Salme 17

1 (En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

En Bøn af David. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend Øren til min Bøn, som ikke sker med svigefulde Læber.

2 Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Lad min Ret udgaa fra dit Ansigt; lad dine Øjne beskue Retskaffenhed.

3 Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig: Du fandt intet; jeg tænkte, min Mund skal ikke overtræde.

4 Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

Med Hensyn paa Menneskenes Gerninger, da har jeg vogtet mig for Røveres Stier efter dine Læbers Ord.

5 mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

Mine Skridt holdt sig paa dine Veje, mine Trin rokkedes ikke.

6 Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

Jeg raaber til dig; thi du, Gud! bønhører mig; bøj dit Øre til mig, hør min Tale!

7 Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

Bevis din underfulde Miskundhed, du, som med din højre Haand frelser dem, som tro, fra Modstanderne.

8 Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

Bevar mig som Øjestenen, Øjets Datter, skjul mig under dine Vingers Skygge

9 for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

for de ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, for min Sjæls Fjender, som omringe mig.

10 de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

De lukke deres Hjerte til, de tale med deres Mund af Hovmod.

11 De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

Hvor vi gaa, have de nu omringet os; deres Øjemed er, at vi maa glide paa Jorden.

12 De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

Han er lig en Løve, der higer efter Rov, og lig en ung Løve, der sidder i Skjul.

13 Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Herre! staa op, forekom ham, bøj ham; frels min Sjæl fra den ugudelige ved dit Sværd,

14 fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

fra Folk ved din Haand; Herre! fra Verdens Folk, som have deres Del i Livet, øg hvis Bug du fylder med dine Skatte; deres Børn mættes, og det, som de have tilovers, efterlade de til deres spæde Børn.

15 Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.

Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.