Jobs 41
1 Kan du dra Leviatan op med en krok og trykke dens tunge ned med et snøre?
“Fuka, kom ac ku in sruokilya Leviathan ke soko ka in ahya, Ku kapriya oalul ke soko sucl?
2 Kan du sette en sivline i dens nese og gjennembore dens kjeve med en krok?
Kom ac ku in isongang soko sucl nu ke infwacl, Ku srumasrla kapin oalul ke soko ka in ahya?
3 Vil den rette mange ydmyke bønner til dig eller tale blide ord til dig?
Ya el ac ku in kwafe kom in tulalla? Ya el ac ku in fahk kas in aklung nu sum kom in pakomutal?
4 Vil den gjøre en pakt med dig, så du kan få den til din træl for all tid?
Ya el ku in orek pwapa in insese nu sum Ac wulela mu el ac kulansapwekom nwe tok?
5 Kan du leke med den som med en fugl og binde den fast for dine små piker?
Ya kom ac kaprilya oana sie won ma kom nutl Ac pwanul fahsr ye mutun tulik mutan kulansap lom in akpwaryaltal?
6 Kan et lag av fiskere kjøpslå om den, stykke den ut mellem kjøbmennene?
Ya mwet patur uh ac tuku pwapa nu sum ke sie moul fal in molella? Ya mwet kuka uh ac sipikilya nu ke ip srisrik ac kukakunul?
7 Kan du fylle dens hud med spyd og dens hode med harpuner?
Kom ac ku in nwakla kolo kacl uh ke osra in fakfuk, Ku putala sifal ke soko osra in ngoe?
8 Prøv å legge hånd på den! Den strid skal du komme til å minnes og ikke gjøre det igjen!
Kahlilya pacl se, ac kom fah tia lungse in sifilpa srike; Kom ac tia ku in mulkunla amai se lom el u!
9 Nei, den som våger slikt, hans håp blir sveket; allerede ved synet av den styrter han til jorden.
“Kutena mwet ma liyel Leviathan uh Ac munasla nunka, ac putatla nu infohk uh.
10 Ingen er så djerv at han tør tirre den; hvem tør da sette sig op imot mig?
Ke pacl se mokleyukyak el uh, el ac arulana sulallal; Wangin mwet ac ku in tu ye mutal.
11 Hvem gav mig noget først, så jeg skulde gi ham vederlag? Alt under himmelen hører mig til.
Su ku in anwuk nu sel ac moul na? Wanginna sie mwet fin faclu ku.
12 Jeg vil ikke tie om dens lemmer, om dens store styrke og dens fagre bygning.
“Kolya ngan srumun nu sum ke nial Leviathan, Ac fahk lupan yokiyal ac kuiyal.
13 Hvem har dradd dens klædning av? Hvem tør komme innenfor dens dobbelte rad av tenner?
Wangin mwet ku in seya kolo lik ma el nukum uh, Ku putala loeyuk se loac ke manol, su oana nuknuk in loeyuk ma orekla ke osra.
14 Hvem har åpnet dens kjevers dør? Rundt om dens tenner er redsel.
Su ku in oru elan mangelik Ke oalul rauniyukla ke wihs na aksangeng uh?
15 Stolte er skjoldenes rader; hvert av dem er tillukket som med et fast segl.
Fintokol orekla ke takin mwe loeyuk Su kapreni nu sie, ac keke oana eot uh.
16 De ligger tett innpå hverandre, og ingen luft trenger inn imellem dem.
Kais sie kupasryang arulana ku nu ke ma oan siska uh, Oru finne kitin eng, tia pac ku in sasla inmasrlo.
17 Det ene skjold henger fast ved det andre; de griper inn i hverandre og skilles ikke at.
Ma inge nukewa arulana fulfuleni nu sie, Oru wangin kutena ma ku in sraclik.
18 Når den nyser, stråler det frem lys, og dens øine er som morgenrødens øielokk.
El fin sinacla, na kalem uh ac sasma liki infwacl; Atronmutal saromrom oana faht uh ke takak.
19 Bluss farer ut av dens gap, gnister spruter frem.
Firir in e uh sroma liki inwalul, Ac kosran e uh sohkelik.
20 Fra dens nesebor kommer røk som av en gryte som koker over siv.
Kulasr uh fofosrme ke infwacl Oana kulasr ke e ma tawin sie tup in sup lulap.
21 Dens ånde tender kull i brand, og luer går ut av dens gap.
Mongol ku in tanak e in firiryak; Ac e uh atula ke inwalul.
22 På dens hals har styrken sin bolig, og angsten springer foran den.
Inkwawal arulana fokoko, Oru mwet nukewa ma sonol uh ac rarrarlana sel.
23 Dens doglapper sitter fast; de er som støpt på den og rører sig ikke.
Wangin kutena acn ma munas ke kolo kacl uh; Arulana keke oana osra, ac tia ku in kotkot uh.
24 Dens hjerte er fast som sten, fast som den underste kvernsten.
Nunak likkeke lal oru el tia etu sangeng. El ku oana sie tapweng eot, ma tia ku in fokelik.
25 Når den hever sig, gruer helter; av redsel mister de sans og samling.
Pacl se el ac tuyak uh, finne mwet ma fokoko oemeet uh elos sangeng pac sel; Ke sripen sangeng lalos, elos tia ku in oru kutena ma.
26 Rammes den med sverd, så biter det ikke på den, heller ikke lanse, pil eller kastespyd.
Wangin cutlass ku in kantelya; A mwet uh finne orekmakin osra in fakfuk, osra in pisr, ku kutena kain mwe fakfuk saya, tia ku in fakisya manol.
27 Den akter jern som strå, kobber som ormstukket tre.
Nu sel, osra uh munas oana mah paola, Ac bronze uh fisrasryasr oana sak kulawi uh.
28 Buens sønn jager den ikke på flukt; slyngens stener blir som halm for den.
Wangin osra in pisr ku in oru elan kaing, Ac eot ma sang tanglal uh oana ipin sra uh.
29 Stridsklubber aktes som halm, og den ler av det susende spyd.
Nu sel, soko sak in anwuk uh oana pwe es uh, Ac ke mwet uh ac faksel ke osra in fakfuk uh, el ac israsr na.
30 På dens buk sitter skarpe skår, den gjør spor i dyndet som efter en treskeslede.
Unac in ik ma oan ke sial uh oana ipin ahlu kle ma fokelik ac arulana kosroh; Unac inge ac kunkunausya infohk furarrar uh oana osra in pukpuk uh.
31 Den får dypet til å koke som en gryte; den får havet til å skumme som en salvekokers kjele.
El ac arukak kapin meoa oana kof uh ke ac boel uh, Ac oru in pulollol oana tup in mwe akmusra fol se.
32 Efter den lyser dens sti; dypet synes å ha sølvhår.
Inkacl ah orala soko inkanek na saromrom tokol, Ac el furokak meoa uh wiawala.
33 Det er intet på jorden som er herre over den; den er skapt til ikke å reddes.
Wangin kutena ma fin faclu ku in lumweyuk nu kacl; Inmasrlon ma orakrak nukewa, el tia etu sangeng.
34 Alt som er høit, ser den i øiet; den er en konge over alle stolte dyr.
El tia oek kosro ma yohk lukel uh; El oana sie tokosra nu sin kain kosro lemnak nukewa.”
