< Job 3 >

1 After this, Job opened his mouth and cursed his day,
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2 and this is what he said:
og Job tog til Orde og sagde:
3 May the day perish on which I was born, and the night, in which it was said, “A man has been conceived.”
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
4 May that day be turned into darkness, may God not seek it from above, and may light not illuminate it.
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
5 Let darkness and the shadow of death obscure it, let a fog overtake it, and let it be enveloped in bitterness.
Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
6 Let a whirlwind of darkness take hold of that night, let it not be counted in the days of the year, nor numbered in the months.
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
7 May that night be alone and unworthy of praise.
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 May they curse it, who curse the day, who are prepared to awaken a leviathan.
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";
9 Let the stars be concealed with its darkness. Let it expect light, and not see it, nor the rising of the dawn in the East.
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
10 For it did not close the doors of the womb that bore me, nor take away evils from my eyes.
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
11 Why did I not die in the womb? Having left the womb, why did I not immediately perish?
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
12 Why was I received upon the knees? Why was I suckled at the breasts?
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 For by now, I should have been sleeping silently, and taking rest in my sleep
Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
14 with the kings and consuls of the earth, who build themselves solitudes,
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 either with princes, who possess gold and fill their houses with silver,
blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
16 or, like a hidden miscarriage, I should not have continued, just like those who, being conceived, have not seen the light.
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
17 There the impious cease from rebellion, and there the wearied in strength take rest.
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
18 And at such times, having been bound together without difficulty, they have not heard the voice of the bailiff.
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
19 The small and great are there, and the servant is free from his master.
små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
20 Why is light given to the miserable, and life to those who are in bitterness of soul,
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
21 who expect death, and it does not arrive, like those who dig for treasure
dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
22 and who rejoice greatly when they have found the grave,
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
23 to a man whose way is hidden and whom God has surrounded with darkness?
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
24 Before I eat, I sigh; and like overflowing waters, so is my howl,
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
25 for the terror that I feared has happened to me, and so has the dread befallen me.
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
26 Have I not remained hidden? Have I not kept silence? Have I not remained calm? Yet indignation has overcome me.
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!

< Job 3 >