Psalms 22
1 For the Chief Musician; set to Aijeleth hash-Shahar. A Psalm of David. My God, my God, why hast thou forsaken me? [why art thou so] far from helping me, [and from] the words of my roaring?
(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
2 O my God, I cry in the day-time, but thou answerest not; and in the night season, and am not silent.
Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
3 But thou art holy, O thou that inhabitest the praises of Israel.
Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
4 Our fathers trusted in thee: they trusted, and thou didst deliver them.
På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
5 They cried unto thee, and were delivered: they trusted in thee, and were not ashamed.
de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
6 But I am a worm, and no man; a reproach of men, and despised of the people.
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
7 All they that see me laugh me to scorn: they shoot out the lip, they shake the head, [saying],
alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
8 Commit [thyself] unto the LORD; let him deliver him: let him deliver him, seeing he delighteth in him.
"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
9 But thou art he that took me out the womb: thou didst make me trust [when I was] upon my mother’s breasts.
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
10 I was cast upon thee from the womb: thou art my God from my mother’s belly.
på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
11 Be not far from me; for trouble is near; for there is none to help.
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
12 Many bulls have compassed me: strong bulls of Bashan have beset me round.
Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
13 They gape upon me with their mouth, [as] a ravening and a roaring lion.
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
14 I am poured out like water, and all my bones are out of joint: my heart is like wax; it is melted in the midst of my bowels.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
15 My Strength is dried up like a potsherd; and my tongue cleaveth to my jaws; and thou hast brought me into the dust of death.
min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
16 For dogs have compassed me: the assembly of evil-doers have enclosed me; they pierced my hands and my feet.
Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
17 I may tell all my bones; they look and stare upon me:
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
18 They part my garments among them, and upon my vesture do they cast lots.
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
19 But be not thou far off, O LORD: O thou my succour, haste thee to help me.
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
20 Deliver my soul from the sword; my darling from the power of the dog;
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
21 Save me from the lion’s mouth; yea, from the horns of the wild-oxen thou hast answered me.
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
22 I will declare thy name unto my brethren: in the midst of the congregation will I praise thee.
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
23 Ye that fear the LORD, praise him; all ye the seed of Jacob, glorify him; and stand in awe of him, all ye the seed of Israel.
"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
24 For he hath not despised nor abhorred the affliction of the afflicted; neither hath he hid his face from him; but when he cried unto him, he heard.
Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
25 Of thee cometh my praise in the great congregation: I will pay my vows before them that fear him.
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
26 The meek shall eat and be satisfied: they shall praise the LORD that seek after him: let your heart live for ever.
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
27 All the ends of the earth shall remember and turn unto the LORD: and all the kindreds of the nations shall worship before thee.
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
28 For the kingdom is the LORD’S: and he is the ruler over the nations.
thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
29 All the fat ones of the earth shall eat and worship: all they that go down to the dust shall bow before him, even he that cannot keep his soul alive.
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
30 A seed shall serve him; it shall be told of the Lord unto the [next] generation.
Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
31 They shall come and shall declare his righteousness unto a people that shall be born, that he hath done it.
de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
