Salme 125

1 (Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.

Pakai a tahsanna dettah neiho chu Zion mol tobag ahiuve. Amaho chu suhlinghoi hiloudiu a-itih’a detjing ding ahiuve.

2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:

Jerusalem mol’in aumkimvel bangin, tuleh tua dingin Pakai chu amite kimvel a akisung jinge.

3 Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.

Michonphate gam a chu miphaloute vaihomna leng tenggol in chan aneilouding ahi. Achutilouleh michonphaho jengin jong thilse ahinbol maithei ahi.

4 HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;

O Pakai miphaho lungthim nangma toh chekhom theiho chu nangin thilpha bolpeh jingin.

5 men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!

Ahinlah O Pakai lamdihlouva chete chu thildihlou bolte toh paidohtha jengin. Israelte lah’a cham lenghen!