1 Korintho 15
1 Itungo ile kumukembusha, unye akaka nunye adada kunsoko ankani ninziza naenumuie, naemuisingiiye nukimika nizo.
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
2 Inge munkani zizi mukagunwe, ang'wi amuluambile kisa ulukani naenumuie unye, inge gwa aemuhue nikanda.
ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
3 Anga en'wandyo naenemisingiiye kusania nikaleta kitalanyu anga uuu: kina kupumiila mumaandeko, Kilisto aukule kunsoko amilandu itu.
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 Kupuma mumaandeko wikaekwe, nihange kina wikaiuka luhiku nulakataatu.
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 Nikina aumupumie u Kefa, hange kuawa nikumi nuubili.
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 Hange auapumie kitungo leng'wi iakaka niadada kukila imagana ataano. Uduao kile akole apanga, kiute ang'wi ao alae tulo.
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 Hange aumupumie u Yakobo, hange kuamutume ehi.
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 Empelo ehi, wikampumila uneno, anga umung'enya nutugilwe kumatungo nesinga apikile.
men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
9 Kunsoko unene nemunino muamutume. Shainonee kitangwa mutume, kunsoko aenelagilye itekeelo lang'wi Tunda.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 Kunsoko aukende nuang'wi nkole anga uu ninile, nuukende wakwe kung'waane shanga aenakanda. Kuleka ite, aenitumile kenyangulu kukila ehi. Kuite shanga aenene inge ukende nuang'wi Tunda nuukole mukati ane.
Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
11 Kuite anga eze nene ang'wi enso, ketanantya uu nukuhuila uu.
Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
12 Itungo ite Kilisto autanantigwe anga uiukile kuashi, ituleule ang'wi anyu mulunge kutile uuiuki nuashi?
Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 Kuite ang'wi kutile uuiuki nuashi, inge gwa nu Kilisto gwa shaauilukile.
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 Hange ang'wi u Kilisto shaauilukile, ite utananti witu wanekanda, nuuhueli witu wanikanda.
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
15 Hange kuigeleka kina keilengasiilya yauteele kung'wi Tunda, kunsoko aekumihengile Itunda kuuteele, kutunga amuiue u Kilisto, kunu shumuiue.
Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
16 Ang'wi angeze eashi shaeiulwa, nu Yesu gwa shaauiwe.
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 Hange ang'wi u Kilisto shaauiuwe, uhueli witu wanekanda hange mukile mukole mumilandu anyu.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
18 Ite ga nawa niakule mung'wa Kilisto gwa alimela.
da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 Angeze mulikalo luluudu kiagimya kumatungo nazile mukati ang'wa Kilisto, antu ehi, use kialamulwi kukila antu ehi.
Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 Kuite itungo ile u Kilisto uiukile kupuma kuashi, nkali yang'wandyo kuawa naeakule.
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 Kunsoko ensha aezile kukiila muntu, kukiila muntu, gwa uiuki waashi.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 Kunsoko ang'wa Adamu ehi akusha, uu gwa mung'wa Kilisto ehi akutula apanga.
Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
23 Kuite kela ung'wi muulowa wakwe: Kilisto, nkali yang'wandyo, ne hange awa neang'wa Kilisto akutendwa apanga kumatungo akeza kung'waakwe.
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Uuu yukutula mpelo, pang'wanso Ukilisto angawaueka uutemi kung'wi Tunda Utata. Uwu inge nuekamala utemi wehi nuuhumi wehi nungulu.
Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 Kunsoko kusinja ukutemya sunga nuika aika iakigu akwe ehi pihe ampambatilyo yakwe.
Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 Umulugu nukumailya kubepigwa inge sha.
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 Kunsoko “uekile kela kintu pihe ampambatilyo yakwe” kuite niyukulunga “uekile hela kintu, inge ng'wa lya kina eye singa-anga-anga awa neaekile kela kintu pihe nakwe nuanso.
Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
28 Itungo imaintu ehi aekilwe pihe akwe, hange Ung'wana ung'wenso ukuikwe pihe akwe nuanso nae umaekile emaintu pihe akwe. Ite yiikapumela nsoko kina Itunda. Utata watule ehi mumaintu ehi.
når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Ang'wi gwa akutendaule awa naiabadisigwe kunsoko aashi? Ang'wi eashi shakuiulwa lukulu, kuneki hange akubadisigwa kunsoko ao?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 Hange kuneki kukole muubi kela itungoo?
Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
31 Akaka nia dada ane, kukeela kikulya kunywaane kunsoko anyu, nenkite mung'wa Yesu Kilisto Mkulu witu, ukutanantya ite: nekezesha kela uluhiku.
Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 Yukunzailya ntuni muiloeli nuakiuntu, anga aenikuile niikale niitaki uko ku Efeso, ang'wi iashi shaakuiulwa? Leka gwa kulye nukung'wa, kunsoko mudau kuusha.
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
33 Lekikukongelwi: “Imaumbe nimabi ebipya intendo ninza.”
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Mutule nikisa mikie mutai! Leki kulongoleki kutenda imilandu. Kunso ang'wi anyu agila imahala nang'wi Tunda. Kulunga ite kuminyala anyu.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 Kuite umuntu numungiza ukulunga, “Iashi eiuka ule? Nienso izeziza numuili nuule?
Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
36 Uewe umupungu kukila! Ike nukelemee shakihumile kanza kukula sunga keshe hanza.
Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 Nikenukutemela singa muili nuikakula, inge mbeu nepuneliile. Ihumile kutula ngano, ang'wi kentu kingiza.
Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 Kuite Itunda ukumipa umuili anga nuloilwe, hange kela embeu numuili wakwe ung'wenso.
Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Miili ehi singi mpyani. Inge, ukole muili ung'wiwaamuntu, numuili uuya wakikale, numuili uuye wa nyunyi, numuili uuya kunsoko ansamaki.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
40 Hange gwa ikole miili akilunde nimiile amihe. Kuite uukulu nua muili nua kulunde inge aine ung; wi nuukulu nuamihe ungiza.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 Ukole ukulu ung'wi walyoa, nuukulu ung'wi wang'weli, nuukulu ung'wi wanzota. Kunsoko enzota ing'wi ikete utemanuki nenzota nengiza muukulu.
Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 Ite uu yeli gwa uuiuki nuashi. Neketemee kikupipa hange nikiliite shangakikubipa.
Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 Kitemewe kumatumizi akawaeda, kekiliisigwe kuukulu.
det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 Kitemewe kuunegetu, kikuliisigwa kungulu. Kitemewe kuupumo nuamuile, kekuliisigwa kumuili nuankolo. Ang'wi ukole muili nuakuupumo, ukole umuili nua kinkolo gwa.
der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
45 Ite gwa iandikile, “Umuntu wang'wandyo Adamu autendekile nkolo nekikie.” U Adamu nua mpelo autendekile nkolo nekepumya uupanga.
Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
46 Kuite nuankolo shaauzile hanza inge nuakuupumo, nehange nuankolo.
Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
47 Umuntu nua ng'wandyo wamihe, auzipigwe kukinkundi. Umuntu nua kabiili upumile kilunde.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Anga uu uyu nuzepigwe kulunkundi, uu gwa awaneazepigwa kulunkundi. Anga uu umuntu nua kilunde nueli, uu gwa awa nee kilunde.
Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
49 Anga uu nekukenkile ikilingasiilyo neka muntu nualunkundi, kuukenka gwa nekilingasiilyo neka muntu nua kilunde.
Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 Itungo ile kumuila, akaka nae dada ane, kina umuili nusakami shanga yukusala utemi nuang'wi Tunda. Ang'wi nuakubipa kusale uwu neshanga ukubipa.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Goza! Kumuila unyenye kenkunku katai: shakulale kehi, inge kehi kuukaelika.
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
52 Kuukaeleka numatungo, kututya nukupitya kuliho, kumpembe nakumailya. Kunsoko impembe ikilila, niashi akuiulwa kumiili ao neshanga ikibipa hange kuukailwa.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Kuite uwu nuukubipa kusinja utugale uwu neshawakubipa, nuwu nuakusha kusinja utugale uwu neshangawakusha.
Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 Kusinja imatungo aya nuakubipa anga utugale uwu neshanga wakubipa, nuwu nuakusha utugale uwu neshawakusha, uu ezile entambu neandikilwe, “Insha amilwa nukuhung'wa.”
Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?" (Hadēs g86)
56 Uwai nua nsha milandu, nengulu amulandu ilago.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 Kuite ilumbi kung'wi Tunda, nuekupeza uuduli usese kukiila Mukulu witu u Yesu Kilisto!
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Kuite gwa, alowa akaka nea dada ane, tulimiakomu muleke kuhingieka. Miku ehi itumi umulimo nua Mukulu, kunsoko mulengile kina umulemo wanyu ku Mukulu singa nekanda.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
