< Salme 49 >

1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Al maestro de coro. De los hijos de Coré. Salmo. Oíd esto, naciones todas, escuchad, moradores todos del orbe,
2 både høj og lav, både rig og fattig!
así plebeyos como nobles, ricos tanto como pobres.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Mi boca proferirá sabiduría, y la meditación de mi corazón, inteligencia.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
Inclinaré mi oído a la parábola, y al son de la cítara propondré mi enigma.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
¿Por qué he de temer yo en los días malos, cuando me rodea la malicia de los que me asechan,
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
los que confían en sus recursos y se glorían de la abundancia de sus riquezas?
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
Pues nadie podrá librarse a sí mismo, ni dar a Dios un precio por su redención
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
—demasiado caro es el rescate de la vida— ni logrará nunca seguir viviendo por siempre
9 og aldrig få Graven at se;
sin ver la muerte.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Pues verá que los sabios mueren, e igualmente perecen el insensato y el necio, dejando sus riquezas a extraños.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Los sepulcros son sus mansiones para siempre, sus moradas de generación en generación, por más que hayan dado a las tierras sus nombres.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Porque el hombre no permanece en su opulencia; desaparece como los brutos.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Tal es la senda de los que estultamente confían, y tal el fin de los que se glorían de su suerte.
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Como ovejas son echados al sepulcro; su pastor es la muerte, y a la mañana los justos dominarán sobre ellos. Pronto su figura se volverá un desecho, y el sepulcro será su casa. (Sheol h7585)
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
Pero mi vida Dios la librará de la tumba, porque Él me tomará consigo. (Sheol h7585)
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
No temas si alguno se enriquece, si aumenta la opulencia de su casa;
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
porque al morir nada se llevará consigo, ni baja con él su fausto.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
Aunque él mientras vivía se jactase, congratulándose de pasarlo bien,
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
bajará a reunirse con sus padres, y no verá jamás la luz.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
Pero el hombre en auge no comprende; desaparece como los brutos.

< Salme 49 >