mas ellos a su sangre espían, y a sus almas asechan.
19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
Tales son las sendas de todo codicioso de codicia, la cual prenderá el alma de sus poseedores.
20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
La sabiduría clama de fuera: en las plazas da su voz:
21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
En las encrucijadas de los murmullos de gente clama: en las entradas de las puertas de la ciudad dice sus razones:
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
¿Hasta cuándo, o! simples, amaréis la simpleza, y los burladores desearán el burlar, y los insensatos aborrecerán la ciencia?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Volvéos a mi reprensión: he aquí que yo os derramaré mi espíritu, y os haré saber mis palabras.
24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Por cuanto llamé, y no quisisteis: extendí mi mano, y no hubo quien escuchase:
25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
Y desechasteis todo consejo mío, y no quisisteis mi reprensión:
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
También yo me reiré en vuestra calamidad; y me burlaré cuando os viniere lo que teméis.
27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
Cuando viniere, como una destrucción, lo que teméis; y vuestra calamidad viniere como un torbellino: cuando viniere sobre vosotros tribulación y angustia:
28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
Entonces me llamarán, y no responderé: buscarme han de mañana, y no me hallarán:
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
Por cuanto aborrecieron la sabiduría; y no escogieron el temor de Jehová:
30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
Ni quisieron mi consejo; y menospreciaron toda reprensión mía.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
Comerán pues del fruto de su camino; y de sus consejos se hartarán.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Porque el reposo de los ignorantes los matará; y la prosperidad de los insensatos los echará a perder.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Mas el que me oyere, habitará confiadamente; y vivirá reposado de temor de mal.

< Ordsprogene 1 >