Apostlenes-gjerninge 2
1 Og da pinsefestens dag var kommet, var de alle samlet på samme sted.
Pentikos mhnüp a pha law üng, jumeikia khyang avan cun atänga hnün at üng ngkhämkie.
2 Og med ett kom det en lyd fra himmelen som av et fremfarende veldig vær og fylte hele huset der de satt.
Acunüng, khankhaw üngkhyüh naw, angxita, khawkhia mäiha ng'yüngki cun ami venaka im üng pha law lü be lawki.
3 Og det viste sig for dem tunger likesom av ild, som skilte sig og satte sig på enhver av dem.
Acunüng mleie cun meia mäiha däi lü mat cim üng pek se ami hmuh u.
4 Da blev de alle fylt med den Hellige Ånd, og de begynte å tale med andre tunger, alt efter som Ånden gav dem å tale.
Ami van cun Ngmüimkhya Ngcim am be u se, Ngmüimkhya Ngcim naw a jah ngthuheisaka mäiha, ngthu kce am ngthuei lawki he.
5 Nu bodde det i Jerusalem jøder, gudfryktige menn fra alle folkeslag under himmelen.
Acunüng, khankhawa ke khawmdek khan, khyawngpe naküt üngka naw lawki he jumeikia Judahe cun Jerusalem mlüha vekie.
6 Da nu denne lyd kom, strømmet hopen sammen og blev forvirret, fordi de hørte dem tale enhver på sitt eget mål;
Acuna ng'yüng ami ngjak ja, khyange ngkhäm lawki he. Axüsawea ngthu pyen cun khyang naküt naw amimäta ngthu a phäh phäh üng ngjak u lü, cäieikie.
7 og de blev forferdet og undret sig, og sa: Men er ikke alle disse som taler, galileere?
Acunüng, ami ngkhä cäica law u lü, “Hina ngthu pyenkie cen Kalile khyangea am kya u bä!
8 Hvorledes går det da til at vi alle hører vårt eget mål, som vi er født i,
Ise hina ami ngthu pyen cän mi van naw mi khyü phäh phäh üng mi ksing thei ni?
9 vi partere og medere og elamitter, og vi som bor i Mesopotamia og Judea og Kappadokia, Pontus og Asia,
Mimi cun avang Pontas khaw, Medih khaw, ja Elam khawa kae; avang cun Mesopotemih khaw, Judah khaw, ja Kappadokih khawa kae; avang cun Pontuh khaw ja Asah khawa kae,
10 Frygia og Pamfylia, Egypten og landskapene i Libya ved Kyrene, og vi tilreisende fra Rom,
avang cun Pharikih khaw ja Pampulih khawa kae, avang cun Egypt khaw, ja Kurinih khaw peia Lihbuh khawa kaea mi kyaki. Avang he cun Romah khaw üngka naw kdung lawki hea Judahe ja Judah thum üng ngkhawkia Khyangmjükcea mi kyaki.
11 både jøder og tilhengere av jødenes tro, kretere og arabere: vi hører dem tale om Guds store gjerninger på våre tungemål?
Avang cun Karete khaw ja Arab khaw ja Judah khawa kaea mi kyaki. Cunsepi Pamhnam hlüngtaikia khutbi cun pyen u se, mimäta ngthu phäh phäh üng mi ngjaki ni” ami ti.
12 Men de blev alle forferdet og var rådville, og de sa til hverandre: Hvad kan dette være?
Amimi cun aktäa cäica u lü, “Hin hin ia suilam ni?” ti u lü ngthähki he.
13 Men andre sa spottende: De er fulle av søt vin!
Acunüngpi khyang kcee naw, “Hina khyange hin mpyüi lawki he ni” ti u lü jah yaiheikie.
14 Da stod Peter frem med de elleve, og løftet sin røst og talte til dem: I jødiske menn og alle I som bor i Jerusalem! Dette være eder vitterlig, og lån øre til mine ord!
Acunüng, Pita cun a püi xaleiatea ksunga ngdüi law lü, angsanga, “Judah üngka khyange ja, Jerusalem mlüha nami vekia khyange aw, nami van naw na ngai ua, hina asuilam cun ka ning jah mtheh khai.
15 For disse er ikke drukne, således som I mener; det er jo bare den tredje time på dagen;
Hina khyange cun nami ngaiha mäiha, am mpyüi u, tuh cun ngawilam naji kaw ni a law ham ve.
16 men dette er det som er sagt ved profeten Joel:
Hin cun sahma Jolah naw ana pyen khawia mawng ni:
17 Og det skal skje i de siste dager, sier Gud, da vil jeg utgyde av min Ånd over alt kjød, og eders sønner og eders døtre skal tale profetiske ord, og eders unge menn skal se syner, og eders oldinger ha drømmer;
‘Pamhnam naw, akpäihnaka khaw mhnüpe üng, hikba ka pawh law khai, khyang naküta khana ka Ngmüimkhya ka bui law khai. Nami cakpae ja nami canglae naw ka ngthu sang khaie; cawngpyange naw Pamhnama mdan hmu law khaie, axü ngvaie müngmang mah khaie.
18 ja, endog over mine træler og over mine trælkvinner vil jeg i hine dager utgyde av min Ånd, og de skal tale profetiske ord.
Acuna khaw mhnüpe üng, ka mpyae nghnumi kpami avana khana ka Ngmüimkhya ka bui khai, amimi naw ka ngthu sang khaie.
19 Og jeg vil la under skje på himmelen i det høie, og tegn på jorden i det lave: blod og ild og røkskyer;
Khana vekia khankhawa cäica phyaki he ja, mcea vekia mdek khana kyühkyawk phyaki he ka ja mdang khai. Thisen lawng khai, mei ve law lü meikhu ngmüp khai.
20 solen skal bli til mørke og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og herlige.
Hlüngtai kyäpsawkia Bawipaa kyum lawnak vaia Mhnüp am a pha ham üng, jin mü law lü khaw nghmüp law khai, khya pi thisena thawn lü sen law khai.
21 Og det skal skje: Hver den som påkaller Herrens navn, han skal bli frelst.
Acunüng, au pi Bawipa naw a jah yung vaia khüki naküt küikyannak khai’ a ti.
22 Israelittiske menn! hør disse ord: Jesus fra Nasaret, en mann som var blitt utpekt for eder av Gud ved kraftige gjerninger og under og tegn, som Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, således som I selv vet,
“Isarel khyange aw, hina ngthue cän ngai ua, Pamhnam naw Nazaret Jesuha ana cun müncam phyaki he ja kyühkyawk phyaki he ani üng a mdang pänga kyaki. Acune cun nami veia ngdang pängkia kyase nami van naw nami ksingki.
23 han som blev forrådt efter Guds besluttede råd og forutviden, ham slo I ihjel, idet I naglet ham til korset ved urettferdiges hender;
Pamhnam naw a mlung ngaiha mäiha Jesuh cun nami kut üng ning jah mhjum pängki ni; acunüng, nangmi naw ani cun khyang ksee mah maha kutlamtung üng nami jah hnimsaki.
24 men Gud opreiste ham, idet han løste dødens veer, eftersom det ikke var mulig at han kunde holdes av den.
Acunüngpi Pamhnam naw thihnak üngka, mtho be lü a lätsaka kyaki. Acunakyase thihnak naw ani cun am a man theia kyaki.
25 For David sier om ham: Jeg hadde alltid Herren for mine øine, for han er ved min høire hånd, forat jeg ikke skal rokkes;
Ania mawng cun Davit naw pyen lü, ‘Bawipa cun am ka ve ham kcüne üng ka hmuki, ani cun ka hlawnga veki, kei üng ng’änak am ve.
26 derfor gledet mitt hjerte sig og min tunge jublet, ja endog mitt kjød skal legge sig til hvile med håp;
Acunakyase, ka mlung jenak üng be lü ka ngthu pi jekyainak üng beki. Kei cun thi theikia pumsaa ka kya üngpi, äpeinak üng ka ngtungjin khai.
27 for du skal ikke forlate min sjel i dødsriket, ei heller skal du overgi din hellige til å se tilintetgjørelse; (Hadēs g86)
Isetiakyaküng, nang naw kei cun thihnak khawmdeka am na hawiki; sitihkia na mpya cun ng'uhnaka a thu vai am tängki. (Hadēs g86)
28 du kunngjorde mig livets veier, du skal fylle mig med glede for ditt åsyn.
Nang naw xünnaka lam cun na, na mhnuh päng ni, atänga na, na vepüinak naw na jekyaisak khai” a ti.
29 Brødre! la mig få lov til å tale med frimodighet til eder om patriarken David, at han både døde og blev begravet, og hans grav er iblandt oss den dag idag;
“Ka püie, mi pupa üng ngming ngthangkia Davit sangpuxanga mawng cun angsinga ka ning jah mtheh khai ni. Ani cun thi se ami k’ut pänga kyaki, a lungdü pi tuh vei cäpa mi veia ve hamki.
30 da han nu var en profet og visste at Gud med en ed hadde tilsvoret ham at av hans lends frukt vilde han sette en på hans trone,
Ani cun sahmaa kyase, ani naw Mhnama khyütam ksingki, Davita ngsawn üngka mat mat cun Davita kba sangpuxanga kya be khai tia Pamhnama khyütam cun ksingki.
31 så var det om Messias' opstandelse han fremsynt talte det ord at han ikke blev forlatt i dødsriket, ei heller så hans kjød tilintetgjørelse. (Hadēs g86)
Pamhnam naw ngawia i bi law khai ti cun Davit naw hmu lü, Mesijah a thawh be vaia mawng a pyennak üng, ‘Ani cun thihnak khawmdeka käh hawih khai, a pumsa pi ng'uhnaka käh thuei khai’ a ti. (Hadēs g86)
32 Denne Jesus opreiste Gud, som vi alle er vidner om.
Acuna Jesuh cun Pamhnam naw thihnak üngkhyüh mtho be lü, mi van cun acuna saksia mi kyaki.
33 Efterat han nu er ophøiet ved Guds høire hånd og av sin Fader har fått den Hellige Ånd, som var lovt, så utgjød han dette som I både ser og hører.
Ani cun a pa, Pamhnama khet da mhlünmtaia kyaki, a khyütama mäiha Ngmüimkhya Ngcim cun a pa veia yah lü, atuh nami hmu ngjaka a bänak cun mi khana a pha lawsaka kyaki.
34 For David fór ikke op til himmelen, men han sier selv: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd,
Davit cun khankhawa am kai ham; acunsepi ani naw pyen lü, ‘Bawipa naw ka Bawipa veia: Ka khet lama ngawa,
35 til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!
na yee cun na khawpha na mtainak vaia am ka jah tak hama küt üng” a ti.
36 Så skal da hele Israels hus vite for visst at Gud har gjort ham både til Herre og til Messias, denne Jesus som I korsfestet.
“Acunakyase, Isarel khyange aw, nangmi naw kutlamtung üng taih u lü nami hnima Jesuh cän, Pamhnam naw Bawipa ja Mesijaha thawnsak päng ni ti cän angtea nami ksing vai” a ti.
37 Men da de hørte dette, stakk det dem i hjertet, og de sa til Peter og de andre apostler: Hvad skal vi gjøre, brødre?
Acun ngjakia khyange cun aktäa ami mlung cäicing se, Pita ja ngsä kceea veia, “Benae aw, i kami pawh khai?” ti u lü, kthähkie.
38 Peter sa da til dem: Omvend eder, og enhver av eder la sig døpe på Jesu Kristi navn til syndenes forlatelse, så skal I få den Hellige Ånds gave!
Acunüng, Pita naw, “Ngjut ua, nami mkhyekat mhlätnak vaia Jesuh Khritawa ngming am Baptican khan ua; acunüng, Pamhnama Ngmüimkhya Ngcim nami yah khai.
39 For løftet hører eder til og eders barn og alle dem som er langt borte, så mange som Herren vår Gud kaller til.
Pamhnama khyütam cun, nangmia phäh, nami caea phäh ja, akthuknaka vekiea Bawipa mi Pamhnam naw a veia a jah khü naküta phäha kyaki ni” a ti.
40 Og med flere andre ord vidnet han og formante dem, idet han sa: La eder frelse fra denne vanartede slekt!
Acuna thea, Pita naw ngthu khawha pyen lü, “Hina khyang ksee phäh law khaia mkhuimkhanak üngkhyüh ng’yungei ua” tia, a jah nghuinak.
41 De som nu tok imot hans ord, blev døpt, og det blev på den dag lagt til omkring tre tusen sjeler.
Khyang khawhah naw ania ngthu pyen cun jum u lü Baptican khankie, acuna mhnüp üng khyang thawng kthum bang ngkhaw lawki he.
42 Og de holdt trolig fast ved apostlenes lære og ved samfundet, ved brøds-brytelsen og ved bønnene.
Acune cun, Ngsäe naw jah mthei u se, atänga ve u lü, atänga eiaw u lü, atänga ktaiyü lü vekie.
43 Og det kom frykt over hver sjel, og mange under og tegn blev gjort ved apostlene.
Ngsäe naw müncam phyaki he ja kyühkyawk phyaki he khawhah ja pawh u se, khyange cun cäi päihkie.
44 Og alle de troende holdt sig sammen og hadde alt felles,
Jumeikie naküt cun mlungkaw mat am ve u lü ami khawhthem he pi yetca u lü summangkie.
45 og sine eiendeler og sitt gods solgte de og delte det ut til alle, efter som nogen hadde trang til,
Amimi cun ami khawhthem he jah jawi u lü, ami yaha ngui cun hlükawki mat cim üng ami jah yet u.
46 og idet de samdrektig hver dag stadig søkte templet og brøt brødet hjemme, nøt de sin mat med fryd og hjertets enfold,
Amimi cun amhnüp tä se Templea ngkhyum u lü, ami ima pi mlung nemnak ja jekyainak am atänga eiawki he.
47 idet de lovet Gud og hadde yndest hos hele folket. Og Herren la hver dag dem som lot sig frelse, til menigheten.
Pamhnam mküimto u lü, khyang naküta jenak vaia vekie. Acunüng Bawipa naw küikyannak yahkie cun amhnüp tä se jah mkhaw lü amimi cun a jah nungsak.
