< Salme 120 >

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
A Jehová llamé estando en angustia; y él me respondió.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Jehová, escapa mi alma del labio mentiroso: de la lengua engañosa.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
¿Qué te dará a ti, o qué te añadirá la lengua engañosa?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Es como saetas de valiente agudas con brasas de enebros.
5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
¡Ay de mí que peregrino en Mesec: habito con las tiendas de Cedar!
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Mucho se detiene mi alma con los que aborrecen la paz.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Yo soy pacífico; y cuando hablo, ellos guerrean.

< Salme 120 >