Actes 8
1 Saul avait approuvé ce meurtre. Ce même jour, une cruelle persécution sévit sur l'Église de Jérusalem; tous les frères, sauf les apôtres, se répandirent dans toutes les parties de la Judée et de la Samarie.
Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
2 Cependant quelques pieux prosélytes ensevelirent Étienne et célébrèrent ses funérailles avec éclat.
Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
3 Quant à Saul il ravageait l'Église, il pénétrait dans les maisons, il en arrachait hommes et femmes et les faisait jeter en prison.
Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
4 Ceux qui avaient été dispersés allèrent çà et là annoncer la Bonne Nouvelle de la parole.
Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
5 Ainsi Philippe, qui s'était rendu dans la ville de Samarie, y prêcha le Christ.
Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
6 La population fut unanime à subir l'influence des paroles de Philippe, lorsqu'elle l'entendit et qu'elle vit les miracles qu'il faisait:
Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
7 des Esprits impurs sortirent du corps d'un grand nombre de possédés, en jetant de grands cris; plusieurs paralytiques et plusieurs estropiés furent guéris.
Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
8 Ce fut une grande joie dans cette ville.
Og der blev en stor Glæde i denne By.
9 Or, il y avait auparavant dans cette ville un homme nommé Simon, magicien de profession, qui en imposait au peuple de Samarie et se faisait passer pour un grand personnage.
Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
10 Tous, petits et grands, s'étaient attachés à lui et disaient: «C'est lui qui est la Puissance de Dieu, «la Grande», comme on l'appelle.»
Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.‟
11 S'ils s'étaient ainsi attachés à lui, c'est que depuis longtemps ses sorcelleries leur en imposaient.
Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
12 Mais quand ils eurent été amenés à la foi par Philippe, qui leur annonçait l'Évangile du Royaume de Dieu et de la personne de Jésus-Christ, tous, hommes et femmes, se firent baptiser.
Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
13 Simon, lui-même, devint croyant, et, quand il fut baptisé, il ne quitta plus Philippe; le spectacle des miracles et des prodiges étonnants qu'il opérait le remplissait d'admiration.
Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
14 A Jérusalem, les apôtres apprirent que la Samarie avait accueilli la Parole de Dieu, et Pierre et Jean y furent délégués.
Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
15 S'y étant rendus, ils prièrent pour les croyants, afin qu'ils reçussent l'Esprit saint.
og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
16 (en effet, il n'était encore descendu sur aucun d'eux, ils n'avaient été que baptisés au nom du Seigneur Jésus);
thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
17 alors Pierre et Jean leur imposèrent les mains, et ils reçurent l'Esprit saint.
Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
18 Quand Simon vit que l'imposition des mains des apôtres conférait l'Esprit, il leur offrit de l'argent:
Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
19 «Donnez-moi ce pouvoir, à moi aussi, dit-il, afin que ceux à qui j'imposerai les mains reçoivent l'Esprit saint.»
„Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.‟
20 — Périsse ton argent avec toi, lui répliqua Pierre, puisque tu as cru que le don de Dieu s'achète!
Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
21 Tu n'as ni part ni héritage dans tout ceci, car ton coeur n'est pas droit devant Dieu.
Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
22 Repens-toi donc de cette mauvaise pensée, et prie le Seigneur de, te pardonner ce dessein de ton coeur.
Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
23 Car, je le vois, tu es tout rempli de venin, tu es esclave de l'iniquité.»
Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.‟
24 — «Priez vous-mêmes le Seigneur pour moi, répondit Simon, afin qu'il ne m'arrive rien de ce que vous avez dit.»
Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.‟
25 Pierre et Jean, après avoir ainsi rendu leur témoignage et annoncé la Parole du Seigneur, regagnèrent Jérusalem, en évangélisant plusieurs villages du pays des Samaritains.
Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
26 Cependant un ange du Seigneur parla à Philippe: «Lève-toi, lui dit-il, et rends-toi vers le sud sur la route qui descend de Jérusalem à Gaza; cette route est déserte.»
Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.‟
27 Il se leva et il partit. Or, un Éthiopien, un eunuque, officier de la candace, reine d'Éthiopie, et gardien de tous ses trésors, venu adorer à Jérusalem,
Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
28 s'en retournait, et, assis sur son char, il lisait le prophète Ésaïe.
Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29 L'Esprit dit à Philippe: «Approche-toi de ce char; rejoins-le.»
Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!‟
30 Philippe s'empressa de le faire, et entendant l'Éthiopien lire le prophète Ésaïe, il lui dit: «Comprends-tu ce que tu lis?» —
Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?‟
31 «Comment le pourrai-je, répondit celui-ci, si quelqu'un ne me dirige?» Puis il invita Philippe à monter et à s'asseoir à côté de lui.
Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?‟ Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
32 Or voici quel était le passage de l'Écriture qu'il lisait: «Il a été conduit comme une brebis à la mort; Comme un agneau muet devant celui qui le tond, Il n'a pas ouvert la bouche!
Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
33 Dans son humiliation son jugement a été levé; Mais qui racontera sa génération? Car sa vie a été retranchée de la terre.»
I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?‟
34 L'eunuque, s'adressant à Philippe: «Je te prie de me dire, lui demanda-t-il, qui le prophète désigne ici? Est-ce lui-même? Est-ce quelqu'un d'autre?»
Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?‟
35 Philippe prit alors la parole et, commençant par ce passage, il lui annonça l'Évangile de Jésus.
Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
36 Chemin faisant, ils rencontrèrent de l'eau. «Voilà de l'eau, dit l'eunuque, qui empêche que je ne sois baptisé?»
Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?‟
37 (Philippe dit: Si tu crois de tout ton coeur, cela est possible. L'eunuque répondit: je crois que Jésus-Christ est le Fils de Dieu.)
[Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.‟ Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.‟]
38 Il fit arrêter le char: Philippe et l'eunuque descendirent tous deux dans l'eau et celui-ci fut baptisé.
Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
39 Lorsqu'ils furent sortis de l'eau, l'Esprit du Seigneur enleva Philippe, l'eunuque ne le vit plus, et poursuivit son chemin plein de joie.
Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
40 Philippe, en effet, se trouvait être à Azot, d'où il partit, évangélisant toutes les villes qu'il rencontra jusqu'à son arrivée à Césarée.
Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
