Luke 2
1 Malâiahan, Rêng Caesar Augustus Rom sorkar ramop murdi riming miziek rangin chong a pêka.
Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2 Hi intelnapui motontak hi syria rama Kuirinius governor chang lâitak ani.
(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien, )
3 Mitinin anni khopui chita riming miziek rangin an sea.
Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
4 Joseph khom David inkuo le a richia mi ani sikin, a lômnu biek Mary inrâidîm lehan Galilee ram Nazareth khopui renga Judea ram, David suokna, Bethlehem khopuia riming miziek rangin an sea.
Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
6 Hanchu, Bethlehem'a an om lâitakin nâi nei zorân a hong de zoia.
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
7 Nâilutîr pasal a neia, puon leh a thoma, khuol tung in an keng khâiloi sikin sa bukhênga a min jâl zoi.
Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
8 Ma rama han, belrihôlngei jâna an belri ngâkin rajâia an oma.
Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9 Pumapa vântîrton a juong inlâra, Pumapa roiinpuina vârin a êla, rolo innîkin an chia.
Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre
10 Vântîrtonin, “chi no roi, Thurchisa râisân omtak ninta rang le mitin ta rang ku juong mintung kêng.
Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
11 Avien hin David khopuia Minringpu, Pumapa Khrista a suok zoi.
Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
12 Sîn nin tho theina rang chu, nâitesen, puona thom sakhênga jâlin mûng nin tih,” a tia.
Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe."
13 Harenghan, vântîrton kôma han, invân râlmingei tamtak an juong oma, Pathien an minpâka.
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14 “Invân Ânchung taka Pathien Roiinpui rese. Philchunga a râisânna ngei chunga inngêina lêng rese,” an tia.
"Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!
15 Hanchu, vântîrtonngeiin an mâk ngei lechu, belrihôlngei han, Pumapa'n mi ril, neinun juongtung a en rangin, Bethlehem'a se ei ti u, an tia.
Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
16 Hanchu, an se laia, Mary le Joseph le sakhênga jâl nâite hah an va mua.
Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
17 Vântîrtonin, nâite chungroi ai rilngei hah belrihôlngeiin an ril ngeia,
Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
18 a riet ngei murdi'n kamâm a om tatak an tia.
Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
19 Mary'n ha chong ngei hah a mulungrîla mindonin a vong tita.
Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
20 Vântîrtonin a rilngei lam takin jâttinrêng an va mua, an riet sikin Pathien minpâk pumin an kîr nôk zoi.
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
21 Hanchu sertan rang ni sûn riet a hong chukin chu, sûnga a om lâia vântîrtonin ai phuo sai, a riming, Jisua an phuo zoia.
Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22 Moses balam chongpêk angin minthieng rang ni ahong chukin chu, Joseph le Mary'n an nâite Pumapa kôma minlang rangin Jerusalem Biekina an hong puia.
Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23 Balam lekhabua, “Nâilutîr pasal kai chu Pumapa ta rang ani,” itia ânziek anghan.
som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24 Pumapa balam anghan vasu bop khat mo, pharvali bop khat mo, an pêk sa rang ani.
og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25 Ma zora han Jerusalema a riming Simeon an ti a oma, ha mi hah mi sa, Pathien minlut mi tak ania, Isreal jôk rang ni ngâkin, a chunga Ratha Inthieng a oma.
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham.
26 Pumapa chonginkhâm, Messiah a mu mâka thi no nih, itia inkhâm ani.
Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
27 Ratha ruoiin Simeon hah Biekina a sea. Balam anga achunga sin rangin a nû le a pa'n nâite Jisua, Biekina an hong puia.
Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
28 Simeon'n nâite a poma, Pathien kôm râisânchong a rila;
da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:
29 “Pumapa, atûn chu no chongkhâm angin, Ni tîrlâm hih rathangamin ni na man se rang ani zoi.
"Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30 Ki mit lelên na sanminringna a mu zoi,
Thi mine Øjne have set din Frelse,
31 Mitin mu ranga ni mintuo hah.
som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
32 Nu lungdo, Jentailngei kôma inlang rang vâr le Ni mi Isrealngei roiinpuina rang chu” a tia.
et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel."
33 Nâite chungroi Simeon'n ai misîr hah a nu le a pa'n an kamâm sabak ani.
Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34 Hanchu Simeon'n, sat a vura, a nu Mary kôma, “Hi nâite hih Pathien ithang, Isreal lâia mi tamtak inmangna rang le jôkna rang ani. Pathien sînthona mi tamtak ngei makhal rang nîng a tih.
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
35 Mi mindonna inthup minlang a ta, khandai angai angin ngâisietnân na mulung sunkhoi a tih,” a tipea.
ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares."
36 Mahan dêipu meithâi atar inkhat, a riming Anna an ti, Asher rûia mi, Phanuel nâinupang a oma. kum sari vai inneiin a oma, kum sômriet minli meithâiin a oma. Biekin mâk loiin a sûn a jânin bu ngêia Pathien Biekina, chubai thôn a om ngâia.
Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand
og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
38 Ma zora taka han a hongtunga, Pathien kôm râisânchong a rila, Jerusalem jôkna ranga Pathien lei ngâk ngei kôma khom nâipang Jisua thurchi a misîr pe sa zoi.
Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
39 Pumapa balam chongpêka, an thotum an tho zoiin chu Joseph le Mary hah Galilee rama, an khuo Nazareth'a an kîr nôk zoi.
Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
40 Hanchu, nâite hah a hong liena a hong rât tira, vârnân a sipa, Pathien satvurnangei a chunga a oma.
Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.
41 Kumtin, Jisua nû le pa Kalkân kût mang rangin Jerusalema an se ngâia.
Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.
42 Jisua hah kum sômleinik a hong nîn chu, kûta an hong se puia.
Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
43 Kût aheka anîn chu an juongkîr pui nôka, ania Jisua chu Jerusalema ala châma, a nû le a pa lakin riet mak ngeia.
og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
44 A lômngei lâia se nîng a tih, tiin an mindona, sûnkhat lam an se suoleh, a ruolngei le an sûngsuokngei kâra an rok titira,
Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
45 anitachu, mu mak ngeia, a rok rangin Jerusalema an kîr nôka.
Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
46 A sûnthum nin chu, Biekina Juda minchupungei kôma insungin, an chong rangâi le chong rekelin an va mu zoia.
Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.
47 A vâr taka a chongthuon lam a riet murdi'n an kamâma,
Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar.
48 A nû le a pan an va mûn chu an kamâma, a nûn a kôma, “Nâia khoithomo hi anga mi no tho, kângdoi takin na pa leh nang kin lei rok bang kêng ani zoi” a tipea.
Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte."
49 “Ithomo minin rok? Ka Pa ina ko om rang hih nin riet loi mini?” tiin a thuona.
Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?"
50 Hannisenla a thuonna hah a mindona chang riet mak ngeia.
Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
51 Hanchu, an kôm Nazareth'a a sea, an chong jômin a oma, a nûn chu neinun omtie ngei nâm a mulungrîla a vong tit ani.
Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
52 Hanchu Jisua hah taksa tieng le vârna tieng a hong insôn tir tira, Pathien le miriem mitlûtin a hong om tir zoi.
Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.
