< Salme 69 >

1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
Save me, God, for the waters have come up to my neck!
2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
I sink in deep mire, where there is no foothold. I have come into deep waters, where the floods overflow me.
3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
I am weary with my crying. My throat is dry. My eyes fail, looking for my God.
4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Those who hate me without a cause are more than the hairs of my head. Those who want to cut me off, being my enemies wrongfully, are mighty. I am forced to restore what I didn’t steal.
5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
God, you know my foolishness. My sins are not hidden from you.
6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
Don’t let those who wait for you be shamed through me, Lord Adonai Tzva'ot [Yahweh Commander of heaven’s armies]. Don’t let those who seek you be brought to dishonor through me, God of Israel [God prevails].
7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
Because for your sake, I have borne reproach. Shame has covered my face.
8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
I have become a stranger to my brothers, an alien to my mother’s children.
9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
For the zeal of your house consumes me. The insults of those insulting you have fallen on me.
10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
When I wept and I fasted, that was to my reproach.
11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
When I made sackcloth my clothing, I became a byword to them.
12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
Those who sit in the gate talk about me. I am the song of the drunkards.
13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
But as for me, my prayer is to you, Adonai, in an acceptable time. God, in the abundance of your loving kindness, answer me in the truth of your yesha' ·salvation·.
14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Deliver me out of the mire, and don’t let me sink. Let me be delivered from those who hate me, and out of the deep waters.
15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Don’t let the flood waters overwhelm me, neither let the deep swallow me up. Don’t let the pit shut its mouth on me.
16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Answer me, Adonai, for your cheshed ·loving-kindness· is good. According to the multitude of your tender racham · merciful love·, turn to me.
17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
Don’t hide your face from your servant, for I am in distress. Answer me speedily!
18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Draw near to my soul, and redeem it. Ransom me because of my enemies.
19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
You know my reproach, my shame, and my dishonor. My adversaries are all before you.
20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
Reproach has broken my heart, and I am full of heaviness. I looked for some to take pity, but there was none; for comforters, but I found none.
21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
They also gave me gall for my food. In my thirst, they gave me vinegar to drink.
22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Let their table before them become a snare. May it become a retribution and a trap.
23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Let their eyes be darkened, so that they can’t see. Let their backs be continually bent.
24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
Pour out your indignation on them. Let the fierceness of your anger overtake them.
25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Let their habitation be desolate. Let no one dwell in their tents.
26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
For they persecute him whom you have wounded. They tell of the sorrow of those whom you have hurt.
27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
Charge them with crime upon crime. Don’t let them come into your righteousness.
28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Let them be blotted out of the book of life, and not be written with the upright.
29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
But I am in pain and distress. Let your yishu'ah ·salvation·, O God, protect me.
30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
I will praise the name of God with a song, and will magnify him with thanksgiving.
31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
It will please Adonai better than an ox, or a bull that has horns and hoofs.
32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
The humble have seen it, and are glad. You who seek after God, let your heart live.
33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
For Adonai sh'ma ·hears obeys· the needy, and does not despise his captive people.
34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Let heaven and earth praise him; the seas, and everything that moves therein!
35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
For God will save Zion [Mountain ridge, Marking], and build the cities of Judah [Praised]. They shall settle there, and own it.
36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
The children also of his servants shall inherit it. Those who 'ahav ·affectionately love· his name shall dwell therein.

< Salme 69 >