< Jakobo 1 >

1 An Jakobo, ma jatich Nyasaye kendo jatich Ruoth Yesu Kristo, Andikonu, un dhoudi apar gariyo mokere e pinje duto: Amosou.
Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
2 Jowetena ka uyudo tembe mayoreyore to kwanreuru ka johawi kendo beduru gi mor mar adier
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,
3 nikech ungʼeyo ni tem mitemogo yieu miyo ubedo jokinda.
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
4 To kinda nyaka chop kare chuth eka unyalo doko motegno ma ok uremo gimoro.
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.
5 Ka ngʼato kuomu ochando rieko to okwa Nyasaye, ma jachiwo maber ne ji duto kendo nomiye maonge kiawa.
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.
6 To ka ukwayo to nyaka ubed gi yie ma ok uriwo gi kiawa, nikech ngʼat mariwo gi kiawa chalo gi apaka mar nam ma yamo riembo kendo tago.
Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
7 Ngʼat ma kamano kik par ni onyalo kwayo Ruoth gimoro mi oyudi,
Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,
8 nikech en ngʼat ma pache nyadiriyo kendo ma timbene duto yomyom.
en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.
9 To owadwa modhier onego obed mamor ka Nyasaye otingʼe malo.
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
10 To ngʼat man-gi mwandu bende onego bed mamor ka Nyasaye odwoke piny, nikech ja-mwandu biro lal nono mana ka maua moti e thim.
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.
11 Nikech ka chiengʼ rieny maliet to owangʼo maua kod thiepene kendo gilwar piny kendo berne rumo. Kamano bende e kaka ja-mwandu biro lal nono, kata mana kotiyo tijene.
Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.
12 Ngʼat matimo kinda kiteme en ngʼat mogwedhi, nikech kochungʼ motegno mi oloyo temno, to obiro yudo osimbo mar ngima, ma Nyasaye osesingore ni nomi joma ohere.
Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
13 To ka itemo ngʼato to kik owach niya, “Nyasaye tema.” Nikech Nyasaye ok nyal tem gi gik maricho, to en owuon bende ok otem ji
Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14 makmana ngʼato ka ngʼato itemo mana ka gombone owuon maricho oywaye kendo tere e richo.
men enhver fristes, når han drages og lokkes af sin egen Begæring;
15 Bangʼe ka gombo maricho osemako ich to onywolo richo; to richo kosedoko motegno to onywolo tho.
derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.
16 Jowetena mageno, kik ngʼato wuondu.
Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
17 Mich moro amora maber kendo malongʼo aa malo e polo, koa kuom Wuoro manochweyo ler marieny e polo, kendo ma ok lokre ka tipo ma osiko kalokore.
Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
18 En ema noyiero owuon mondo onywolwa kokonyore gi wach mar adiera, mondo wabed kaka olemo mokwongo chiek e kind chwechne duto.
Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.
19 Jowetena mageno, winjuru wachni malongʼo ni: Ji duto onego bed mapiyo e winjo wach, kik urikni e wuoyo kendo kik ubed joma igi wangʼ piyo,
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 nikech mirima ok mi wabed joma kare kaka Nyasaye dwaro ni wabedi.
thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21 Kuom mano, lonyuru oko kit kethruok gi richo duto, ma kindegi opongʼo piny kendo bolreuru kurwako wach mopidhi e chunyu, manyalo konyou.
Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.
22 To kik uchik mana itu ni winjo wach kende, nono to uwuondoru kendu uwegi to timuru mana gima Muma puonjo.
Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
23 Ngʼato angʼata mawinjo awinja wach to ok tim gima wach owacho, chalo gi ngʼama ngʼiyo lela wangʼe e rangʼi,
Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
24 to bangʼ kosengʼiyore maber to owuok odhi adhiya mi wiye wil gi kite gisano.
thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.
25 To ngʼat manono adimba Chik malongʼo mar Nyasaye mamiyo dhano bedo thuolo, komedo timo kamano kinde ka kinde, ma ok wiye owil gi gima osewinjo, to osiko otimo gima Chik owacho, ibiro gwedhe e gimoro amora motimo.
Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
26 Ka ngʼato angʼata okawore ni en jalemo, to ok orito lewe motegno to owuondore kende, kendo lemone onge tiende.
Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
27 Kit lemo ma Nyasaye Wuonwa oyiego ni ler kendo onge ketho en mondo wakony nyithi kiye gi mon ma chwogi otho e chandruokgi, kendo mondo ngʼato ka ngʼato oritre kik timbe maricho mag piny ywaye.
En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.

< Jakobo 1 >