< Salme 10 >

1 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
¿Por qué estás lejos, oh Yavé, Y te escondes en tiempos de angustia?
2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
Por la arrogancia del impío el pobre es consumido. ¡Caigan en las trampas que ellos mismos inventaron!
3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
Porque el impío se jacta de lo que su alma ansía, Y el avaro maldice y desprecia a Yavé.
4 Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
Con altivez de su semblante, el perverso no averigua. ʼElohim no está en sus pensamientos.
5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
En todo tiempo sus caminos son torcidos. Tiene tus juicios lejos de su vista. Desprecia a todos sus adversarios.
6 Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
Dice en su corazón: No seré conmovido. A través de todas las generaciones, no estaré en adversidad.
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
Su boca está llena de maldición, engaños, opresión. Debajo de su lengua hay vejación y maldad.
8 han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
Se sienta al acecho, cerca de las aldeas. En escondrijos asesina al inocente. Sus ojos acechan para caerle al desvalido.
9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
Acecha en lo encubierto, como un león desde su guarida Espera para arrebatar al pobre. Arrebata al pobre, lo atrae a su red.
10 han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
Se encoge, se agazapa, Y el indefenso cae en sus fuertes garras.
11 Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."
Dice en su corazón: ʼEL olvidó, Escondió su rostro, no verá jamás.
12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
¡Levántate, oh Yavé! ¡Oh ʼEL, levanta tu mano, Y no te olvides del humilde!
13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
¿Por qué el perverso menosprecia a ʼElohim? Porque en su corazón piensa que no le pedirás cuenta.
14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
Sin embargo Tú lo ves, Porque observas el agravio y la vejación, Para retribuirlos con tu mano. ¡A Ti se encomienda el desvalido! ¡Tú eres el defensor del huérfano!
15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!
Quebranta el brazo del malvado y del perverso. Persigue su impiedad hasta que no haya ninguna.
16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
Yavé es Rey para siempre jamás. Las naciones que ocupaban su tierra perecerán.
17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
Oh Yavé, Tú has oído el anhelo de los humildes. Fortaleces sus corazones, tienes atento tu oído
18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
A fin de vindicar a los huérfanos y a los oprimidos, Para que el hombre de la tierra no los aterrorice más.

< Salme 10 >