< Salme 71 >

1 HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.
Psalmus David, Filiorum Ionadab, et eorum, qui primi captivi ducti sunt. In te Domine speravi, non confundar in aeternum:
2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;
in iustitia tua libera me, et eripe me. Inclina ad me aurem tuam, et salva me.
3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!
Esto mihi in Deum protectorem, et in locum munitum: ut salvum me facias, Quoniam firmamentum meum, et refugium meum es tu.
4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;
Deus meus eripe me de manu peccatoris, et de manu contra legem agentis et iniqui:
5 thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;
Quoniam tu es patientia mea Domine: Domine spes mea a iuventute mea.
6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.
In te confirmatus sum ex utero: de ventre matris meae tu es protector meus: In te cantatio mea semper:
7 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;
tamquam prodigium factus sum multis: et tu adiutor fortis.
8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.
Repleatur os meum laude, ut cantem gloriam tuam: tota die magnitudinem tuam.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;
Ne proiicias me in tempore senectutis: cum defecerit virtus mea, ne derelinquas me.
10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:
Quia dixerunt inimici mei mihi: et qui custodiebant animam meam, consilium fecerunt in unum,
11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"
Dicentes: Deus dereliquit eum, persequimini, et comprehendite eum: quia non est qui eripiat.
12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;
Deus ne elongeris a me: Deus meus in auxilium meum respice.
13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
Confundantur, et deficiant detrahentes animae meae: operiantur confusione, et pudore qui quaerunt mala mihi.
14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;
Ego autem semper sperabo: et adiiciam super omnem laudem tuam.
15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.
Os meum annunciabit iustitiam tuam: tota die salutare tuum. Quoniam non cognovi litteraturam,
16 Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.
introibo in potentias Domini: Domine, memorabor iustitiae tuae solius.
17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;
Deus docuisti me a iuventute mea: et usque nunc pronunciabo mirabilia tua.
18 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.
Et usque in senectam et senium: Deus ne derelinquas me, Donec annunciem brachium tuum generationi omni, quae ventura est: Potentiam tuam,
19 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?
et iustitiam tuam Deus usque in altissima, quae fecisti magnalia: Deus quis similis tibi?
20 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;
Quantas ostendisti mihi tribulationes multas, et malas: et conversus vivificasti me: et de abyssis terrae iterum reduxisti me:
21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.
Multiplicasti magnificentiam tuam: et conversus consolatus es me.
22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;
Nam et ego confitebor tibi in vasis psalmi veritatem tuam: Deus psallam tibi in cithara, sanctus Israel.
23 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;
Exultabunt labia mea cum cantavero tibi: et anima mea, quam redemisti.
24 også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.
Sed et lingua mea tota die meditabitur iustitiam tuam: cum confusi et reveriti fuerint qui quaerunt mala mihi.

< Salme 71 >