Salmenes 107
1 Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,
Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
3 og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.
og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
4 De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.
De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.
de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.
Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.
thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,
De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
11 fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.
thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.
og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13 Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14 Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.
Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16 for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.
thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
17 De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;
De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
18 deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.
Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
19 Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
20 Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
21 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
22 og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.
og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
23 De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,
De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
24 de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.
de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25 Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.
Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26 De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.
De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
27 De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.
De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
28 Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.
Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30 Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.
Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31 De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
32 og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.
og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
33 Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,
Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
34 et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.
et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
35 Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder.
Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
36 Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.
Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
37 Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.
Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
38 Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.
Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39 Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.
Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
40 Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,
Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41 han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.
Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42 De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.
De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43 Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!
Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!
