< Salmenes 126 >

1 Ein song til høgtidsferderne. Då Herren førde Sions fangar heim att, då var me som drøymande.
京まうでの歌 ヱホバ、シオンの俘囚をかへしたまひし時 われらは夢みるもののごとくなりき
2 Då fylltest vår munn med lått, og vår tunga med fagnadrop. Då sagde dei millom heidningarne: «Store ting hev Herren gjort mot desse.»
そのとき笑はわれらの口にみち歌はわれらの舌にみてり ヱホバかれらのために大なることを作たまへりといへる者もろもろの國のなかにありき
3 Store ting hev Herren gjort mot oss, og me vart glade.
ヱホバわれらのために大なることをなしたまひたれば我儕はたのしめり
4 Herre, før du våre fangar heim att som bekkjer i Sudlandet!
ヱホバよ願くはわれらの俘囚をみなみの川のごとくに歸したまへ
5 Dei som sår med tåror, skal hausta med glederop.
涙とともに播くものは歡喜とともに穫らん
6 Dei gjeng av stad og græt og ber sitt såkorn. So kjem dei att med fagnadrop og ber sine kornband.
その人は種をたづさへ涙をながしていでゆけど禾束をたづさへ喜びてかへりきたらん

< Salmenes 126 >