Salme 147

1 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

Alléluia.

2 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

Bâtissant Jérusalem, le Seigneur rassemblera les dispersions d’Israël.

3 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

C’est lui qui guérit ceux qui ont le cœur brisé, et qui bande leurs plaies.

4 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

Qui compte la multitude des étoiles, et à elles toutes donne des noms.

5 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

Grand est notre Dieu, et grande est sa force; et à sa sagesse il n’y a point de borne.

6 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

Le Seigneur prend sous sa protection les hommes doux; mais il humilie les pécheurs jusqu’à terre.

7 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

Entonnez au Seigneur une louange: chantez notre Dieu sur la harpe.

8 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

C’est lui qui couvre le ciel de nuages, et prépare à la terre de la pluie. Qui produit sur les montagnes du foin, et de l’herbe à l’usage des hommes.

9 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

Qui donne aux bêtes leur nourriture, et aux petits des corbeaux qui l’invoquent.

10 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

Ce n’est pas dans la force du cheval qu’il mettra son désir, ni dans les jambes de l’homme qu’il se complaira.

11 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

Le Seigneur a mis sa complaisance dans ceux qui le craignent, et dans ceux qui espèrent en sa miséricorde.

12 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

Jérusalem, loue le Seigneur: loue ton Dieu, ô Sion.

13 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

Parce qu’il a affermi les serrures de tes portes: il a béni tes fils au milieu de toi.

14 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

C’est lui qui a établi sur tes confins la paix, et qui te rassasie de moelle de froment.

15 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

C’est lui qui envoie sa parole à la terre: avec vitesse court sa parole.

16 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

C’est lui qui donne de la neige comme de la laine, répand le brouillard comme de la cendre.

17 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

Il envoie sa glace comme des petits morceaux de pain: à la face de son froid qui tiendra?

18 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

Il enverra sa parole, et il les fera fondre: son vent soufflera, et les eaux couleront.

19 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

C’est lui qui annonce sa parole à Jacob; ses justices et ses jugements à Israël.

20 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

Il n’a pas fait ainsi pour toute nation: et ses jugements, il ne les leur a pas manifestés. Alléluia.