< Genesis 41 >

1 And it came to pass at the end of two full years, that Pharaoh dreamed: and, behold, he stood by the river.
Og det skete, der to Aar vare omme, da drømte Farao, og se, han stod ved Floden.
2 And, behold, there came up out of the river seven well favoured cows and fatfleshed; and they fed in a meadow.
Og se, af Floden opsteg syv Køer, skønne af Udseende og fede paa Kød, og aade i Engen.
3 And, behold, seven other cows came up after them out of the river, ill favoured and leanfleshed; and stood by the other cows upon the brink of the river.
Og se, syv andre Køer opstege efter disse af Floden, stygge af Udseende og magre paa Kød, og stode hos de andre Køer paa Bredden af Floden.
4 And the ill favoured and leanfleshed cows ate up the seven well favoured and fat cows. So Pharaoh awoke.
Og de Køer, som vare stygge af Udseende og magre paa Kød, opaade de syv Køer, som vare skønne af Udseende og fede; saa vaagnede Farao.
5 And he slept and dreamed the second time: and, behold, seven ears of grain came up upon one stalk, fat and good.
Og han faldt i Søvn og drømte anden Gang, og se, syv Aks voksede op paa eet Straa, fulde og gode.
6 And, behold, seven thin ears and parched with the east wind sprung up after them.
Og se, syv Aks, tynde og svedne af Østenvinden, skøde op efter dem.
7 And the seven thin ears devoured the seven fat and full ears. And Pharaoh awoke, and, behold, it was a dream.
Og de magre Aks opslugte de syv fede og fulde Aks; da vaagnede Farao, og se, det var en Drøm.
8 And it came to pass in the morning that his spirit was troubled; and he sent and called for all the magicians of Egypt, and all its wise men: and Pharaoh told them his dream; but there was none that could interpret them to Pharaoh.
Og det skete om Morgenen, da var hans Aand bekymret, og han sendte hen og lod kalde alle Spaamænd i Ægypten og alle de vise derudi, og Farao fortalte dem sin Drøm; men der var ingen, som udtydede Farao den.
9 Then spoke the chief butler to Pharaoh, saying, I do remember my faults this day:
Da talede den øverste Mundskænk til Farao og sagde: Jeg ihukommer i Dag min Synd.
10 Pharaoh was furious with his servants, and put me in custody in the captain of the guard’s house, both me and the chief baker:
Farao var vred paa sine Tjenere og lod mig sætte i Fængsel udi Huset hos den øverste for Livvagten, mig og den øverste Bager.
11 And we dreamed a dream in one night, I and he; we dreamed each man according to the interpretation of his dream.
Da drømte vi en Drøm i een Nat, jeg og han; vi drømte, hver efter sin Drøms Udtydning.
12 And there was there with us a young man, an Hebrew, servant to the captain of the guard; and we told him, and he interpreted to us our dreams; to each man according to his dream he interpreted.
Og der var hos os en hebraisk ung Karl, en Tjener hos den øverste for Livvagten, og ham fortalte vi, og han udtydede os vore Drømme; hver efter sin Drøm udtydede han det.
13 And it came to pass, as he interpreted to us, so it was; me he restored to my office, and him he hanged.
Og det skete, ligesom han udtydede os det, saa skete det; mig satte man i mit Sted igen, og ham hængte man.
14 Then Pharaoh sent and called Joseph, and they brought him hastily out of the dungeon: and he shaved himself, and changed his raiment, and came before Pharaoh.
Da sendte Farao hen og lod kalde Josef, og de lode ham straks ud af Hulen, og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder og kom til Farao.
15 And Pharaoh said to Joseph, I have dreamed a dream, and there is none that can interpret it: and I have heard it said of thee, that thou canst understand a dream to interpret it.
Da sagde Farao til Josef: Jeg drømte en Drøm, og ingen er der, som kan udtyde den; men jeg har hørt sige om dig, at naar du hører en Drøm, kan du udtyde den.
16 And Joseph answered Pharaoh, saying, It is not in me: God shall give Pharaoh an answer of peace.
Og Josef svarede Farao og sagde: Det staar ikke til mig; Gud skal svare Farao godt.
17 And Pharaoh said to Joseph, In my dream, behold, I stood upon the bank of the river:
Da sagde Farao til Josef: Der jeg drømte, se, da stod jeg paa Bredden af Floden.
18 And, behold, there came out of the river seven cows, fatfleshed and well favoured; and they fed in a meadow:
Og se, syv Køer opstege af Floden, fede paa Kød og skønne af Skikkelse, og de aade i Engen.
19 And, behold, seven other cows came out after them, poor and very ill favoured and leanfleshed, such as I never saw in all the land of Egypt for badness:
Og se, efter dem opstege syv andre Køer, tynde og saare stygge af Skikkelse og magre paa Kød; jeg har ikke set saa stygge som dem i hele Ægyptens Land.
20 And the lean and the ill favoured cows ate up the first seven fat cows:
Og de magre og stygge Køer aade de syv første fede Køer.
21 And when they had eaten them up, it could not be known that they had eaten them; but they were still ill favoured, as at the beginning. So I awoke.
Og der de havde opædt dem, kendtes det dog ikke paa dem, at de havde opædt dem, og de vare stygge at se til ligesom tilforn; og jeg vaagnede.
22 And I saw in my dream, and, behold, seven ears came up on one stalk, full and good:
Og jeg saa, der jeg drømte, og se, syv Aks, som voksede op paa eet Straa, fulde og gode.
23 And, behold, seven ears, withered, thin, and parched with the east wind, sprung up after them:
Og se, efter dem skøde syv tørre Aks frem, som vare tynde og svedne af Østenvinden.
24 And the thin ears devoured the seven good ears: and I told this to the magicians; but there was none that could make known the meaning of it to me.
Og de tynde Aks opslugte de syv gode Aks; og jeg har sagt Spaamændene det, men ingen kan udtyde mig det.
25 And Joseph said to Pharaoh, The dream of Pharaoh is one: God hath showed Pharaoh what he is about to do.
Og Josef sagde til Farao: Faraos Drøm, den er een: Gud giver Farao til Kende, hvad han vil gøre.
26 The seven good cows are seven years; and the seven good ears are seven years: the dream is one.
De syv gode Køer, de ere syv Aar, og de syv gode Aks, de ere syv Aar, det er een Drøm.
27 And the seven thin and ill favoured cows that came up after them are seven years; and the seven empty ears blighted with the east wind shall be seven years of famine.
Og de syv magre og stygge Køer, de ere syv Aar, og de syv tomme Aks, svedne af Østenvinden, skulle være syv Hungers Aar.
28 This is the thing which I have spoken to Pharaoh: What God is about to do he showeth to Pharaoh.
Det er det Ord, som jeg har sagt Farao: Gud lader Farao se, hvad han vil gøre.
29 Behold, there come seven years of great plenty throughout all the land of Egypt:
Se, der kommer syv Aar med stor Overflødighed i hele Ægyptens Land.
30 And there shall arise after them seven years of famine; and all the plenty shall be forgotten in the land of Egypt; and the famine shall consume the land;
Og syv Hungers Aar skulle komme efter dem, at al den Overflødighed skal glemmes i Ægyptens Land, og Hungeren skal fortære Landet.
31 And the plenty shall not be known in the land by reason of the famine following; for it shall be very grievous.
Og der skal ikke vides af den Overflødighed i Landet for den Hunger, som kommer derefter; thi den bliver meget svar.
32 And for that the dream was doubled to Pharaoh twice; it is because the thing is established by God, and God will shortly bring it to pass.
Men at Farao har drømt igen anden Gang betyder, at det skal visselig ske af Gud, og Gud skal snarlig gøre dette.
33 Now therefore let Pharaoh look out a man discreet and wise, and set him over the land of Egypt.
Saa se nu Farao sig om efter en forstandig og viis Mand, som han kan sætte over Ægyptens Land.
34 Let Pharaoh do this, and let him appoint officers over the land, and take up the fifth part of the land of Egypt in the seven plenteous years.
Dette gøre Farao, og han beskikke Tilsynsmænd over Landet og tage den femte Del af Ægyptens Land i de syv Overflødigheds Aar.
35 And let them gather all the food of those good years that come, and lay up grain under the hand of Pharaoh, and let them keep food in the cities.
Og de skulle samle alle Haande Spise udi disse tilkommende gode Aar og sanke Korn under Faraos Haand til Spise, i Stæderne, og de skulle forvare det.
36 And that food shall be for reserve for the land against the seven years of famine, which shall be in the land of Egypt; that the land may not perish through the famine.
Og den Spise skal være beskikket for Landet til de syv Hungerens Aar, som skulle komme over Ægyptens Land, at Landet ikke skal ødelægges af Hunger.
37 And the thing was good in the eyes of Pharaoh, and in the eyes of all his servants.
Og denne Tale var god for Faraos Øjne og for alle hans Tjeneres Øjne.
38 And Pharaoh said to his servants, Can we find such a man as this is, a man in whom the Spirit of God is?
Og Farao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunne finde nogen som denne, en Mand, i hvem Guds Aand er?
39 And Pharaoh said to Joseph, Forasmuch as God hath shown thee all this, there is none so discreet and wise as thou art:
Og Farao sagde til. Josef: Efterdi Gud har ladet dig vide alt dette, da er ingen saa forstandig og viis som du.
40 Thou shalt be over my house, and according to thy word shall all my people be ruled: only in the throne will I be greater than thou.
Du skal være over mit Hus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydigt; alene ved Tronen vil jeg være større end du.
41 And Pharaoh said to Joseph, See, I have set thee over all the land of Egypt.
Og Farao sagde til Josef: Se, jeg har sat dig over alt Ægyptens Land.
42 And Pharaoh took off his ring from his hand, and put it upon Joseph’s hand, and arrayed him in vestures of fine linen, and put a gold chain about his neck;
Og Farao tog sin Ring af sin Haand og satte den paa Josefs Haand og lod ham føre i kostelige Linklæder og hængte en Guldkæde om hans Hals
43 And he made him to ride in the second chariot which he had; and they cried before him, Bow the knee: and he made him ruler over all the land of Egypt.
og lod ham age paa sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek; og han satte ham over hele Ægyptens Land.
44 And Pharaoh said to Joseph, I am Pharaoh, and without thee shall no man lift up his hand or foot in all the land of Egypt.
Og Farao sagde til Josef: Jeg er Farao; og uden din Villie skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i hele Ægyptens Land.
45 And Pharaoh called Joseph’s name Zaphnathpaaneah; and he gave him for a wife Asenath the daughter of Potipherah priest of On. And Joseph went over all the land of Egypt.
Og Farao kaldte Josefs Navn Zafnath Panea og gav ham Asnath, en Datter af Præsten Potifera i On, til Hustru; saa drog Josef ud over Ægyptens Land.
46 And Joseph was thirty years old when he stood before Pharaoh king of Egypt. And Joseph went out from the presence of Pharaoh, and went throughout all the land of Egypt.
Og Josef var tredive Aar gammel, der han stod for Farao, Kongen i Ægypten; og Josef gik ud fra Farao og rejste igennem hele Ægyptens Land.
47 And in the seven plenteous years the earth brought forth by handfuls.
Og Landet bar i Hobetal i de syv Overflødigheds Aar.
48 And he gathered all the food of the seven years, which were in the land of Egypt, and laid up the food in the cities: the food of the field, which was surrounding every city, he laid up in the same.
Og han samlede al Spise i de syv Aar, som vare i Ægyptens Land, og lagde Spise i Stæderne; hvad der voksede paa Markerne omkring hver Stad til Spise, det lagde han derudi.
49 And Joseph gathered grain as the sand of the sea, very much, until he finished numbering; for it was without number.
Saa samlede Josef Korn som Havets Sand, overmaade meget, indtil han lod af at tælle; thi der var ikke Tal derpaa.
50 And to Joseph were born two sons before the years of famine came, which Asenath the daughter of Potipherah priest of On bore to him.
Og før Hungerens Aar kom, blev der født Josef to Sønner, hvilke Asnath, en Datter af Præsten Potifera i On, fødte ham.
51 And Joseph called the name of the firstborn Manasseh: For God, said he, hath made me forget all my toil, and all my father’s house.
Og Josef kaldte den førstefødtes Navn Manasse; „thi Gud har ladet mig glemme al min Møje og alt min Faders Hus‟.
52 And the name of the second called he Ephraim: For God hath caused me to be fruitful in the land of my affliction.
Og den andens Navn kaldte han Efraim; „thi Gud har gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land‟.
53 And the seven years of plenteousness, that was in the land of Egypt, were ended.
Og de syv Overflødigheds Aar endte, som vare i Ægyptens Land.
54 And the seven years of famine began to come, according as Joseph had said: and the famine was in all lands; but in all the land of Egypt there was bread.
Og de syv Hungerens Aar begyndte at komme, som Josef havde sagt, og der var Hunger i alle Landene, men der var Brød i det hele Ægyptens Land.
55 And when all the land of Egypt was famished, the people cried to Pharaoh for bread: and Pharaoh said to all the Egyptians, Go to Joseph; what he saith to you, do.
Der hele Ægyptens Land led Hunger, da raabte Folket til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægyptere: Gaar til Josef, hvad han siger eder, skulle I gøre.
56 And the famine was over all the face of the earth: And Joseph opened all the storehouses, and sold to the Egyptians; and the famine became severe in the land of Egypt.
Der Hungeren var i hele Landet, da oplod Josef alle Steder, hvor noget var, og solgte Ægypterne Korn; thi Hungeren tog Overhaand i Ægyptens Land.
57 And all countries came into Egypt to Joseph to buy grain; because the famine was severe in all lands.
Og fra alle Lande kom man til Ægypten for at købe hos Josef; thi Hungeren var meget svar i alle Lande.

< Genesis 41 >