< 2 Kongebok 17 >

1 I Judas konge Akas' tolvte år blev Hosea, sønn av Ela, konge over Israel i Samaria, og han regjerte i ni år.
Judah siangpahrang Ahaz saning hatlaihnetto haih naah, Elah capa Hoshea loe Samaria vangpui ah Israel siangpahrang ah oh, anih mah saning takawtto thung uk.
2 Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, dog ikke som de konger i Israel som hadde vært før ham.
Anih loe Angraeng mikhnukah kahoih ai hmuen to sak; hmaloe ih kaom Israel siangpahrangnawk baktiah hmuen to sah ai.
3 Ham drog kongen i Assyria Salmanassar op imot, og Hosea blev hans tjener og måtte svare skatt til ham.
Assyria siangpahrang Shalmaneser mah, Hoshea to tuk moe, tamna ah suek pacoengah, tamut to paeksak.
4 Men da kongen i Assyria kom efter at Hosea hadde innlatt sig i en sammensvergelse, idet han hadde sendt bud til kongen i Egypten Soa og ikke lenger betalt skatt til kongen i Assyria, således som han før hadde gjort år for år, så satte kongen i Assyria ham fast og holdt ham i fengsel.
Hoshea loe saning kruek paek han koi tamut to paek ai, anih mah Izip siangpahrang So khaeah laicaeh patoeh moe, misatuk han pacaeng ti, tiah Assyria siangpahrang mah panoek naah, anih to naeh moe, thongim thungah pakhrak.
5 For kongen i Assyria drog op over hele landet, og han rykket frem mot Samaria og holdt det kringsatt i tre år.
Assyria siangpahrang loe prae boih tuk hanah angzoh tahang; Samaria vangpui ah caeh moe, vangpui to saning thumto thung takui.
6 I Hoseas niende år inntok den assyriske konge Samaria og bortførte Israel til Assyria; og han lot dem bo i Halah og ved Habor, en elv i Gosan, og i Medias byer.
Hoshea siangpahrang ah ohhaih saning takawtto naah, Assyria siangpahrang mah Samaria to lak moe, Israel kaminawk to Assyria ah caeh haih; nihcae to Gozan vapui taeng, Medes kaminawk ih vangpui Halah hoi Habor ah ohsak.
7 Således gikk det fordi Israels barn syndet mot Herren sin Gud, som hadde ført dem op fra Egyptens land og utfridd dem av den egyptiske konge Faraos hånd, og fryktet andre guder
Israel kaminawk loe Izip prae hoi Izip siangpahrang Faro ban thung hoiah zaehoikung, angmacae Angraeng Sithaw hmaa ah zaehaih to sak o moe, kalah sithawnawk to bok o taak,
8 og vandret efter de hedningefolks skikker som Herren hadde drevet bort for Israels barn, og efter de skikker som Israels konger hadde innført.
Israel caanawk hoi angmacae mah suek o ih, Israel siangpahrangnawk hmaa ah, Angraeng mah haek ih sithaw panoek ai kaminawk mah sak o ih atawk to pazui o.
9 Og Israels barn tilhyllet Herren sin Gud med ord som ikke var rette, og de bygget sig offerhauger på alle sine bosteder like fra vakttårnene til de faste byer,
Israel kaminawk loe angmacae Angraeng Sithaw mah koeh ai ih hmuen to tamquta hoiah sak o; misatoephaih imsang hoi vangpui sipaenawk to a sak o moe, avangnawk boih ah hmuensang to a sak o.
10 og de reiste støtter og Astarte-billeder på hver høi bakke og under hvert grønt tre,
Krang hoi Asherah krang soi ih thingnawk to maesom nui hoi thingkung tlim boi ah a suek o.
11 og de brente røkelse der på alle haugene likesom de hedningefolk Herren hadde drevet bort for dem, og de gjorde onde ting, så de vakte Herrens harme,
Nihcae hmaa ah Angraeng Sithaw mah haek ih, Sithaw panoek ai kaminawk mah sak ih hmuen baktih toengah, hmuensang boih ah hmuihoih to thlaek o moe, Angraeng palungphuisak hanah, kahoih ai hmuen to a sak o.
12 og de dyrket de motbydelige avguder om hvem Herren hadde sagt til dem: Det skal I ikke gjøre.
Angraeng mah, Hae hmuennawk hae sah o hmah, tiah thuih pae; toe krang to a bok o toengtoeng vop.
13 Og Herren vidnet for Israel og for Juda ved alle sine profeter, alle seerne, og sa: Vend om fra eders onde veier og hold mine befalinger og bud efter hele den lov som jeg gav eders fedre, og som jeg sendte til eder ved mine tjenere profetene!
Angraeng Sithaw mah, Kahoih ai loklam to caeh o taak ah loe, nam panawk khaeah ka thuih ih dannawk boih, tahmanawk rang hoiah thuih ih ka lokpaekhaih hoi ka thuitaekhaih loknawk to pazui oh, tiah ka tamna tahmanawk patohhaih rang hoiah Israel hoi Judah kaminawk khaeah ka thuih.
14 Men de vilde ikke høre og var hårdnakkede som sine fedre, som ikke trodde på Herren sin Gud,
Toe nihcae mah tahngai o ai; angmacae Angraeng Sithaw katang ai, ampanawk baktiah palungthin amtak o sak.
15 og de forkastet hans bud og den pakt som han hadde gjort med deres fedre, og de vidnesbyrd som han hadde gitt dem, og fulgte de tomme avguder og blev dårlige og efterlignet de hedningefolk som bodde rundt omkring dem, om hvilke Herren hadde budt dem at de ikke skulde gjøre som de,
Ampanawk khaeah sak ih lokmaihaih hoi patuk ih lok to nihcae mah pahnawt o, Anih mah thuih pae ih a thuitaekhaih loknawk doeh nihcae mah tahngai pae o ai; nihcae loe avang ai krangnawk hnuk ah bang o pongah, tidoeh avang ai ah oh o; Angraeng mah nihcae taeng kaom Sithaw panoek ai kaminawk mah sak ih hmuen baktiah sah o hmah, tiah a naa; toe nihcae hnukah patom o.
16 og de forlot alle Herrens, sin Guds bud og gjorde sig støpte billeder, to kalver, og de gjorde et Astarte-billede og tilbad hele himmelens hær og dyrket Ba'al,
Angmacae Angraeng Sithaw mah paek ih loknawk to pahnawt o, angmacae hanah maitaw caa krang hnetto a sak o moe, Asherah thing maeto a tling o; cakaehnawk boih to bok o moe, Baal ih tok to sak pae o.
17 og de lot sine sønner og døtre gå gjennem ilden og gav sig av med spådomskunster og varseltydning og solgte sig selv til å gjøre hvad ondt var i Herrens øine, så de vakte hans harme.
A canu hoi a capanawk to hmai angbawnhaih sak hanah patoh o moe, taqawk thacakhaih hoi angzo han koi hmuen taphonghaih, adoi hoi sak ih hmuennawk to patoh o, Angraeng palungphuisak hanah, Angraeng mikhnukah angmacae hoi angmacae to kahoih ai hmuen sak hanah ang zawh o.
18 Da blev Herren såre vred på Israel og støtte dem bort fra sitt åsyn; det blev ingen tilbake uten Juda stamme alene.
To pongah Angraeng loe Israel nuiah paroeai palungphui moe, nihcae to angmah hmaa hoiah takhoe king; Judah acaeng khue to a suek.
19 Heller ikke Juda holdt Herrens, sin Guds bud, men de vandret i de skikker som Israel hadde innført.
Judah kaminawk loe angmacae Angraeng Sithaw mah paek ih lok to pazui o ai; Israel kaminawk caehhaih loklam to pazui o lat.
20 Derfor forkastet Herren hele Israels ætt og plaget dem og gav dem i røveres hånd, inntil han kastet dem bort fra sitt åsyn.
To pongah Angraeng mah Israel kaminawk boih to pahnawt moe, nihcae to patangkhangsak; a hmaa hoiah takhoe boih ai karoek to, nihcae to parokungnawk ban ah a paek.
21 For han hadde revet Israel løs fra Davids hus, og de gjorde Jeroboam, Nebats sønn, til konge; og Jeroboam drog Israel bort fra Herren og forførte dem til stor synd.
Angraeng mah Israel kaminawk to David imthung takoh thung hoiah tapraek pongah, nihcae mah Nebat capa Jeroboam to siangpahrang ah suek o; Jeroboam mah Angraeng hnukah kabang Israel kaminawk to loklam amkhraengsak, anih mah to baktih kalen parai zaehaih to saksak.
22 Og Israels barn vandret i alle de synder som Jeroboam hadde gjort; de vek ikke fra dem,
Israel kaminawk loe Jeroboam mah sak ih zaehaih to caeh o taak ai, pazui o toengtoeng vop.
23 inntil Herren støtte Israel bort fra sitt åsyn, således som han hadde talt ved alle sine tjenere profetene. Så blev Israel bortført fra sitt land til Assyria, hvor de har vært til denne dag.
Angraeng mah a tamna tahmaanawk patohhaih rang hoiah thuih ih lok baktih toengah, Israel kaminawk to angmah hmaa hoiah takhoe boih ai karoek to, to zaehaih to nihcae mah sak o. To pongah Israel kaminawk loe angmacae prae thung hoiah Assyria prae ah misong ah caeh o haih, vaihni ni khoek to to ah oh o.
24 Og kongen i Assyria lot det komme folk fra Babel og Kuta og Avva og Hamat og Sefarva'im og lot dem bo i Samarias byer istedenfor Israels barn; og de tok Samaria i eie og bosatte sig i byene der.
Assyria siangpahrang mah Babylon, Kuthah, Ava, Hammath hoi Sepharviam prae ih kaminawk to hoih moe, Israel kaminawk zuengah, Samaria vangpui ah khosaksak. Nihcae mah Samaria to lak o moe, to vangpuinawk boih khosak o.
25 Men da de i begynnelsen av sitt ophold. der ikke fryktet Herren, sendte Herren løver iblandt dem, og de herjet mellem dem.
To ah khosak o tangsuek naah, Angraeng to zii o ai; to pongah Angraeng mah kaipuinawk to patoeh moe, thoemto kaminawk to kaek.
26 Da sa folk til kongen i Assyria: De folk som du førte bort og lot bo i Samarias byer, vet ikke hvorledes landets gud skal dyrkes; og han har sendt løver iblandt dem, og de dreper dem, fordi de ikke vet hvorledes landets gud skal dyrkes.
To pongah thoemto kaminawk mah, Na patoeh moe, Samaria vangpui ah na ohsak ih kaminawk loe prae thungah kaom Sithaw to panoek o ai pongah, khenah, Sithaw mah kaipuinawk to patoeh moe, vangpui thungah kaom kaminawk to kaek boeh, tiah Assyrian siangpahrang khaeah thuih pae o.
27 Da bød kongen i Assyria: La en av de prester som I har ført bort derfra, fare dit! De skal dra avsted og bosette sig der, så han kan lære dem hvorledes landets gud skal dyrkes.
To pacoengah Assyria siangpahrang mah, Samaria hoiah na hoih o ih qaima maeto vangpui ah oh hanah, patoeh o let ah, anih mah to prae thungah kaom Sithaw koehhaih to patuk nasoe, tiah a naa.
28 Så kom da en av de prester som de hadde ført bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel; og han lærte dem hvorledes de skulde frykte Herren.
To pacoengah Samaria vangpui hoiah hoih o ving ih, qaima maeto loe Bethel ah oh hanah caeh, anih mah Angraeng zit han angaih kawng to patuk.
29 Hvert folk gjorde sig sine gudebilleder og satte dem i husene på de hauger som Samarias innbyggere hadde gjort - hvert folk i de byer hvor de bodde.
Toe to ah kaom acaeng kaminawk boih loe, angmacae ohhaih ahmuen kruekah angmacae ih sithawnawk to sak o; Samaria kaminawk mah sak o ih sithawnawk to hmuensang kruekah a suek o.
30 Mennene fra Babel gjorde sig et billede av Sukkot-Benot, og mennene fra Kut et billede av Nergal, og mennene fra Hamat et billede av Asima,
Babylon ih kaminawk mah Sukkoth-Benoth to sak o; Kuthah ih kaminawk mah Nergal to sak o; Hummath ih kaminawk mah Ashima to sak o;
31 Og avvittene et billede av Nibhas og av Tartak, og sefarvittene brente sine sønner i ilden for Adrammelek og Anammelek, Sefarva'ims guder.
Ava ih kaminawk mah Nibhaz hoi Tartak to sak o; Sepharvaim ih kaminawk mah loe Sepharvaim sithaw ah kaom, Adrammelek hoi Anamelek khaeah hmai angbawnhaih sak hanah a caanawk to patoh o.
32 Men de fryktet også Herren og gjorde hvem de vilde av sine egne til prester for haugene, og de ofret for dem i husene på haugene.
Nihcae mah Angraeng to zit o; toe angmacae ih kaminawk boih to angmacae bokhaih hmuensang ih qaima ah suek o.
33 De fryktet Herren, men dyrket også sine egne guder på samme vis som de hedningefolk de var bortført fra.
Nihcae mah Angraeng to zit o; toe misong ah hoih ih kaminawk mah sak ih baktih toengah, angmacae sithawnawk ih tok to a sak o.
34 Ennu den dag idag følger de sine forrige skikker; de frykter ikke Herren og gjør ikke efter de forskrifter og regler de har fått, eller efter den lov og de bud Herren har gitt efterkommerne av Jakob, han som han gav navnet Israel,
Vaihni ni khoek to canghnii ah a sak o ih hmuen to sak o vop; Angraeng to zii o ai; Israel kaminawk han paek ih loknawk, sakzong ih atawknawk doeh pazui o ai; Israel, tiah ahmin paek ih Jakob caanawk khaeah, Angraeng mah paek ih loknawk doeh pazui o ai.
35 og Herren gjorde en pakt med dem og bød dem: I skal ikke frykte andre guder og ikke tilbede dem og ikke dyrke dem og ikke ofre til dem,
Angraeng mah Israel kaminawk hoi lokmaihaih sak naah, nihcae khaeah, Kalah sithawnawk to bok o hmah; a hmaa ah akuep o hmah; nihcae ih tok to sah pae o hmah; angbawnhaih doeh sah o hmah;
36 men Herren, som førte eder op fra Egyptens land med stor kraft og med utrakt arm, ham skal I frykte, og ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre,
toe thacakhaih ban hoi Izip prae thung hoiah nangcae zaehoikung to bok oh; anih khaeah akuep oh loe, anih khaeah angbawnhaih to sah oh, tiah a naa.
37 og de forskrifter og regler og den lov og de bud han lot skrive for eder, skal I gi akt på å holde alle dager, og I skal ikke frykte andre guder;
Nangcae han ka tarik ih, lokpaekhaih hoi sak koi daannawk, zaehhoihhaih daannawk hoi lokpaekhaihnawk to acoehaih hoi sah oh; kalah sithawnawk to bok o hmah.
38 og den pakt jeg gjorde med eder, skal I ikke glemme, og I skal ikke frykte andre guder,
Kai hoiah sak ih lokmaihaih to pahnet o hmah loe, kalah sithawnawk to bok o hmah.
39 men Herren eders Gud skal I frykte, og han skal fri eder av alle eders fienders hånd.
Na Angraeng Sithaw khue to bok oh; to tiah ni anih mah na misa ban thung hoiah nangcae to pahlong tih, tiah lokpaekhaih to oh.
40 Men de vilde ikke høre, de bar sig at på samme vis som før.
Toe nihcae mah tahngai pae o ai moe, canghnii ah a sak o ih hmuen to pazui o toengtoeng vop.
41 Så fryktet da disse hedningefolk Herren, men dyrket på samme tid sine utskårne billeder; også deres barn og deres barnebarn har helt til denne dag gjort som deres fedre gjorde.
Hae kaminawk loe angmacae hoi a caanawk ih caa patoeng khoek to, Angraeng to bok o, toe krangnawk doeh bok o toengtoeng vop; ampanawk mah sak o ih hmuen baktih toengah vaihni ni khoek to a sak o vop.

< 2 Kongebok 17 >