< Salme 109 >

1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
For the leader. Of David, a psalm. O God whom I praise, keep not silence;
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
for their wicked mouths they have opened against me, they speak to me with tongues that are false,
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
they beset me with words of hatred, and fight without cause against me.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
My love they requite with hostility, while for them I lift up my prayer.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Evil for good they reward me, and hatred for my love.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
“Set over him one who is godless,” they say, “an opponent at his right hand.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
From his trial let him come forth guilty, may his prayer be counted as sin.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Grant that his days may be few, that his office be seized by another.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Grant that his children be fatherless, and that his wife be a widow.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Up and down may his children go begging, expelled from their desolate home.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
May all that he owns be seized by the creditor may strangers plunder the fruits of his toil.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
“May none extend to him kindness, or pity his fatherless children.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
His descendants be doomed to destruction! Blotted out be his name in one generation!
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
May his father’s guilt be remembered, and his mother’s sin not blotted out:
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
on record always before the Lord, and his memory root from the earth;
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
for he gave no thought to show kindness, but pursued the poor and the needy, drove the downhearted to death.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
“May the curses he loved light upon him, may the blessings he loathed be afar.
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Like a garment he clothed him with curses; may they pierce to his inwards like water, and cling to his bones like oil.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Let them be like the robe he wraps round him, like the belt he wears every day.”
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Be this the reward of my adversaries, of those who speak evil against me.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
But you, Lord my God, be true to your name, deal kindly with me; in your gracious kindness save me.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
For I am poor and needy, and my heart is wounded within me.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
I am gone like a lengthening shadow, I am shaken off like a locust.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
My knees totter from fasting, my flesh is shrivelled and spare.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
They heap insults upon me: when they see me, they shake their head.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Help me, O Lord my God, and save me in your kindness.
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
Teach them that this is your hand, and your own doing, O Lord.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Let them curse, if only you bless. Put my assailants to shame, and make your servant glad.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
My opponents be clothed with dishonor, and wrapped in a robe of shame.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
I give thanks to you, Lord, with loud voice, I give praise in the midst of the throng;
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
for he stands by the poor, at his right hand, to save them from those who condemn them.

< Salme 109 >