Salomos Ordsprog 30
1 Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:
Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
2 Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.
Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
3 Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.
Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
4 Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.
Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
5 Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.
Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
6 Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!
Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
7 To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:
Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
8 La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,
Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
9 forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!
at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
10 Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!
Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
11 Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,
Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
12 en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,
der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
13 en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -
der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
14 en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.
der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
15 Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!
Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
16 Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! (Sheol h7585)
Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
17 Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.
Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
18 Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:
Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
19 Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.
Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
20 Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.
Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
21 Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:
Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
22 under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,
Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
23 under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.
under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
24 Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:
Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
25 Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;
Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
26 fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;
Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
27 gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;
Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
28 firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.
Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
29 Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:
Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
30 Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,
Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
31 hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.
Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
32 Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!
Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
33 For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.
Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
