< Salme 102 >

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
Hear my prayer, O Jehovah, and let my cry come to thee.
2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
Hide not thy face from me in the day of my distress. Incline thine ear to me. In the day when I call answer me speedily.
3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
For my days consume away like smoke, and my bones are burned as a firebrand.
4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
My heart is smitten like grass, and withered, for I forget to eat my bread.
5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
Because of the voice of my groaning my bones cling to my flesh.
6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
I am like a pelican of the wilderness. I have become as an owl of the waste places.
7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
I watch, and have become like a sparrow that is alone upon the house-top.
8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
My enemies reproach me all the day. Those who are mad against me do curse by me.
9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
For I have eaten ashes like bread, and mingled my drink with weeping,
10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
because of thine indignation and thy wrath. For thou have taken me up, and cast me away.
11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
My days are like a shadow that declines, and I am withered like grass.
12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
But thou, O Jehovah, will abide forever, and thy memorial to all generations.
13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
Thou will arise, and have mercy upon Zion, for it is time to have pity upon her, yea, the set time has come.
14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
For thy servants take pleasure in her stones, and have pity upon her dust.
15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
So the nations shall fear the name of Jehovah, and all the kings of the earth thy glory.
16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
For Jehovah has built up Zion. He has appeared in his glory.
17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
He has regarded the prayer of the destitute, and has not despised their prayer.
18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
This shall be written for the generation to come. And a people which shall be created shall praise Jehovah.
19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
For he has looked down from the height of his sanctuary. From heaven Jehovah beheld the earth,
20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
to hear the sighing of the prisoner, to loose those who are appointed to death,
21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
that men may declare the name of Jehovah in Zion, and his praise in Jerusalem,
22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
when the peoples are gathered together, and the kingdoms, to serve Jehovah.
23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
He weakened my strength in the way. He shortened my days.
24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
I said, O my God, take me not away in the midst of my days. Thy years are throughout all generations.
25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Of old thou laid the foundation of the earth, and the heavens are the work of thy hands.
26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
They shall perish, but thou shall endure. Yea, all of them shall grow old like a garment. As a vesture thou shall change them, and they shall be changed,
27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
but thou are the same, and thy years shall have no end.
28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
The sons of thy servants shall continue, and their seed shall be established before thee.

< Salme 102 >