< Salme 35 >

1 (Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
[A Psalm] of David. Judge you, O Lord, them that injure me, fight against them that fight against me.
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Take hold of shield and buckler, and arise for my help.
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
Bring forth a sword, and stop [the way] against them that persecute me: say to my soul, I am your salvation.
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Let them that seek my soul be ashamed and confounded: let them that devise evils against me be turned back and put to shame.
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
Let them be as dust before the wind, and an angel of the Lord afflicting them.
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
Let their way be dark and slippery, and an angel of the Lord persecuting them.
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
For without cause they have hid for me their destructive snare: without a cause they have reproached my soul.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Let a snare which they know not come upon them; and the gin which they hid take them; and let them fall into the very same snare.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
But my soul shall exult in the Lord: it shall delight in his salvation.
10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
All my bones shall say, O Lord, who is like to you? delivering the poor out of the hand of them that are stronger than he, yes, the poor and needy one from them that spoil him.
11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Unjust witnesses arose, and asked me of things I new not.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
They rewarded me evil for good, and bereavement to my soul.
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
But I, when they troubled me, put on sackcloth, and humbled my soul with fasting: and my prayer shall return to my [own] bosom.
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
I behaved agreeably towards them as [if it had been] our neighbour [or] brother: I humbled myself as one mourning and sad of countenance.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
Yet they rejoiced against me, and plagues were plentifully brought against me, and I knew [it] not: they were scattered, but repented not.
16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
They tempted me, they sneered at me most contemptuously, they gnashed their teeth upon me.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
O Lord, when will you look upon me? Deliver my soul from their mischief, mine only-begotten one from the lions.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
I will give thanks to you even in a great congregation: in an abundant people I will praise you.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
Let not them that are mine enemies without a cause rejoice against me; who hate me for nothing, and wink with their eyes.
20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
For to me they spoke peaceably, but imagined deceits in [their] anger.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
And they opened wide their mouth upon me; they said Aha, aha, our eyes have seen [it].
22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
You have seen [it], O Lord: keep not silence: O Lord, withdraw not [yourself] from me.
23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Awake, O Lord, and attend to my judgement, [even] to my cause, my God and my Lord.
24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
Judge me, O Lord, according to your righteousness, O Lord my God; and let them not rejoice against me.
25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
Let them not say in their hearts, Aha, aha, [it is pleasing] to our soul: neither let them say, We have devoured him.
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Let them be confounded and ashamed together that rejoice at my afflictions: let them be clothed with shame and confusion that speak great swelling words against me.
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
Let them that rejoice in my righteousness exult and be glad: and let them say continually, The Lord be magnified, who desire the peace of his servant.
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
And my tongue shall meditate on your righteousness, [and] on your praise all the day.

< Salme 35 >