Job 13
1 "Look, my eye has seen all this. My ear has heard and understood it.
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 What you know, I know also. I am not inferior to you.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 "Surely I would speak to Shaddai. I desire to reason with God.
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 But you are forgers of lies. You are all physicians of no value.
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 Oh that you would be completely silent. Then you would be wise.
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Hear now my reasoning. Listen to the pleadings of my lips.
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Will you speak unrighteously for God, and talk deceitfully for him?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Will you show partiality to him? Will you contend for God?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Is it good that he should search you out? Or as one deceives a man, will you deceive him?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 He will surely reprove you if you secretly show partiality.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Shall not his majesty make you afraid, And his dread fall on you?
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 Your memorable sayings are proverbs of ashes, Your defenses are defenses of clay.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 "Be silent, leave me alone, that I may speak. Let come on me what will.
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Why should I take my flesh in my teeth, and put my life in my hand?
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Look, he will kill me. I have no hope. Nevertheless, I will maintain my ways before him.
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 This also shall be my salvation, that a godless man shall not come before him.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Hear diligently my speech. Let my declaration be in your ears.
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 See now, I have set my cause in order. I know that I am righteous.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Who is he who will contend with me? For then would I hold my peace and give up the spirit.
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 "Only do not do two things to me; then I will not hide myself from your face:
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 withdraw your hand far from me; and do not let your terror make me afraid.
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Then call, and I will answer; or let me speak, and you answer me.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 How many are my iniquities and sins? Make me know my disobedience and my sin.
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Why hide you your face, and hold me for your enemy?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Will you harass a driven leaf? Will you pursue the dry stubble?
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 For you write bitter things against me, and make me inherit the iniquities of my youth:
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 You also put my feet in the stocks, and mark all my paths. You set a bound to the soles of my feet,
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 though I am decaying like a rotten thing, like a garment that is moth-eaten.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
