Lukas 17

1 Og han sa til sine disipler: Det er umulig annet enn at forførelser må komme; men ve den som de kommer fra!

Potem je rekel učencem: »Ni mogoče, da prestopki ne bi prišli, toda gorje tistemu, po katerem bodo prišli!

2 Det var bedre for ham om det var hengt en kvernsten om hans hals, og han var kastet i havet, enn at han skulde forføre én av disse små.

Bolje bi bilo zanj, da bi bil mlinski kamen obešen okoli njegovega vratu, on sam pa vržen v morje, kakor da bi pohujšal enega od teh malčkov.

3 Ta eder i vare! Om din bror synder, da irettesett ham; og om han angrer det, da tilgi ham!

Pazite se: ›Če se tvoj brat prekrši zoper tebe, ga oštej; če pa se pokesa, mu odpusti.

4 Og om han syv ganger om dagen synder imot dig og syv ganger kommer tilbake til dig og sier: Jeg angrer det, da skal du tilgi ham.

In če se sedemkrat dnevno prekrši zoper tebe in se sedemkrat dnevno ponovno obrne k tebi, rekoč: ›Kesam se, ‹ mu boš odpustil.‹«

5 Og apostlene sa til Herren: Øk vår tro!

In apostoli so rekli Gospodu: »Povečaj našo vero.«

6 Men Herren sa: Dersom I hadde tro som et sennepskorn, da skulde I si til dette morbærtre: Rykk dig op med rot og plant dig i havet! og det skulde lyde eder.

Gospod pa je rekel: »Če bi imeli vero kakor zrno gorčičnega semena, bi lahko rekli temu drevesu črne murve: ›Bodi izruvana s korenino in bodi posajena v morje‹ in bi vam bila pokorna.

7 Men hvem av eder som har en tjener som pløier eller gjæter, vil si til ham når han kommer inn fra marken: Kom straks hit og sett dig til bords?

Toda kdo izmed vas, ki ima služabnika, ki orje ali pase živino, mu bo v kratkem, ko pride iz polja, rekel: ›Pojdi in sedi k obedu?‹

8 Vil han ikke heller si til ham: Gjør i stand det jeg skal ha til aftensmat, og bind op om dig og gå mig til hånde til jeg får ett og drukket, så skal du få ete og drikke?

In ali mu ne bo raje rekel: ›Pripravi mi nekaj, da bom lahko večerjal in se opaši ter mi strezi, dokler se ne najem in napijem, potem pa boš ti jedel in pil?‹

9 Takker han vel sin tjener fordi han gjorde det som var ham pålagt? Jeg tror det ikke.

Mar se bo zahvalil temu služabniku, ker je storil stvari, ki so mu bile ukazane? Menim, da ne.

10 Således skal også I, når I har gjort alt det som er eder pålagt, si: Vi er unyttige tjenere; vi har bare gjort det vi var skyldige å gjøre.

Tako tudi vi, ko boste naredili vse te stvari, ki so vam ukazane, recite: ›Nekoristni služabniki smo. Naredili smo to, kar je bila naša dolžnost, da storimo.‹«

11 Og det skjedde på vandringen til Jerusalem at han drog midt imellem Samaria og Galilea;

In pripetilo se je, ko je šel v Jeruzalem, da je šel čez sredo Samarije in Galileje.

12 og da han gikk inn i en by, møtte det ham ti spedalske menn, som stod langt borte,

In ko je vstopil v neko vas, ga je tam srečalo deset mož, ki so bili gobavi, ki so stali daleč stran

13 og de ropte høit: Jesus, mester! miskunn dig over oss!

in povzdignili so svoje glasove ter rekli: »Jezus, Učitelj, usmili se nas.«

14 Og da han så dem, sa han til dem: Gå bort og te eder for prestene! Og det skjedde mens de var på veien, at de blev renset.

In ko jih je zagledal, jim je rekel: »Pojdite, pokažite se duhovnikom.« In pripetilo se je, da ko so šli, so bili očiščeni.

15 Men en av dem vendte tilbake, da han så at han var helbredet, og han priste Gud med høi røst,

In ko je eden izmed njih videl, da je bil ozdravljen, se je obrnil nazaj in z močnim glasom slavil Boga

16 og falt ned på sitt ansikt for hans føtter og takket ham; og han var en samaritan.

in pri njegovih stopalih je padel dol na svoj obraz in mu dal zahvalo; in ta je bil Samarijan.

17 Da svarte Jesus og sa: Blev ikke de ti renset? hvor er da de ni?

In Jezus odgovori ter reče: »Mar ni bilo tu deset očiščenih? Toda kje je onih devet?

18 Fantes det ingen som vendte tilbake for å gi Gud ære uten denne fremmede?

Nikogar ni najti, ki bi se vrnil, da izroči slavo Bogu, razen tega tujca.«

19 Og han sa til ham: Stå op og gå bort! din tro har frelst dig.

In rekel mu je: »Vstani, pojdi svojo pot, tvoja vera te je naredila zdravega.«

20 Men da han blev spurt av fariseerne når Guds rike skulde komme, svarte han dem og sa: Guds rike kommer ikke på den måte at en kan se det med sine øine;

In ko so ga farizeji povprašali, kdaj naj bi prišlo Božje kraljestvo, jim je odgovoril in rekel: »Božje kraljestvo ne prihaja z opazovanjem,

21 heller ikke skal de si: Se her eller se der er det! For se, Guds rike er inneni eder.

tudi ne bodo rekli: ›Glejte, tukaj!‹ ali: ›Glejte tam!‹ kajti glejte, Božje kraljestvo je znotraj vas.«

22 Men han sa til sine disipler: De dager skal komme da I skal attrå å få se en av Menneskesønnens dager, og I skal ikke få se den.

Učencem pa je rekel: »Prišli bodo dnevi, ko boste želeli videti enega izmed dni Sina človekovega, pa ga ne boste videli.

23 Og de skal si til eder: Se her, se der er han! Gå ikke der bort, og følg ikke efter!

In govorili vam bodo: ›Glejte tukaj‹ ali: ›Glejte tam.‹ Ne hodite za njimi niti jim ne sledite.

24 For likesom lynet, når det lyner, skinner fra himmelbryn til himmelbryn, således skal Menneskesønnen være på sin dag.

Kajti kakor bliskanje, ki zasveti iz enega konca pod nebom, sveti do drugega konca pod nebom, tako bo tudi Sin človekov na svoj dan.

25 Men først skal han lide meget og forkastes av denne slekt.

Toda najprej mora pretrpeti mnoge stvari in biti zavržen od tega rodu.

26 Og likesom det gikk i Noahs dager, så skal det også gå i Menneskesønnens dager:

In kakor je bilo v Noetovih dneh, takó bo tudi v dneh Sina človekovega.

27 de åt og drakk, de tok til ekte og blev gitt til ekte, like til den dag da Noah gikk inn i arken; så kom vannflommen og ødela dem alle sammen.

Jedli so, pili, poročali so žene, dane so bile v zakon, vse do dne, ko je Noe vstopil v barko in je prišla poplava ter jih vse uničila.

28 På samme vis - likesom det gikk i Lots dager: de åt og drakk, de kjøpte og solgte, de plantet og bygget;

Podobno bo, kot je bilo v Lotovih dneh; jedli so, pili, kupovali, prodajali, sadili, zidali;

29 men den dag da Lot gikk ut av Sodoma, da lot Gud ild og svovel regne fra himmelen og ødela dem alle sammen -

toda istega dne, ko je Lot odšel iz Sódome, sta z neba deževala ogenj in žveplo ter jih vse uničila.

30 således skal det også gå på den dag da Menneskesønnen åpenbares.

Točno takó bo na dan, ko se razodene Sin človekov.

31 På den dag må den som er på taket og har sine ting i huset, ikke stige ned for å hente dem, og heller ikke den som er ute på marken, vende tilbake til sitt hjem.

Na tisti dan naj tisti, ki bo na hišni strehi in njegove stvari v hiši, ne pride dol, da jih vzame proč; in kdor je na polju, naj se prav tako ne vrača nazaj.

32 Kom Lots hustru i hu!

Spomnite se Lotove žene.

33 Den som søker å frelse sitt liv, skal miste det, og den som mister det, skal berge det.

Kdorkoli si bo prizadeval rešiti svoje življenje, ga bo izgubil; kdorkoli pa bo izgubil svoje življenje, ga bo ohranil.

34 Jeg sier eder: I den natt skal det være to i én seng; den ene skal tas med, og den andre skal lates tilbake.

Povem vam, v tej noči bosta dva človeka na eni postelji; eden bo vzet, drugi pa puščen.

35 To kvinner skal male på samme kvern; den ene skal tas med, og den andre skal lates tilbake.

Dve ženski bosta skupaj mleli; ena bo vzeta, druga pa puščena.

36 Det skal være to ute på marken; den ene blir tatt med, den andre blir latt tilbake.

Dva moža bosta na polju; eden bo vzet, drugi pa puščen.«

37 Da svarte de og sa til ham: Hvor, Herre? Han sa til dem: Hvor åtselet er, der skal ørnene samles.

In odgovorili so mu ter rekli: »Kje, Gospod?« In on jim je rekel: »Kjerkoli je telo, tam bodo orli zbrani skupaj.«