Salme 137

1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

Di tepi sungai-sungai Babel kami duduk dan menangis bila teringat Sion.

2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

Pada pohon-pohon gandarusa di negeri itu kami gantungkan kecapi kami.

3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"

Orang-orang yang menawan kami menyuruh kami menyanyi untuk mereka. Orang-orang yang menindas kami menyuruh kami menyanyikan lagu-lagu gembira, "Nyanyikanlah bagi kami lagu-lagu dari Sion!"

4 Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

Mungkinkah di negeri asing kami menyanyi bagi TUHAN?

5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

Biarlah aku tak bisa lagi menyanyi jika aku melupakan engkau, Yerusalem!

6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

Biarlah aku tak bisa lagi menyanyi jika aku melupakan engkau dan tidak menjadikan engkau kesukaanku!

7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"

Ya TUHAN, ingatlah perbuatan orang Edom pada waktu Yerusalem dimusnahkan. Mereka berkata, "Robohkanlah, robohkanlah sampai ke dasar-dasarnya!"

8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

Hai Babel, engkau akan dibinasakan! Berbahagialah orang yang membalas kepadamu kejahatan yang kaulakukan terhadap kami.

9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

Berbahagialah orang yang mengambil bayi-bayimu dan mencampakkannya ke bukit batu!