Jobs 15

1 Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:

Darauf erwidert Eliphaz von Teman also:

2 Svarer vel en vis mann med en kunnskap som bare er vind, og fyller han sitt indre med stormvær?

"Kann denn ein Weiser so unsinnige Beweise bringen und sich in solcher Hohlheit blähen?

3 Vil han vel forsvare sin sak med ord som ikke nytter, og med tale hvormed han intet utretter?

Kann er Beweis mit Reden führen, die nichts taugen, mit Sprüchen, die nichts nütze sind?

4 Du nedbryter endog gudsfrykten og svekker andakten for Guds åsyn;

Du machst die Gottesfurcht zunichte, zerstörst die Andacht vor der Gottheit,

5 for din synd legger ordene i din munn, og du velger falske menns tale.

wenn deine Schuld dich lehrt, also zu reden, und du Verschmitzter Redeweise wählst.

6 Din egen munn domfeller dig, ikke jeg; dine leber vidner mot dig.

Dein eigener Mund verdammt dich und nicht ich; die eigenen Lippen strafen dich.

7 Blev du født først av alle mennesker, eller kom du til verden før alle haugene var til?

Warst du als Erstlingsmensch geboren und kamst du vor den Hügeln auf die Welt,

8 Har du vært tilhører i Guds lønnlige råd og der tilranet dig visdom?

und hörtest du im Rate Gottes zu und holtest Weisheit dir allein?

9 Hvad vet du som vi ikke vet? Hvad forstår du som er ukjent for oss?

Was weißt du, und wir wüßten's nicht, verstehst, was unbekannt uns wäre?

10 Det er blandt oss en som er både gammel og gråhåret, rikere på dager enn din far.

Sind unter uns doch graue Häupter, mehr als betagt genug, um Vater dir zu sein.

11 Er Guds trøsteord for lite for dig, og et ord som er talt i saktmodighet til dig?

Ist dir die Gotteströstung zu gering, das Wort, das sanft an dich ergeht?

12 Hvorfor lar du dig rive med av ditt hjerte, og hvorfor gnistrer dine øine? -

Warum reißt dich ein Unmut fort? Was blicken deine Augen finster,

13 siden du vender din vrede mot Gud og lar ordene strømme fra din munn.

daß deinen Geist du Gott zurückzugeben trachtest? Nur mit dem Munde freilich hast du das gesagt.

14 Hvad er et menneske, at han skulde være ren, og en som er født av en kvinne, at han skulde være rettferdig?

Was ist der Mensch, daß rein er wäre, gerecht der Weibgeborene?

15 Endog på sine hellige stoler han ikke, og himlene er ikke rene i hans øine,

Selbst seinen Heiligen traut er nicht; der Himmel ist nicht rein in seinen Augen,

16 langt mindre da en vederstyggelig, en fordervet, en mann som drikker urett som vann.

geschweige der Abscheuliche, Verdorbene, der Mensch, der Sünde wie das Wasser trinkt.

17 Jeg vil kunngjøre dig noget, hør på mig! Hvad jeg har sett, det vil jeg fortelle,

Ich will dich lehren; hör mir zu. Was ich geschaut, will ich dir sagen,

18 det som vise menn forkynner og ikke har dulgt, det som de mottok fra sine fedre,

was Weise einst verkündet, was ihre Väter ihnen nicht verhehlt,

19 til hvem landet alene var gitt, og blandt hvem ingen fremmed hadde draget igjennem.

die noch allein im Lande saßen, zu denen noch kein Fremder kam.

20 En ugudelig lever i angst alle sine dager, og få i tall er de år som er gjemt for voldsmannen.

Des Bösen Leben ist voll Angst; nur wenig Jahre sind für den Gewaltmenschen bestimmt.

21 Redselstoner lyder i hans ører; midt i freden kommer ødeleggeren over ham.

Der Schrecken hallt in seinem Ohr; wiewohl in Sicherheit, wird er vom Räuber überfallen schon.

22 Han tror ikke han skal komme tilbake fra mørket, og han er utsett til å falle for sverdet.

Er gibt den Glauben auf, dem Dunkel zu entrinnen; er ist bestimmt für blutigen Tod

23 Han flakker om efter brød og spør: Hvor er det å finne? Han vet at en mørkets dag står ferdig ved hans side.

und wird ein Fraß der Geier. Er weiß, ihm ist ein finsterer Tag von ihm bestimmt.

24 Nød og trengsel forferder ham; den overvelder ham, lik en stridsrustet konge,

Ihn schreckt die Not; ihn überfällt die Drangsalszeit gleich einem kampfbereiten Hahn.

25 fordi han rakte ut sin hånd mot Gud og våget å trosse den Allmektige,

Weil gegen Gott die Hand er ausgestreckt und dem Allmächtigen er Trotz geboten,

26 stormet frem mot ham med opreist nakke, med sine skjolds tette tak,

so stürmt er gegen ihn, mit seines rauhen Schildes Wölbung.

27 fordi han dekket sitt ansikt med sin fedme og la fett på sin lend

Er deckt mit dem Visier sein Angesicht, legt einen Panzerschurz um seine Lenden.

28 og bodde i ødelagte byer, i hus hvor ingen skulde bo, og som var bestemt til å bli grusdynger.

Nur in verfemten Städten noch kann jener siedeln, in unbewohnbaren Gebäuden, die schon dem Abbruch sind verfallen.

29 Han blir ikke rik, og hans gods varer ikke ved, og hans grøde luter ikke mot jorden.

Er wird nicht wieder reich, noch hat Bestand je seine Habe; er schlägt im Boden nimmer Wurzel.

30 Han slipper ikke ut av mørket; ildslue skal tørke hans kvister, og han skal komme bort ved hans munns ånde.

Der Finsternis entgeht er nicht, es dörrt die Hitze seine Zweige, und seine Blüten fallen durch den Sturmwind ab.

31 Ei sette han sin lit til det som forgjengelig er! Da narrer han sig selv, for bare forgjengelighet blir hans vederlag.

Zu denen, die auf Nichtiges vertrauen, irrt er hin; sein Entgelt ist das Nichts.

32 Før hans dag kommer, blir det opfylt, og hans gren grønnes ikke.

Noch vor der Zeit verwelken sie, und seine Zweige grünen nimmer.

33 Han blir som et vintre som mister sine druer før de er modne, og som et oljetre som feller sine blomster;

Er wirft gleich einem Weinstock seine Früchte ab, wirft wie der Ölbaum seine Blüte hin.

34 for den gudløses hus er ufruktbart, og ild fortærer deres telter som lar sig underkjøpe.

Des Frevlers Rotte ist ja unfruchtbar, und Feuer frißt des Unrechts Zelte.

35 De undfanger ulykke og føder nød, og deres morsliv fostrer svik.

Sie brüten Unheil, hecken Ungemach, und ihres Leibes Frucht ist Trug."